Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Sted
Underemner
Dokument
Relaterede love
Sagen angik en ankesag ved Østre Landsret, hvori 13 tiltalte (T1-T13) var involveret. Forsvaret nedlagde påstand om hjemvisning af sagen til byretten.
Påstanden om hjemvisning blev primært begrundet i, at retsformanden, der havde ledet hovedforhandlingen i byretten, angiveligt var inhabil, jf. Retsplejeloven § 60, stk. 5.
Inhabiliteten skulle ifølge forsvaret skyldes, at retsformanden tidligere havde truffet afgørelser i sagen vedrørende anvendelse af tvangsindgreb.
Det blev anført, at retsformanden ved kendelser i maj 2013 havde givet tilladelse til aflytning af to mobiltelefoner. I den forbindelse havde dommeren også bestemt, at forsvarerne ikke skulle underrettes om retsmøderne, jf. Retsplejeloven § 748, stk. 2, 3. pkt..
Forsvarerne argumenterede for, at disse forudgående afgørelser skabte grundlag for inhabilitet i den efterfølgende hovedforhandling.
Anklagemyndigheden modsatte sig påstanden om hjemvisning, idet man ikke fandt, at retsformanden havde handlet i strid med inhabilitetsreglerne.
Østre Landsret afsagde kendelse om, at påstanden om hjemvisning som følge af inhabilitet ikke blev taget til følge. Landsretten fandt, at retsformandens tidligere afgørelser ikke medførte inhabilitet i henhold til Retsplejeloven § 60, stk. 5.
Landsretten vurderede, at de retsmøder, hvor retsformanden havde truffet afgørelse om tilladelse til telefonaflytning og undladt underretning af forsvarerne, jf. Retsplejeloven § 748, stk. 2, 3. pkt., ikke var omfattet af ordlyden i Retsplejeloven § 60, stk. 5.
Landsretten konkluderede herefter, at der ikke var sket tilsidesættelse af regler for sagens behandling, som nødvendiggjorde ophævelse af den ankede dom, jf. Retsplejeloven § 925, stk. 1. En tidligere afgørelse truffet af en anden dommer vedrørende aktindsigt, jf. , havde heller ingen betydning for inhabilitetsspørgsmålet.
Forsvarets EfterretningstjenesteLæs fælles udtalelse fra FE og PET efter Højesterets dom i Samsam-sagen.
Forsvarsministeriets AuditørkorpsForsvarets Efterretningstjeneste
Sagen omhandler godkendelse af en ransagning af en mobiltelefon, der tilhørte KÆ, som var sigtet for grov narkotikakriminalitet efter Straffeloven § 191, stk. 2, jf. stk. 1. Ved anholdelsen den 29. august 2017 beslaglagde politiet KÆ’s mobiltelefon, men han nægtede at oplyse koden eller åbne den med fingeraftryk. Politiet besluttede herefter at anvende magt (ved at pålægge håndjern og anbringe KÆ's tommelfinger på telefonens fingeraftrykslæser) for at låse telefonen op og forhindre sletning af data.
KÆ gjorde gældende, at politiets handling udgjorde et ulovligt tvangsindgreb, da det kombinerede en ransagning med et legemsindgreb, hvilket savnede klar hjemmel i . Han argumenterede for, at den tvangsmæssige anvendelse af biometriske data som "nøgle" kræver særskilt lovhjemmel, og at indgrebet ikke blot kunne betragtes som et accessorium til ransagningen. Desuden bestredes det, at øjemedet ville forspildes, hvis retskendelse skulle afventes.
Forsvarsministeriets Auditørkorps rejser tiltale mod den tidligere chef for Hærstaben
Efterretningstjenesterne udtaler sig om Østre Landsrets afvisning af Ahmed Samsam-sagen og rettens vurdering af den spanske dom.
Anklagemyndigheden påstod stadfæstelse af godkendelsen. Anklagemyndigheden anførte, at indgrebet alene var en ransagning i henhold til Retsplejeloven § 794, stk. 1 og at den kortvarige magtanvendelse for at låse telefonen op var et lovligt accessorium til ransagningen, sidestillet med at fratage en mistænkt nøglen til boligen med magt. Det blev fremhævet, at der var akut risiko for datatab eller fjernsletning, hvilket opfyldte betingelsen for ransagning på øjemedet, jf. Retsplejeloven § 796, stk. 3.
Byretten og Landsretten godkendte begge ransagningen. Byretten sammenlignede indgrebet med legemsbesigtigelse i form af fingeraftryk, jf. Retsplejeloven § 792, stk. 1, nr. 1, men fandt, at betingelserne for ransagning i Kapitel 73 og legemsindgreb i Kapitel 72 var opfyldt. Landsretten stadfæstede byrettens kendelse og lagde vægt på risikoen for datatab.
Dette lovforslag har til formål at modernisere retsplejeloven for Grønland for at sikre, at den er tidssvarende i forhol...
Læs mere
Denne sag vedrørte, hvorvidt dommer Peter Juul Agergaard og sagkyndig dommer Marianne Johansen var inhabile i en sag, hv...
Læs mereLovforslag: Flere dommere og omfattende digitalisering af straffe- og skiftesager ved domstolene
Landsskatteretten: Forhøjelse af skattepligtig indkomst og inhabilitet – Indkomstår 2014
