Klage over Københavns Kommunes Kommuneplan 2019 - Natura 2000, bilag IV-arter og inhabilitet

Københavns Kommune vedtog den 27. februar 2020 kommuneplan 2019 for Københavns Kommune. En lokal forening indgav en samlet klage på vegne af flere foreninger over planvedtagelsen. Klagen omhandlede flere centrale spørgsmål vedrørende planens lovlighed og hensyn til miljøet.

Sagens omfang og områder

Sagen vedrører Københavns Kommuneplan 2019 og specifikt områderne [A1] og [A2] samt Nordhavn. Områderne [A1] og [A2] ligger ud til den sydlige del af Københavns Havn. [A1] blev med kommuneplanen ændret fra offentlige formål og industriformål til boligformål, mens [A2] blev ændret fra offentlige formål til erhvervsområde. Nordhavn, et tidligere havneområde, blev udlagt til bolig, serviceerhverv, grønne områder og tekniske anlæg.

Natura 2000-områder

Områderne [A1] og [A2] grænser op til Natura 2000-området N143, Vestamager og havet syd herfor, som omfatter habitatområdet H127 og fuglebeskyttelsesområdet F111. Udpegningsgrundlaget for disse områder inkluderer arter som knopsvane, lille skallesluger, stor skallesluger og troldand.

Forløbet før planvedtagelsen

Før den endelige vedtagelse af kommuneplan 2019 blev der udarbejdet et forslag, som var i otte ugers høring. Klageren indsendte en indsigelse vedrørende Natura 2000 og bilag IV-arter. Som følge heraf fik kommunen udarbejdet en supplerende væsentlighedsvurdering af et eksternt konsulentfirma. Denne vurdering konkluderede, at kommuneplan 2019 ikke ville medføre væsentlig påvirkning af naturtyper eller fugle i Natura 2000-området. På grund af væsentlige ændringer i forslaget blev det sendt i supplerende høring.

Klagepunkter

Planklagenævnet behandlede følgende klagepunkter:

• Om planvedtagelsen er i strid med Bekendtgørelse om administration af planloven i forbindelse med internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 3, stk. 1 i forhold til vurdering af påvirkning af Natura 2000-områder.
• Om planvedtagelsen er i strid med planhabitatbekendtgørelsen i forhold til vurdering af påvirkning af bilag IV-arter.
• Om der foreligger myndighedsinhabilitet.
• Om der ligger saglige og planlægningsmæssige hensyn bag planvedtagelsen.

Planklagenævnet kunne ikke behandle det øvrige klagepunkt i sagen, som vedrørte en væsentlighedsvurdering af affredningsloven, da dette faldt uden for nævnets kompetence i denne konkrete sag om kommuneplanen.

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen, hvilket betyder, at kommuneplanen fortsat er gældende.

Planklagenævnets kompetence

Planklagenævnet kan tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Nævnet bemærkede, at det ikke kunne tage stilling til, hvorvidt der skulle være foretaget en væsentlighedsvurdering af affredningsloven, da den konkrete afgørelse alene omhandlede den endelige vedtagelse af kommuneplan 2019.

Vurdering af Natura 2000-påvirkning

Planklagenævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens væsentlighedsvurdering vedrørende fuglearterne på udpegningsgrundlaget. Nævnet lagde vægt på, at kommunen havde anvendt den nyeste, tilgængelige viden, og at kommuneplanlægningens overordnede karakter nødvendiggør en tilsvarende overordnet væsentlighedsvurdering. Kommunen har ansvaret for vurderingen, men kan lade sig bistå af eksterne rådgivere.

Nævnet bemærkede, at der ikke er et egentligt krav om høring af væsentlighedsvurderingen i planhabitatbekendtgørelsen, men at høring skal ske, hvis det kan tilføre nye oplysninger. Selvom en høring kunne have medført nye oplysninger, fandt nævnet det i dette tilfælde en uvæsentlig mangel, da kommuneplanforslaget med tilhørende væsentlighedsvurdering havde været i høring, og parterne dermed havde haft mulighed for at komme med oplysninger.

Vedrørende kumulative effekter fandt nævnet, at kommunen i tilstrækkelig grad havde vurderet påvirkningen på fuglene i forhold til de to områder, der grænser op til Natura 2000-området, og at der ikke var andre konkrete planer, der kunne påvirke området på tidspunktet for planens vedtagelse.

For marine forhold fandt nævnet, at kommunen ikke var forpligtet til at foretage en mere detaljeret vurdering af spildevandsmængderne på dette tidlige tidspunkt i planlægningen, da kommunens spildevandsplaner sikrer, at Natura 2000-området ikke påvirkes negativt.

Vurdering af bilag IV-arter (Grønbroget tudse)

Planklagenævnet fandt, at kommunen havde foretaget en tilstrækkelig undersøgelse af tilstedeværelsen af individer og potentielle yngle- og rasteområder for relevante bilag IV-arter på [A1] og [A2], set i lyset af kommuneplanlægningens overordnede karakter. Nævnet henviste til, at Bekendtgørelse om administration af planloven i forbindelse med internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 7, stk. 2 forbyder beskadigelse af yngle- og rasteområder, og at vurderingen heraf skal fremgå af redegørelsen, jf. Bekendtgørelse om administration af planloven i forbindelse med internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 7, stk. 3.

For Nordhavn fandt nævnet det tilstrækkeligt, at kommunen ved den overordnede planlægning havde konstateret egnede yngle- og rasteområder for grønbroget tudse, og at en grundigere vurdering af påvirkningen skulle foretages ved en senere, mere konkret planlægning, da der endnu ikke var udarbejdet et konkret projekt.

Myndighedsinhabilitet

Planklagenævnet fandt ikke, at kommunen var afskåret fra at træffe afgørelse om kommuneplanens indhold på grund af myndighedsinhabilitet. Nævnet lagde vægt på, at udviklingsselskabet var oprettet ved lov, og at arealerne var overført til selskabet ved lov med henblik på byudvikling. Der var ikke grundlag for at antage, at kommunen havde handlet usagligt eller partisk, jf. principperne i Forvaltningsloven § 3.

Usaglige hensyn

Nævnet fandt ikke grundlag for at antage, at kommunen havde varetaget usaglige hensyn ved vedtagelsen af planen. Den planlægningsmæssige begrundelse var ønsket om byudvikling, hvilket er en saglig interesse. Nævnet henviste til Planloven § 13, stk. 1 om planlægningsmæssig relevant begrundelse og Planloven § 15, stk. 1 om planens formål.

Afsluttende bemærkninger

Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Klagegebyret tilbagebetales ikke, da nævnet ikke gav klageren medhold, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3. Afgørelsen blev truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1.