Planklagenævnets afgørelse om landzonetilladelse til terrænregulering i Ringkøbing-Skjern Kommune

Planklagenævnet ændrede Ringkøbing-Skjern Kommunes afgørelse til et afslag, hvilket betyder, at kommunens oprindelige tilladelse ikke længere er gældende. Afgørelsen blev truffet af formanden på nævnets vegne i henhold til Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1.

Begrundelse for afslag

Planklagenævnet fandt, at der ikke kunne gives landzonetilladelse til den ansøgte bakke i henhold til Planloven § 35, stk. 1, da en tilladelse ville stride mod de planlægningsmæssige og landskabelige hensyn, som landzonebestemmelserne skal varetage. Nævnet lagde vægt på følgende:

• Landskabelig dominans: Bakken på 10 meter ville blive placeret i et småbakket terræn med mange smeltevandsdale, hvilket ville gøre den til et dominerende element i landskabsbilledet.
• Påvirkning af kulturmiljø: Bakkens placering tæt ved beskyttede gravhøje (ca. 100 meter til de nærmeste) og dens væsentligt større udformning ville forringe oplevelsen af gravhøjene og dermed det værdifulde kulturmiljø.
• Irrelevans af tekniske anlæg: Nævnet fandt ikke, at eksisterende vindmøller i området gjorde bakken mindre dominerende eller var relevante for vurderingen af bakkens betydning for oplevelsen af gravhøjene.
• Manglende almennyttigt formål: Da ejendommen er privat, og bakken ikke ville blive offentligt tilgængelig, kunne almene rekreative hensyn ikke tillægges betydning.
• Præcedensvirkning: Hensynet til at undgå præcedens i et uplanlagt landzoneområde, hvor byggeri og anlæg som hovedregel kun må gennemføres, hvis det er erhvervsmæssigt nødvendigt for landbrug, skovbrug eller fiskeri, indgik også i nævnets vurdering.

Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales.

Kommunens vurdering

Kommunen lagde vægt på den dokumenterede støjmæssige begrundelse og vurderede, at projektet ikke stred mod kommuneplanens retningslinjer, herunder for landskabskarakterområdet A2. Kommunen bemærkede, at området allerede er præget af råstofindvinding, og at jordvolden ikke ville påvirke kulturhistoriske bevaringsværdier eller værdifuldt landbrugsareal. Kommunen vurderede desuden, at anlægsarbejdet ikke ville medføre urimelige gener for naboer, og at den færdige vold ikke ville øge støjgenerne for dem.

Klagerens indsigelser

En beboer, der bor ca. 55 meter fra den planlagte jordvold, klagede til Planklagenævnet. Klageren anførte, at kommunen ikke havde inddraget alternative forslag til jordvoldens udformning, herunder en kortere vold drejet ind mellem den eksisterende sø og ansøgerens bygninger. Klageren frygtede desuden forringelse af udsigten over søen og øgede støjgener fra A1 som følge af støjreflektion fra volden, samt gener under anlægsarbejdet.

Ansøgerens bemærkninger til klagen

Ansøgeren bestred klagerens klageberettigelse med henvisning til, at klageren ikke var umiddelbar nabo, og at klagerens grund lå lavere end A1, hvilket allerede spærrede for udsigten til anlægsområdet. Ansøgeren mente ikke, at projektet ville ændre udsigt, støjforhold eller ejendomsværdi for klageren.