Erstatning bortfaldet efter knivstikkeri grundet egen skyld og medbragt knojern

Denne sag omhandler et hændelsesforløb under en bytur, hvor to grupper af unge mennesker kom i konflikt med hinanden efter at være gået ind i hinanden. Efter den indledende konfrontation valgte ansøgeren at forlade stedet for at hente et knojern, som han ifølge egne forklaringer ville medbringe i tilfælde af yderligere konflikter. Senere på aftenen blev modpartens gruppe opsøgt af ansøgeren og en ledsager, hvorefter de jagtede modpartens gruppe gennem gaderne, hvilket blev understøttet af videoovervågning. Ansøgeren forklarede efterfølgende til politiet, at han opsøgte gruppen for at indlade sig i slagsmål, mens modparten forklarede, at han følte sig presset op i en krog og derfor trak en kniv, som han stak ansøgeren med gentagne gange. Spørgsmålet i sagen er, hvorvidt ansøgerens egen adfærd og medbringelse af våben har betydning for retten til erstatning.

Erstatningsnævnet traf afgørelse om, at erstatningen til ansøgeren skulle bortfalde helt i medfør af Offererstatningsloven § 6 a. Nævnet fandt, at ansøgeren i høj grad selv havde medvirket til hændelsens opståen ved efter den første konfrontation at have hentet et knojern og derefter opsøgt modparten på ny. Ved denne adfærd blev ansøgeren anset for at være ophavsmand til episoden. Nævnet vurderede, at ansøgeren dermed havde accepteret risikoen for de konsekvenser, der kan opstå, når man bevidst indlader sig i et slagsmål og medbringer et våben i form af et knojern.

Opsummering af nævnets vurdering