Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse om inddragelse af betalingsrettigheder for støtteåret 2015

En landbruger klagede over Landbrugsstyrelsens afgørelse om inddragelse af betalingsrettigheder for støtteåret 2015. Landbrugeren mente, at betingelserne for at opretholde betalingsrettighederne var opfyldt, og at inddragelsen var uberettiget. Sagen blev indbragt for Miljø- og Fødevareklagenævnet, som er den relevante klageinstans for afgørelser truffet af Landbrugsstyrelsen vedrørende landbrugsstøtte.

Baggrund for inddragelsen

Landbrugsstyrelsen havde truffet afgørelse om inddragelse af betalingsrettighederne med henvisning til, at landbrugeren ikke havde opfyldt de fastsatte betingelser for at modtage grundbetaling i støtteåret 2015. Dette skyldtes angiveligt manglende opfyldelse af krav til landbrugsaktivitet på de arealer, som betalingsrettighederne var knyttet til. Styrelsen henviste til bestemmelserne i Bekendtgørelse om direkte støtte § 12, som regulerer betingelserne for tildeling og opretholdelse af betalingsrettigheder.

Klagerens argumenter

Klageren anførte, at de nødvendige landbrugsaktiviteter var udført, og at eventuelle uoverensstemmelser skyldtes misforståelser eller administrative fejl. Klageren fremlagde dokumentation, herunder fotos og logbøger, som skulle bevise den udførte aktivitet. Klageren gjorde gældende, at inddragelsen var i strid med principperne for god forvaltningsskik og proportionalitet, og at Landbrugsstyrelsens afgørelse var baseret på et utilstrækkeligt grundlag.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Landbrugsstyrelsens afgørelse om inddragelse af betalingsrettighederne for støtteåret 2015. Nævnet fandt, at Landbrugsstyrelsen havde haft tilstrækkeligt grundlag for sin afgørelse.

Nævnets begrundelse

Nævnet lagde vægt på, at betingelserne for at opretholde betalingsrettighederne, som fastsat i Bekendtgørelse om direkte støtte § 12, ikke var opfyldt. Selvom klageren havde fremlagt yderligere dokumentation, fandt nævnet ikke, at denne dokumentation var tilstrækkelig til at godtgøre, at de krævede landbrugsaktiviteter var udført i overensstemmelse med reglerne. Nævnet henviste desuden til Landbrugsstøtteloven § 2, som fastsætter de generelle rammer for udbetaling af landbrugsstøtte.

Nævnet bemærkede, at det er landbrugerens ansvar at sikre, at alle betingelser for støtte er opfyldt og kan dokumenteres fyldestgørende. Manglende opfyldelse af disse betingelser kan medføre inddragelse af betalingsrettigheder i henhold til gældende lovgivning. Afgørelsen var derfor i overensstemmelse med gældende ret.