Planklagenævnets afvisning af klage over byggeprojekt grundet manglende kommunal afgørelse

Teknisk Udvalg i Aarhus Kommune godkendte den 23. marts 2020 en indstilling om et byggeprojekt på [adresse1]. Denne beslutning førte til en klage fra en række naboer til Planklagenævnet den 14. april 2020, som nævnet modtog den 15. juni 2020 via kommunen. Klagerne anførte primært, at den meddelte byggetilladelse var i strid med kommuneplantillæg nr. 2, og at tilladelsen var givet til en ejerforening frem for den faktiske bygherre.

Kommunens standpunkt

Kommunen oplyste, at der på tidspunktet for klagen endnu ikke var truffet en endelig afgørelse i sagen. Ifølge kommunen afventede man fortsat en byggeansøgning for projektet, hvorefter en vurdering af byggetilladelsen ville finde sted. Kommunen præciserede desuden, at byrådet den 15. april 2020 – efter klagens indgivelse – havde behandlet sagen og tiltrådt forvaltningens indstilling om, at byggeprojektet kunne fortsætte. Dette indebar en bemyndigelse til forvaltningen om at indhente det nødvendige materiale og træffe en afgørelse.

Planklagenævnet afviste at behandle klagen, da der på tidspunktet for klagens indgivelse og nævnets behandling ikke var truffet en endelig afgørelse efter planloven. Nævnets kompetence er begrænset til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter planloven, jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 3.

Kommuneplanens retsvirkning

Nævnet bemærkede, at bestemmelser i en kommuneplan ikke er umiddelbart bindende over for borgere eller bygherrer, i modsætning til bestemmelser i en lokalplan eller byplanvedtægt. Kommuneplanens bestemmelser skal primært danne grundlag for lokalplanlægningen, som ikke må stride mod kommuneplanen, jf. Planloven § 13, stk. 1, nr. 1. En vurdering af, om et forhold er i overensstemmelse med kommuneplanen, jf. Planloven § 12, stk. 1, har derfor ikke i sig selv retsvirkning for borgerne og anses ikke for en afgørelse efter planloven.

Mulighed for fremtidig klage

Hvis kommunen senere træffer en endelig afgørelse efter planloven, vil denne afgørelse kunne påklages til Planklagenævnet for så vidt angår retlige spørgsmål. Hvis en vurdering i forhold til kommuneplanen foretages i forbindelse med en afgørelse efter eksempelvis Planloven § 12, stk. 3, hvor kommunen kan nedlægge forbud mod bebyggelse i strid med kommuneplanens rammedel, vil en sådan afgørelse kunne påklages til nævnet.

Afgørelse og gebyr

Planklagenævnet afviste at behandle klagen. Afgørelsen blev truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales.