Dispensation til opstilling af kunstværker inden for strandbeskyttelseslinjen ved ARKEN

Sagen omhandler Kystdirektoratets afslag på dispensation til opstilling af tre kunstværker inden for strandbeskyttelseslinjen ved ARKEN Museum for Moderne Kunst i Ishøj Kommune. De ansøgte kunstværker, ”Arch”, ”2-Way Mirror and Punched Aluminium Solid Triangle” og ”Where Do We Go From Here?”, skulle opstilles i en tiårig periode på museets udendørsarealer, som er beliggende i et kunstigt skabt naturområde i Strandparken i Ishøj, direkte ud til Køge Bugt. Hele området ligger inden for den udvidede strandbeskyttelseslinje.

Kystdirektoratets vurdering

Kystdirektoratet meddelte afslag i medfør af Naturbeskyttelsesloven § 15, stk. 1 og Naturbeskyttelsesloven § 65 b, stk. 1. Direktoratet vurderede, at det samlede antal ansøgte kunstværker ville overstige, hvad området kunne bære, og at de ville virke for dominerende i kystlandskabet. Specifikt for de enkelte værker fandt direktoratet, at de ikke faldt inden for rammerne af en tidligere forhåndstilkendegivelse fra 2018, og at deres størrelse, udformning og placering ville påvirke landskabet væsentligt. Direktoratet konkluderede, at der ikke var tale om "særlige tilfælde", der kunne begrunde en dispensation fra strandbeskyttelseslinjen.

Klagerens argumenter

ARKEN påklagede afgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klager anførte, at kunstværkerne ikke ville fremstå skæmmende eller forurenende, og at området allerede er præget af mange aktiviteter og anlæg. Det blev fremhævet, at museet er velbesøgt, og at kunstværkerne ville skabe stor international interesse. Klager argumenterede for, at værkerne ville falde naturligt ind i skulpturparkens miljø og styrke områdets tiltrækningskraft. Det blev også bemærket, at der var tale om en midlertidig opstilling, og at museet var villig til at fjerne et eksisterende værk for at få dispensation til ”Arch”.

Miljø- og Fødevareklagenævnet ændrede Kystdirektoratets afslag til en dispensation for opstilling af de tre kunstværker. Nævnet fandt, at der var tale om et "særligt tilfælde", der kunne begrunde en dispensation fra strandbeskyttelseslinjen i henhold til Naturbeskyttelsesloven § 65 b, stk. 1.

Nævnets begrundelse

Nævnet lagde vægt på flere forhold i sin vurdering:

• Kunstværkerne er ansøgt placeret i et kunstigt skabt område, der i forvejen anvendes til kunstformidling.
• Området er offentligt tilgængeligt, og der er gratis adgang for besøgende, også uden for museets åbningstid.
• De ansøgte kunstværker skal opstilles i en tidsbegrænset periode på ti år.

Nævnet var desuden enig med Kystdirektoratet i, at kunstværkerne ikke ville påvirke Natura 2000-området væsentligt eller medføre beskadigelse af plantearter eller yngle-/rasteområder for dyrearter omfattet af habitatdirektivets bilag IV, da placeringerne er beliggende 6,8 km fra det nærmeste Natura 2000-område. Dette er i overensstemmelse med Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 6, stk. 1 og Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 10, stk. 1.

Det indbetalte klagegebyr blev tilbagebetalt i henhold til Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2.