Planklagenævnets afgørelse om lovliggørende dispensation til carport i Tønder Kommune

Tønder Kommune meddelte den 30. marts 2020 en lovliggørende dispensation fra lokalplan nr. 705, Sommerhusområdet Lakolk, til en carport på en ejendom i 6792 Rømø. Afgørelsen blev påklaget til Planklagenævnet af en nabo.

Baggrund for Carportens Oprindelse og Udvikling

Den oprindelige byggetilladelse til en carport med redskabsrum blev givet den 8. januar 1988. Ifølge luftfotos fra 1995 blev carporten dog placeret anderledes end angivet i den oprindelige ansøgning, idet den var trukket tilbage fra vejen og ikke sammenbygget med sommerhuset. De nuværende ejere overtog ejendommen i 2003, og i perioden 2006-2008 blev carporten ombygget og overdækningen tilbygget.

Kommunens Tidligere Sagsbehandling og Dispensation

I 2015 ansøgte ejeren om dispensation til en tilbygning til sommerhuset. I den forbindelse blev carportens placering og omfang drøftet. Kommunen gav dispensation til tilbygningen på betingelse af, at overdækningen ved carporten blev fjernet for at overholde lokalplanens bestemmelse om bebyggelsesprocent. Kommunen besigtigede ejendommen i november 2015 og accepterede efterfølgende en reduktion af carporten til 35 m². Kommunen var på dette tidspunkt af den opfattelse, at carporten var et eksisterende lovligt forhold.

Kommunens Afgørelse og Begrundelse

Den 13. januar 2020 konstaterede kommunen, at carporten var opført i strid med byggetilladelsen fra 1988 og den tidligere gældende byplanvedtægt. Kommunen sendte herefter partshøring og varsel om påbud. Den 30. marts 2020 meddelte Tønder Kommune en lovliggørende dispensation fra lokalplanens § 6.6, som fastsætter, at garager og udhuse skal placeres højst 5 meter fra beboelseshuset. Kommunen begrundede dispensationen med, at ejeren havde en begrundet forventning om, at carporten var lovligt opført, idet kommunen i 2015 havde behandlet sagen og ikke påtalt ulovligheden.

Klagerens Anbringender

Klageren, en nabo, anførte navnlig to hovedpunkter i sin klage:

• Berettigede forventninger: Klageren mente, at ejeren ikke kunne have haft en berettiget forventning om carportens lovlighed, da den var flyttet og ombygget uden tilladelse over flere generationer af ejere. Klageren fremhævede, at ejeren burde have undersøgt lovligheden.
• Lighedsgrundsætningen: Klageren gjorde gældende, at dispensationen var i strid med lighedsprincippet, idet kommunen tidligere havde afslået en lignende dispensationsansøgning for et udhus på naboejendommen, med henvisning til lokalplanens § 6.7 om afstand til skel. Klageren mente, at kommunens praksis for fravigelse af lokalplanen var streng i området.

Klageren fremførte desuden yderligere anbringender vedrørende den naboretlige tålegrænse, proportionalitetsprincippet, ulovligheden af kommunens afgørelse fra 2015 (herunder manglende naboorientering og manglende efterlevelse af betingelser), samt at carporten ikke længere anvendes som carport og er i strid med lokalplanens § 6.3 om bebyggelsesprocent.

Planklagenævnet behandlede klagen over Tønder Kommunes lovliggørende dispensation til carporten på Rømø.

Planklagenævnets Kompetence og Afgrænsning

Planklagenævnet kan alene tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Nævnet afviste at behandle flere af klagerens anbringender:

• Naboretlig tålegrænse: Spørgsmål om overskridelse af den naboretlige tålegrænse er et privatretligt anliggende, som Planklagenævnet ikke har kompetence til at behandle.
• Proportionalitetsprincippet: Kommunens afgørelse om dispensation er en skønsmæssig vurdering, som Planklagenævnet ikke kan efterprøve. Nævnet kan derfor ikke tage stilling til, om en dispensation er rimelig eller hensigtsmæssig.
• Kommunens afgørelse af 5. marts 2015: Klagefristen for denne tidligere afgørelse var overskredet, og nævnet kunne derfor ikke efterprøve klagepunkter vedrørende naboorientering eller fejl i den afgørelse.
• Bebyggelsesprocent og ombygning: Den påklagede afgørelse vedrørte alene dispensation fra lokalplanens § 6.6 om placering af garager og udhuse. Klagepunkter vedrørende bebyggelsesprocent (§ 6.3) eller ombygning af carporten var ikke omfattet af den påklagede afgørelse og kunne derfor ikke behandles.
• Tilsyn: Klager over kommunens udøvelse af tilsynspligten, herunder manglende håndhævelse af ulovlige forhold, kan ikke behandles af Planklagenævnet, da kommunen ikke havde truffet en tilsynsafgørelse i den konkrete sag.

Krav om Dispensation

Planklagenævnet fastslog, at carporten var opført i strid med lokalplanens § 6.6 om afstand til beboelseshuset, og at forholdet derfor krævede dispensation i henhold til Planloven § 19. Bestemmelserne i en lokalplan er bindende over for borgerne, jf. Planloven § 18.

Vurdering af Berettigede Forventninger

Planklagenævnet vurderede, at kommunens besigtigelse af ejendommen i 2015 og de efterfølgende tilkendegivelser til ejeren var egnede til at skabe en berettiget forventning hos ejeren om, at carporten var lovligt opført, forudsat at dens størrelse blev reduceret til 35 m². Nævnet lagde vægt på, at kommunen konkret havde forholdt sig til carporten, herunder kravet om fjernelse af overdækning for at overholde bebyggelsesprocenten, og at ejeren havde fulgt op med fotos, som kommunen ikke havde haft indvendinger imod. Desuden havde kommunen modtaget en situationsplan, hvor carportens placering fremgik. Nævnet fandt derfor, at kommunens afgørelse ikke hvilede på en forkert retsopfattelse.

Vurdering af Lighedsgrundsætningen

Planklagenævnet fandt ikke, at kommunen havde handlet i strid med lighedsgrundsætningen. Nævnet bemærkede, at den sag, klageren henviste til (afslag på dispensation til et udhus på naboejendommen), vedrørte en anden bestemmelse i lokalplanen (§ 6.7 om afstand til skel) og et udhus opført i 2017 uden forudgående tilladelse. Forholdene i de to sager blev derfor ikke anset for at være i det væsentlige ens.

Planklagenævnets Afgørelse

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Tønder Kommunes afgørelse af 30. marts 2020 om lovliggørende dispensation fra lokalplan nr. 705 til carporten. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1.