Klage over Herning Kommunes dispensation til opførelse af værksteds- og administrationsbygning i område til ørredopdræt

Herning Kommune meddelte den 2. april 2019 dispensation fra lokalplan nr. 99.T12.1, der omhandler et område til recirkuleret ørredopdræt ved Skovbjergvej. Dispensationen vedrørte opførelse af en værksteds- og administrationsbygning på ejendommen A1, 7280 Sønder Felding, herunder bygningens udformning, materiale- og farvevalg samt placering. En nabo klagede over denne afgørelse til Planklagenævnet.

Ejendommen er omfattet af lokalplan nr. 99.T12.1, som har til formål at muliggøre etablering af et recirkuleret ørredopdræt, sikre adgangsforhold, etablere afskærmende beplantning og fastlægge bebyggelsesregulerende bestemmelser for landskabelig tilpasning. Lokalplanens § 11.1 foreskriver etablering af 10 m brede beplantningsbælter efter principperne på kortbilag 2.

Kommunen havde givet dispensation fra lokalplanens § 8.2, § 8.3, § 8.4 og § 11.1. Planklagenævnet opfattede desuden kommunens afgørelse som en indirekte godkendelse af, at bygningen var i overensstemmelse med anvendelsesbestemmelsen i lokalplanens § 3.1.

Planklagenævnet behandlede to hovedspørgsmål i sagen:

• Om forholdet var umiddelbart tilladt i henhold til Planloven § 18, eller om det krævede dispensation fra lokalplanens § 3.1.
• Om kommunen havde hjemmel til at give dispensation i henhold til Planloven § 19.

Et klagepunkt vedrørende en privatretlig aftale mellem klageren og afgørelsesadressaten blev afvist af Planklagenævnet, da det ikke vedrørte retlige forhold efter planloven.

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen, hvilket betyder, at Herning Kommunes afgørelse står ved magt.

Planklagenævnets kompetence og fortolkning

Planklagenævnet fastslog sin kompetence til at behandle retlige spørgsmål i forbindelse med kommunens afgørelse efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Nævnet fortolkede kommunens afgørelse som også omfattende en (indirekte) afgørelse om, at værksteds- og administrationsbygningen var i overensstemmelse med lokalplanens anvendelsesbestemmelse i § 3.1.

Umiddelbart tilladt eller krav om dispensation

Nævnet vurderede, at den ansøgte værksteds- og administrationsbygning var i overensstemmelse med lokalplanens § 3.1, da lokalplanens redegørelse åbner mulighed for etablering af en servicebygning for personale og administration, og en værkstedsbygning blev anset for omfattet af begrebet servicebygning. Derimod krævede de øvrige forhold, som kommunen havde truffet afgørelse om, dispensation efter Planloven § 19.

Mulighed for dispensation

Planklagenævnet vurderede, at kommunen havde hjemmel til at give dispensationerne. En kommune kan dispensere fra en lokalplan, hvis dispensationen ikke er i strid med planens principper, jf. Planloven § 19, stk. 1. Videregående afvigelser kræver vedtagelse af en ny lokalplan, jf. Planloven § 19, stk. 2.

• Dispensation fra lokalplanens §§ 8.2, 8.3 og 8.4: Nævnet fandt, at disse bebyggelsesregulerende bestemmelser ikke udgjorde en del af planens principper. Formålsbestemmelsens generelle opremsning af regulerede forhold medførte ikke, at disse bestemmelser fik særlig betydning som principper.
• Dispensation fra lokalplanens § 11.1 (beplantningsbælte): Nævnet fandt, at dispensationen ikke var i strid med planens principper. Dette skyldtes, at der i stedet etableres et 10 m bredt beplantningsbælte syd for lokalplangrænsen på et areal stillet til rådighed af naboen. Dette opfyldte formålet med bestemmelsen om visuel afskærmning. Dispensationen var desuden betinget af tinglysning af en servitut til sikring af beplantningsbæltet med kommunal påtaleret.

Særligt om VVM-tilladelse

Klagerens anbringende om, at en VVM-tilladelse var udløbet, blev afvist. Planklagenævnet fastslog, at planloven ikke stiller krav om, at VVM-tilladelser skal foreligge, før der kan dispenseres fra en lokalplan, eller at afgørelser om VVM-tilladelse skal træffes før afgørelser om dispensation. Dette påvirkede derfor ikke dispensationens gyldighed.

Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3.