Energiklagenævnets afgørelse om direkte tilslutning af vindmøller til virksomheder på Hirtshals Havn

Energiklagenævnet har behandlet en klage fra Hirtshals Havn over Energistyrelsens afgørelse af 30. april 2020. Sagen omhandler, hvorvidt tre virksomheder på Hirtshals Havn – Claus Sørensen A/S, Danish Salmon A/S og Color Line A/S – kan etablere direkte forbindelse fra vindmøller på havnen til deres forbrugssteder. Energistyrelsens afgørelse, truffet i medfør af elforsyningsloven § 89, meddelte afslag på denne anmodning. Fjord Line A/S fik dog tilladelse til direkte tilslutning.

Sagens baggrund og projektbeskrivelse

Over en længere periode har Hirtshals Havn været i dialog med Energistyrelsen om mulighederne for nettoafregning/øjebliksafregning og direkte tilslutning af vindmøller. Projektet indebærer opstilling af fire vindmøller af Hirtshals Havnefond, hvoraf tre er tiltænkt salg til de nævnte virksomheder for direkte tilslutning. Klager oplyser, at afstanden fra de enkelte vindmøller til virksomhedernes forbrugssteder varierer mellem 500 og 1.000 meter.

Virksomhedernes forhold

Klager har fremlagt detaljer om de tre virksomheder, der ønsker direkte tilslutning:

• Claus Sørensen A/S: Virksomheden ligger på lejet grund med fire bygninger på tætliggende, men forskellige lokationer. De ønsker at forbinde alle fire ejendomme med eget kabel fra én vindmølle, enten via fire separate kabler eller ét kabel til den nærmeste bygning med viderefordeling.
• Danish Salmon A/S: Virksomheden ejer én bygning på egen grund.
• Color Line A/S: Virksomheden har én bygning på egen grund og én på lejet grund, samt to færger, der aftager el fra hver sin havneplads.

Energistyrelsens begrundelse for afslag

Energistyrelsen begrundede afslaget med, at tilslutningerne ville have karakter af etablering af et direkte elforsyningsnet, jf. elforsyningsloven § 23. Dette skyldes, at kabelføringen ville strække sig over betydelig afstand og krydse arealer uden forbrugsmæssig sammenhæng mellem virksomhederne. Styrelsen fandt, at projektet ikke opfyldte kravene for etablering af et direkte elforsyningsnet, da der ikke var meddelt afslag på transport af elektricitet fra den kollektive elforsyningsvirksomhed. Energistyrelsen henviste til sin praksis for "interne net", som typisk kun tillader forbindelser mellem fysisk sammenbyggede forbrugssteder eller husstandsproduktion på egen grund i umiddelbar nærhed. Styrelsen vurderede, at der i dette tilfælde ikke var tale om "interne net" på grund af netetablering over åbent terræn og manglende tæt geografisk og brugsmæssig sammenhæng, som Energiklagenævnet har vægtet i tidligere sager om nettoafregning.

Klagers argumenter

Klager anførte, at tilladelse til direkte tilslutning for de tre virksomheder er omfattet af gældende praksis for "internt net", og at Energistyrelsens afslag indebærer en uberettiget indskrænkende fortolkning af Energiklagenævnets praksis. Klager henviste til, at det ikke er et krav, at elproduktionsanlægget og forbruget skal være på samme matrikel, og at der kan tillades en vis afstand. Klager argumenterede for, at administrationen af elforsyningsloven § 1 skal inddrage lovens formål om at fremme bæredygtig energianvendelse og skabe konkurrence. Det blev fremhævet, at fysiske afstande er mindre afgørende end en intern sammenhængende karakter i forhold til miljømæssige og samfundsøkonomiske formål. Klager påpegede, at de fleste virksomheder er beliggende på Hirtshals Havns matrikler, hvilket betyder, at kablerne ikke skal krydse matrikler ejet af forskellige juridiske personer (med undtagelse af Danish Salmon A/S, som dog har et nært tilknytningsforhold til havnen). Endvidere henviste klager til elforsyningsloven § 5, nr. 9 om forbrugssteder, som ifølge klager ikke giver grundlag for en indskrænkende fortolkning, men derimod en konkret vurdering.

Energiklagenævnet stadfæstede Energistyrelsens afgørelse af 30. april 2020, hvilket betyder, at de tre virksomheder på Hirtshals Havn ikke får adgang til at etablere direkte forbindelse fra vindmøller til deres forbrugssteder. Afgørelsen er truffet i henhold til elforsyningsloven § 89, stk. 1.

Nævnets vurdering af retsgrundlaget

Energiklagenævnet tog udgangspunkt i, at netvirksomheden har bevilling i området, og at de ønskede tilslutninger derfor er at anse som parallelle elforsyningsnet, medmindre de er omfattet af praksis om "interne net". Nævnet gennemgik definitionerne af distributionsnet (elforsyningsloven § 5, nr. 5 og elforsyningsloven § 19) og direkte elforsyningsnet (elforsyningsloven § 5, nr. 4 og elforsyningsloven § 23, stk. 1). Det blev understreget, at direkte elforsyningsnet kun kan anlægges efter tilladelse, og kun hvis den kollektive elforsyningsvirksomhed har meddelt afslag på transport af elektricitet, jf. elforsyningsloven § 23, stk. 2. Nævnet bemærkede, at Nord Energi Net A/S ikke havde meddelt afslag på transport af elektricitet.

Vurdering af "interne net" og geografisk/brugsmæssig sammenhæng

Energiklagenævnet tilsluttede sig Energistyrelsens opfattelse af, at en direkte tilslutning af virksomhederne ikke er omfattet af den gældende praksis om "interne net", da der ville være tale om etablering af elforsyningsnet over åbent terræn og til forbrugssteder beliggende i betydelig afstand fra den nærmeste vindmølle. Nævnet anerkendte, at dets tidligere sager om nettoafregning (f.eks. j.nr. 1011-12-22) har lagt vægt på tæt geografisk og brugsmæssig sammenhæng mellem forbrugs- og produktionssted, og fandt, at disse principper kunne anvendes som fortolkningsbidrag i denne sag.

Konkrete vurderinger for de enkelte virksomheder

• Claus Sørensen A/S: Nævnet fandt en betydelig afstand mellem vindmøllen og virksomhedens nærmeste forbrugssted, adskilt af flere særskilte matrikler og en offentlig vej. Virksomhedens fire bygninger var også adskilt af særskilte matrikler.
• Color Line A/S: De samme forhold som for Claus Sørensen A/S gjorde sig gældende, med en endnu længere afstand til nærmeste forbrugssted og forbrugssteder adskilt af særskilte matrikler.
• Danish Salmon A/S: Nævnet konstaterede en betydelig afstand mellem vindmøllen og forbrugsstedet, adskilt af en offentlig vej og en række særskilte matrikler uden indbyrdes sammenhæng.

Samlet konklusion

Henset til den manglende tætte geografiske og brugsmæssige sammenhæng mellem forbrugs- og produktionsstederne, fandt Energiklagenævnet, at der ikke kunne meddeles tilladelse til direkte tilslutning af vindmøller hos virksomhederne efter gældende praksis. Tilslutningerne ville have karakter af etablering af et direkte elforsyningsnet, jf. elforsyningsloven § 23. Da Nord Energi Net A/S ikke havde meddelt afslag på transport af elektricitet, var betingelserne for tilladelse til et direkte elforsyningsnet ikke opfyldt. For Claus Sørensen A/S og Color Line A/S medførte den manglende geografiske sammenhæng desuden, at der ikke kunne meddeles tilladelse til etablering af et parallelt elforsyningsnet til videredistribution af elektricitet mellem virksomhedernes forbrugssteder.

Energiklagenævnet bemærkede, at det ikke hører under nævnets kompetence at ændre Energistyrelsens gældende praksis vedrørende "interne net" for at imødekomme hensyn til større vindmøller eller behov for at tilskynde virksomheder til at bidrage til VE-finansiering.