Afvisning af klage over ejendomsmægler på grund af manglende retlig interesse

En klager indbragte en ejendomsformidlingsvirksomhed for Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere med påstand om, at virksomheden havde handlet i strid med god ejendomsmæglerskik. Klagen omhandlede to centrale forhold vedrørende formidlingen af en ejendom.

Prissætning og kælderareal

Klager anførte, at ejendomsformidlingsvirksomheden havde fastsat en for høj salgspris ved at medregne et kælderareal på 176 m² i ejendommens værdi, selvom det var uklart, om kælderen var godkendt til beboelse. Ifølge klager kan et kælderareal kun indgå i boligarealet, hvis det er formelt godkendt, hvilket potentielt gjorde prisfastsættelsen vildledende og i strid med Lov om formidling af fast ejendom m.v. §§ 24 og 25.

Interessekonflikt ved energimærkning

Klager påpegede en mulig interessekonflikt i forbindelse med udarbejdelsen af ejendommens energimærkningsrapport. Rapporten var udarbejdet af en virksomhed, som ifølge klager var ejet af ejendommens sælger. Dette rejste tvivl om rapportens uvildighed, da en energimærkningskonsulent skal være uafhængig af ejendommens ejer, jf. Bekendtgørelse om energimærkning af bygninger § 19, stk. 1.

Indklagedes påstand om afvisning

Ejendomsformidlingsvirksomheden krævede klagen afvist med den begrundelse, at klager ikke havde den nødvendige retlige interesse i sagen. Virksomheden fremhævede, at klager hverken var køber eller sælger af ejendommen, aldrig havde besigtiget den og ikke havde haft nogen kontakt med virksomheden vedrørende salget.

Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere afviste at behandle klagen.

Begrundelse for afvisning

Nævnet lagde afgørende vægt på, at klager ikke havde godtgjort at have en retlig interesse i sagen, som det kræves i Lov om formidling af fast ejendom m.v. § 52, stk. 3. For at opfylde kravet om retlig interesse skal en klager have en væsentlig, individuel og aktuel interesse i sagens afgørelse. En generel interesse i, at ejendomsmæglere overholder lovgivningen, er ikke tilstrækkelig.

Da klager ingen tilknytning havde til den konkrete ejendomshandel, fandt nævnet, at betingelsen om retlig interesse ikke var opfyldt. Nævnet bemærkede desuden, at det ikke har kompetence til at vurdere gyldigheden af en energimærkningsrapport. Klagen blev derfor afvist.