Påtale til bygningssagkyndig for fejlbehæftet tilstandsrapport

Den bygningssagkyndiges forsvar

Den bygningssagkyndige afviste kritikken og fremførte flere argumenter:

• Huset er over 60 år gammelt og en del af en større bebyggelse af svenske træhuse, hvor de anvendte materialer som Celotexplader var almindelige for byggeperioden.
• Revisorens kritikpunkter blev betegnet som "petitesser" og ude af proportioner i forhold til husets alder og generelle stand.
• Den sagkyndige udtrykte utilfredshed med processen omkring aftale af kontrolbesøget, som han følte sig presset til at acceptere på et ubelejligt tidspunkt før jul.

Disciplinær- og klagenævnet for beskikkede bygningssagkyndige fandt, at tilstandsrapporten var behæftet med fejl i et sådant omfang, at den måtte betegnes som fejlbehæftet og potentielt misvisende for en bruger. Nævnet tildelte derfor den bygningssagkyndige en påtale.

Nævnets revurdering af fejl

Nævnet gennemgik de af den tekniske revisor påpegede fejl og foretog enkelte justeringer:

• Isolering (punkt 8.12): Fejlangivelsen vedrørende de ikke-rapporterede træspåner blev reduceret i alvorlighed (fra C13 til A5). Nævnet lagde vægt på, at den primære brandrisiko stammede fra Celotexpladerne, som den sagkyndige havde beskrevet, men fastholdt, at træspånerne burde have været bemærket.
• El-installation (punkt 11.1): En fejlangivelse om et manglende lampeudtag blev frafaldet, da det ikke kunne bevises, at lampen var nedtaget på besigtigelsestidspunktet.

Nævnet konkluderede, at de resterende veldokumenterede fejl i kontrolrapporten samlet set var af en sådan karakter, at tilstandsrapporten ikke levede op til de gældende retningslinjer. Afgørelsen blev truffet på et nævnsmøde den 20. juni 2012.

Sagens omstændigheder:

• Ejendommen er opført i 1997, og klageren overtog den 1. december 2010 på baggrund af en tilstandsrapport fra 2010.
• Tilstandsrapporten beskrev mindre afskalninger på tagstenene (K1) og revnedannelser i rygningskittet, men anførte, at der ikke var utætheder.
• I januar 2015 konstaterede klageren vandindtrængning, og en tømrer bemærkede mere omfattende skader på taget.
• En skønserklæring fra 2016 konkluderede, at den bygningssagkyndige burde have givet taget karakteren K3 i stedet for K1.
• Disciplinær- og Klagenævnet for Beskikkede Bygningssagkyndige afviste klagen over den bygningssagkyndige på grund af passivitet fra klagerens side.

Parternes påstande og argumenter:

• Klageren krævede, at selskabet anerkendte dækning for skaden på taget og dækkede udgifterne til klagen over den bygningssagkyndige.
• Klageren anførte, at forældelsesfristen først skulle regnes fra det tidspunkt, hvor han indså, at tilstandsrapporten var forkert, og at forældelsen var afbrudt ved selskabets anerkendelse af skaden samt ved indbringelsen for Disciplinær- og Klagenævnet.
• Selskabet afviste dækning med henvisning til, at forholdet var korrekt beskrevet i tilstandsrapporten, og at klagerens krav var forældet. Selskabet anførte, at klageren havde haft kendskab til problemerne siden overtagelsen af ejendommen i 2010.
• Selskabet henviste til, at klageren over for Disciplinær- og Klagenævnet havde tilkendegivet, at det havde regnet ind siden 2010, og at han havde konstateret skjolder på loftet.
• Selskabet gjorde gældende, at klageren ikke havde opfyldt sin tabsbegrænsningspligt ved først at anmelde forholdet 5 år efter overtagelsen.