Afslag på fornyelse af tilladelse til ilandbringning af undermålsfisk stadfæstes

Klager ansøgte Fiskeristyrelsen om fornyelse af tilladelse til at ilandbringe undermålsfisk. Formålet med ilandbringelsen var at formidle viden om dyre- og faunalivet i de kystnære marineområder til skoler og turister. Klager har siden år 2000 arbejdet med denne formidling og understregede vigtigheden af at beskytte havbundsklimaet og formidle denne viden til unge. Klager appellerede til forståelse for vigtigheden af formålet med ansøgningen.

Fiskeristyrelsens afslag

Fiskeristyrelsen afslog ansøgningen den 16. marts 2020. Begrundelsen var, at formålet med ilandbringelsen var uforeneligt med formålet bag Fiskerilovens § 109. Styrelsen henviste til, at bestemmelsen kun giver mulighed for tilladelser til undersøgelser og projekter i videnskabeligt, miljømæssigt og fiskeplejemæssigt øjemed. Formidling til skoler og turister faldt ifølge styrelsen ikke inden for disse kategorier.

Klagen og styrelsens bemærkninger

Klager påklagede afgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Fiskeristyrelsen fastholdt sit afslag i sine bemærkninger til klagen. Styrelsen understregede, at dispensation efter Fiskerilovens § 109 alene er mulig for fiskeri af undermålsfisk med henblik på videnskabelig forskning. Styrelsen vurderede, at formidling til turister og skoleklasser ikke kan sidestilles med videnskabelig forskning. Styrelsen nævnte også Forordning (EU) 2018/1241 i sine bemærkninger.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Fiskeristyrelsens afgørelse af 16. marts 2020 om afslag på ansøgning om fornyelse af tilladelse til at ilandbringe undermålsfisk.

Nævnets vurdering

Nævnet fandt, at klager ikke kunne opnå tilladelse til at ilandbringe undermålsfisk efter Fiskerilovens § 109, stk. 1. Nævnet lagde vægt på, at formålet med ilandbringelsen, ifølge klagers oplysninger, var formidling af viden om dyre- og faunalivet i de kystnære marineområder til skoler og turister.

Nævnet vurderede, at dette formål ikke var videnskabeligt, miljømæssigt eller fiskeriplejemæssigt. Specifikt blev det anført, at formålet ikke var videnskabeligt, da klager ikke frembragte ny viden, men alene formidlede eksisterende viden. Ligeledes blev det vurderet, at formidling af viden ikke har et direkte miljø- eller fiskeriplejemæssigt formål. Da klager ikke havde fremlagt yderligere oplysninger, der godtgjorde, at aktiviteten udførtes i et af de nævnte øjemed, fandt nævnet, at projektet ikke var omfattet af Fiskerilovens § 109, stk. 1.

Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. . Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. .