Planklagenævnets afgørelse om miljøvurdering af lokalplan nr. 535, Boligområde nord for Randersvej i Taphede, Viborg Øst
Dato
29. april 2022
Nævn
Planklagenævnet
Eksterne links
Læs hele sagenKategori
Miljøvurderingsloven
Højdepunkt
Afgørelse i klagesag om Viborg Kommunes screeningsafgørelse om, at lokalplan nr.
Lovreferencer
Viborg Kommune traf den 18. marts 2020 afgørelse om, at der ikke skulle gennemføres en miljøvurdering af forslag til lokalplan nr. 535, Boligområde nord for Randersvej i Taphede, Viborg Øst. En nabo til planområdet klagede over denne screeningsafgørelse til Planklagenævnet. Sagen vedrører et planområde på ca. 26 hektar i landzone øst for Viborg by, som primært anvendes til landbrug. I den nordlige del af planområdet findes to søer og et hedeareal, der er beskyttet i henhold til Naturbeskyttelsesloven § 3.
Plangrundlaget
Lokalplanen muliggør etablering af et nyt boligområde med ca. 130-150 boliger. Delområde VII, som omfatter planområdets nordligste og vestligste del med de § 3-beskyttede søer og en udpeget økologisk forbindelseslinje, er udlagt til rekreativt område og naturområder. Det fremgår af lokalplanen, at der ikke må opføres bebyggelse eller anlæg inden for de udpegede naturområder. Området overføres fra landzone til byzone, dog undtaget delområde VII.
Forud for lokalplanens vedtagelse blev der udarbejdet et kommuneplantillæg nr. 37 til Kommuneplan 2017-2029, som udlægger nye rammeområder til boligformål, herunder det omtvistede lokalplanområde. Der blev gennemført en miljøvurdering af kommuneplantillægget, som behandlede emner som trafik, støj, natur, landskab og overfladevand.
Planklagenævnets Kompetence og Sagsbehandling
Planklagenævnet behandler afgørelser efter Miljøvurderingsloven § 48, stk. 1 i henhold til de klageregler, der er fastsat i den lovgivning, som planen er udarbejdet i henhold til, i dette tilfælde Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Nævnet kan alene tage stilling til retlige spørgsmål og ikke til planens hensigtsmæssighed. Sagen er behandlet efter den gældende Miljøvurderingsloven fra 2020.
Nævnet har ikke behandlet klagepunkter vedrørende reduktion af skovbyggelinjen, da dette reguleres af Naturbeskyttelsesloven § 17, Naturbeskyttelsesloven § 65 og Naturbeskyttelsesloven § 69, og der ikke er truffet en afgørelse herom i forbindelse med planen. Ligeledes er efterfølgende forhold, der er opstået i forbindelse med byggemodningen, afvist, da de ikke er omfattet af den påklagede screeningsafgørelse.
Påvirkning af Bilag IV-arter
Klageren anførte, at kommunen ikke tilstrækkeligt havde vurderet påvirkningen af padder, markfirben og flagermus, som er beskyttet under Rådets direktiv 92/43/EØF (habitatdirektivet) og implementeret i Bekendtgørelse om administration af planloven i forbindelse med internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 7, stk. 2. Kommunen havde i sin screeningsafgørelse og miljørapport for kommuneplantillægget vurderet, at bilag IV-arter ikke ville blive påvirket. For padder blev det anført, at søerne i lokalplanområdet på grund af størrelse og dybde sandsynligvis indeholder fisk og derfor ikke er egnede levesteder for padder. For flagermus blev det vurderet, at de mest optimale levesteder var i de rekreative områder, hvor der ikke må etableres boligbebyggelse, og at områdets samlede økologiske funktionalitet for flagermus ville blive opretholdt. For markfirben blev det vurderet usandsynligt, at arten ville forekomme inden for planområdet, primært bestående af landbrugsarealer.
Miljøscreeningens Indhold
Planklagenævnet vurderede, om miljøscreeningen opfyldte minimumskravene i Miljøvurderingsloven § 10 (bilag 3). En miljøscreening er en oversigtlig vurdering og stiller ikke samme krav til detaljeringsgrad som en fuld miljøvurdering.
- Beskyttet natur: Klageren anførte, at reduktion af skovbyggelinjen og øget rekreativ brug ville påvirke beskyttede naturtyper. Kommunen havde beskrevet, at beskyttede søer og hede i den nordlige del af området var udlagt til rekreativt område, og at etablering af stier og sheltere skulle tilpasses naturafgrænsningerne. Lokalplanen sikrer, at området med beskyttet natur udpeges som naturområde, hvor bebyggelse og terrænregulering ikke er tilladt.
- Støj: Klageren mente, at der manglede støjberegninger i højden. Kommunen havde udarbejdet en støjredegørelse og beregninger, der viste, at Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for trafikstøj kunne overholdes med de tiltag, der var indarbejdet i lokalplanen, herunder udlægning af områder nærmest Randersvej til veje og parkering, samt krav om støjafskærmning og begrænsning af etageantal. Lokalplanens § 12.1 fastsætter, at Miljøstyrelsens til enhver tid gældende vejledende grænseværdier for vejtrafikstøj skal overholdes.
- Økologiske forbindelseslinjer: Klageren anførte, at der ønskedes bebyggelse i den økologiske forbindelseslinje, og at der manglede specifikke tiltag til sikring af dens funktionalitet. Kommunen havde i miljørapporten for kommuneplantillægget beskrevet en omlægning af den økologiske forbindelseslinje, som samlet set øgede arealet og forbedrede dens funktion. Rekreativ anvendelse blev vurderet forenelig med formålet, hvis der tages hensyn til naturinteresser.
- Lavbundsarealer: Klageren anførte, at det ikke fremgik, om lavbundsarealer var undersøgt for potentiale som vådområder. Kommunen havde i miljørapporten for kommuneplantillægget anført, at der var enkelte spredte lavbundsarealer, men ingen var udpeget som potentielle vådområder, og at lokalplanforslaget ikke ville medføre en ændring af deres tilstand.
- Beskyttede planter: Klageren anførte, at der var observeret orkidéer i et område udlagt til cykelsti, hvilket ikke fremgik af miljørapporten. Orkidéer er fredede efter Artsfredningsbekendtgørelsen § 14, stk. 2, men ikke bilag IV-arter. Kommunen havde anført, at der ikke var registreret orkidéer i eksisterende data, men var indstillet på at foretage en besigtigelse og justere cykelstiens forløb, hvis orkidéer blev fundet. Realisering af planen, der medfører beskadigelse af fredede planter, kræver dispensation fra Miljøstyrelsen i henhold til Artsfredningsbekendtgørelsen § 19.
Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Viborg Kommunes screeningsafgørelse af 18. marts 2020 om, at der ikke skulle gennemføres en miljøvurdering af forslag til lokalplan nr. 535.
Vurdering af Bilag IV-arter
Nævnet fandt, at kommunen havde foretaget en tilstrækkelig vurdering af planens påvirkning af bilag IV-arter. Der var ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens faglige vurdering af, at planen ikke ville medføre beskadigelse eller ødelæggelse af yngle- og rasteområder for disse arter. Dette skyldtes blandt andet, at søerne i lokalplanområdet blev vurderet uegnede som paddelevesteder, og at de blev bevaret som natur- og rekreativt område. For markfirben blev det vurderet usandsynligt, at arten forekom i det primært landbrugsprægede område. For flagermus blev det lagt til grund, at fourageringsområder ikke er omfattet af beskyttelsen, og at den økologiske funktionalitet ville blive opretholdt, da området primært bestod af åbne markarealer, og den nordlige del med træbevoksning blev bevaret.
Vurdering af Miljøscreeningens Indhold
Planklagenævnet fandt, at kommunen havde foretaget den fornødne vurdering i forhold til de forskellige miljøparametre, og at dette ikke udløste en miljøvurderingspligt:
- Beskyttet natur: Kommunen havde foretaget den fornødne vurdering af lokalplanens indvirkning på de beskyttede naturtyper i planområdet. Tilstandsændringer af den beskyttede natur vil kræve dispensation fra Naturbeskyttelsesloven § 3.
- Støj: Kommunen havde tilvejebragt tilstrækkelige oplysninger til at vurdere støjforholdene. Lokalplanen sikrer, at Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser overholdes, jf. Lokalplanens § 12.1.
- Økologiske forbindelseslinjer: Kommunen havde foretaget den fornødne vurdering af den økologiske forbindelseslinje. Nævnet lagde vægt på, at omlægningen af forbindelseslinjen var vurderet til at bidrage positivt til dens funktion.
- Lavbundsarealer: Kommunen havde foretaget den fornødne vurdering af lavbundsarealerne, og der var ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af, at dette forhold ikke udløste en miljøvurderingspligt.
- Beskyttede planter: Kommunen havde foretaget den fornødne vurdering af den mulige påvirkning af orkidéer. Kommunen var indstillet på at justere cykelstiens forløb, hvis orkidéer blev fundet.
Samlet set fandt nævnet, at miljøscreeningen var sket i overensstemmelse med Miljøvurderingsloven, og at der ikke var grundlag for at tilsidesætte kommunens faglige vurdering af, at der ikke var tale om en så væsentlig påvirkning af miljøet, at en obligatorisk miljøvurdering var påkrævet. Nævnet lagde vægt på planens begrænsede geografiske udstrækning og de indtænkte løsninger for beskyttede naturtyper, støj og økologiske forbindelser.
Lignende afgørelser