Ophævelse af påbud om lovliggørelse af facade på grund af upræcis lokalplanbestemmelse

Randers Kommune meddelte den 10. marts 2020 et påbud om fysisk lovliggørelse af facaden på et enfamiliehus, da kommunen fandt, at facaden var i strid med gældende lokalplan.

Lokalplanens krav og den faktiske facade

Ejendommen er omfattet af lokalplan nr. 557, som i § 8.1 fastsætter, at facader på beboelsesbygninger skal "fremstå som blank mur, eller som pudsede/vandskurede overflader". Det pågældende hus har en facade opbygget af pudsede fibercementplader, hvor samlingerne mellem pladerne er synlige. Kommunen vurderede, at dette ikke levede op til kravet om en pudset overflade og udstedte derfor et påbud om, at facaden skulle dækkes med et heldækkende pudslag.

Klagen til Planklagenævnet

Ejeren klagede over afgørelsen og argumenterede for, at facaden var lovlig. Klageren mente, at lokalplanens formulering "fremstå som" en pudset overflade var opfyldt, og at bestemmelsen ikke var tilstrækkelig præcis til at forbyde en facade, hvor den underliggende struktur kunne anes. Kommunen er i henhold til Planloven § 51, stk. 1 forpligtet til at påse overholdelsen af lokalplaner.

Planklagenævnet ophævede Randers Kommunes afgørelse om påbud. Nævnet fandt, at kommunen ikke havde den nødvendige hjemmel i lokalplanen til at kræve facaden ændret.

Vurdering af lokalplanens bestemmelse

Nævnet vurderede, at en bestemmelse i en lokalplan skal være klart og præcist formuleret for at kunne håndhæves, jf. Planloven § 18. Lokalplanens § 8.1 kræver, at facader skal "fremstå som blank mur, eller som pudsede/vandskurede overflader".

Planklagenævnet lagde afgørende vægt på, at bestemmelsen også tillader "vandskurede overflader". En vandskuret overflade er netop kendetegnet ved, at et tyndt pudslag lader den underliggende struktur, f.eks. mursten, være synlig. Derfor kunne der ikke ud fra lokalplanens tekst udledes et krav om, at en pudset facade skulle være fuldt dækkende, så de bagvedliggende facadeelementer var helt skjult.

Da lokalplanbestemmelsen ikke var tilstrækkelig præcis, konkluderede nævnet, at kommunen ikke havde grundlag for at udstede påbuddet. Kommunens afgørelse blev derfor ophævet.