Klage over lovliggørelse af drænsystem afvist på grund af passivitet

Sagen omhandler en klage over Viborg Kommunes afgørelse om at lovliggøre et privat udpumpningsanlæg og tilhørende drænsystem ved Sønder Mose. En bredejer har klaget over, at anlægget medfører vandproblemer i klagerens kælder.

Den oprindelige tilladelse og afvigelser

Viborg Kommune meddelte oprindeligt tilladelse til anlægget i 1999 for at afvande ejendomme i forbindelse med et naturgenopretningsprojekt. Kontrolmålinger i 2000 og 2017 viste dog, at drænene var blevet etableret gennemsnitligt 85 cm højere end tilladt. Derudover blev der foretaget yderligere ændringer i 2017-2019, herunder omlægning af en drænledning og etablering af en ekstra pumpe.

Den 8. januar 2020 meddelte kommunen en lovliggørende tilladelse efter Vandløbsloven § 38 for både den højere placering af drænene og de nyere ændringer.

Klagerens anbringender

Klageren anfører, at drænene ifølge den oprindelige tilladelse skulle have ligget væsentligt dybere, hvilket ville have sikret en bedre afvanding af kælderen. Klageren påpeger, at drænene nu ligger ca. 30 cm under kældergulvet, mod de oprindeligt planlagte 136 cm. Dette har ifølge klageren ført til gentagne problemer med vand og fugt i kælderen, som egne tiltag ikke har kunnet afhjælpe. Klageren ønsker, at drænene bliver flyttet ned til den oprindeligt tilladte dybde.

Kommunens bemærkninger

Viborg Kommune vurderer, at problemerne med vand i kælderen ikke skyldes drænsystemets dybde, da drænene ligger mindst 30 cm under kælderen. Kommunen mener, at et omfangsdræn tættere på huset vil være den korrekte løsning på klagerens problemer.

Miljø- og Fødevareklagenævnet giver ikke medhold i klagen over Viborg Kommunes afgørelse. Nævnet har kun behandlet spørgsmålet om drænenes anlæggelsesdybde.

Nævnets juridiske vurdering

Nævnet konstaterer, at ændringen af drænenes dybde i år 2000 krævede en tilladelse efter Vandløbsloven § 17. Myndighedernes pligt til at kræve ulovlige forhold lovliggjort kan dog bortfalde på grund af passivitet, jf. principperne i Vandløbsloven § 54, stk. 1. Ved vurderingen lægges der vægt på den forløbne tid, og om borgeren har haft grund til at indrette sig i tillid til, at forholdet var lovligt.

I denne sag har nævnet lagt afgørende vægt på, at drænene har haft deres nuværende placering siden 2000. Lodsejerne i området har derfor i en lang årrække indrettet sig i tillid til, at drænenes placering var lovlig. På denne baggrund anser nævnet drænsystemet for lovligt bestående i sin nuværende form. En eventuel ændring af drændybden vil kræve en ny tilladelse.