Planklagenævnets afgørelse om aktindsigt i sag vedrørende habilitet i Silkeborg Kommune

Sagen omhandler en klage over Silkeborg Kommunes delvise afslag på aktindsigt i dokumenter vedrørende plan- og vejudvalgsformandens habilitet i forbindelse med et vindmølleprojekt. Klageren anmodede den 7. februar 2020 om aktindsigt i kommunens behandling og konklusion vedrørende formandens inhabilitet i Marsvinslundprojektet, samt hans deltagelse i sagsbehandling og afstemninger siden den 3. december 2018.

Kommunens oprindelige afgørelse

Silkeborg Kommune meddelte den 17. februar 2020 delvist afslag på aktindsigt. Kommunen behandlede anmodningen efter Offentlighedsloven § 23, stk. 1 (interne dokumenter), Offentlighedsloven § 28, stk. 1 (oplysninger om faktiske grundlag) og Offentlighedsloven § 14 (meroffentlighed). Kommunen begrundede afslaget med, at dokumenterne var interne og skulle beskytte den interne beslutningsproces og de ansattes arbejdsvilkår. Dog blev et nyt dokument med de faktiske omstændigheder udarbejdet og udleveret. Kommunen afviste at give meroffentlighed, da hensynet til den interne beslutningsproces vejede tungere end klagerens interesse. Klageren blev henvist til kommunens hjemmeside for dagsordener og referater.

Klagen til Planklagenævnet

Klageren påklagede afgørelsen til Ankestyrelsen, som videresendte klagen til Planklagenævnet den 24. marts 2020. Klageren anførte, at kommunen ikke havde undersøgt formandens deltagelse i behandlingen af Marsvinslundsprojektet før den 3. december 2018, og at han i så fald måtte have været inhabil. Klageren ønskede udelukkende konklusionerne på kommunens undersøgelser og en undersøgelse af formandens habilitet.

Kommunens bemærkninger til klagen

Silkeborg Kommune fastholdt den 10. marts 2020 sin afgørelse. Kommunen bemærkede, at klagen ikke specificerede, hvilke møder der var omfattet, men oplyste, at formanden ikke havde deltaget i møder om Marsvinslundsprojektet den 4. februar 2019 og den 6. februar 2019.

Planklagenævnet har i denne sag udelukkende taget stilling til klagen over Silkeborg Kommunes delvise afslag på aktindsigt.

Planklagenævnets kompetence og miljøoplysningslovens anvendelse

Planklagenævnet fastslog sin kompetence til at behandle klagen, da afgørelser om aktindsigt for offentligheden kan påklages til den øverste klageinstans for den sag, anmodningen vedrører, jf. Offentlighedsloven § 37, stk. 1. For aktindsigt i miljøoplysninger gælder tilsvarende regler, jf. Miljøoplysningsloven § 4, stk. 6. Da sagen vedrører godkendelse af igangsætning af tillæg til kommuneplan og lokalplan for vindmøller og solenergianlæg, som kan påvirke miljøelementer, vurderede nævnet, at de anmodede oplysninger udgør miljøoplysninger i henhold til Miljøoplysningsloven § 3, nr. 1 og Miljøoplysningsloven § 3, nr. 3. Dette betyder, at anmodningen som udgangspunkt skulle behandles efter reglerne i Miljøoplysningsloven § 1, stk. 1 og Miljøoplysningsloven § 2, stk. 1, som henviser til Offentlighedsloven fra 1985 § 7, nr. 1.

Retlig mangel i kommunens afgørelse

Planklagenævnet fandt, at kommunens afgørelse led af en væsentlig retlig mangel, da den var truffet efter 2013-offentlighedsloven og ikke efter miljøoplysningsloven. Kommunen havde ikke foretaget den konkrete afvejning af offentlighedens interesser over for interesserne ved at afslå udleveringen, som er påkrævet efter Miljøoplysningsloven § 2, stk. 3. Denne bestemmelse adskiller sig fra reglerne om meroffentlighed i Offentlighedsloven § 14, idet den indebærer en egentlig pligt til at give indsigt, hvis afvejningen falder ud til fordel for udlevering. Da denne mangel potentielt har haft betydning for afgørelsens udfald, blev afgørelsen anset for ugyldig.

Planklagenævnets afgørelse

Planklagenævnet ophæver Silkeborg Kommunes afgørelse og hjemviser sagen til fornyet behandling i kommunen. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3.