Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Tilknyttede dokumenter
Relaterede love
Dansk Energi klagede på vegne af 52 elnetselskaber over Energitilsynets afgørelse af 27. oktober 2008 om reduktion af selskabernes indtægtsrammer for 2009. Klagen omhandlede to centrale elementer i Energitilsynets metode til fastsættelse af indtægtsrammerne.
Klagen vedrørte Energitilsynets metode til at korrigere for fordyrende rammevilkår, som er særlige omkostninger ved anlægs- og vedligeholdelsesarbejde i tæt befolkede områder. Dansk Energi anførte, at Energitilsynets brug af nye data fra 2007 til at beregne korrektionsfaktoren for 2009 var i strid med formålet i Elforsyningsloven § 70, stk. 3. De mente, at det fjernede incitamentet til at effektivisere, da selskaber med høj kundetæthed, der havde effektiviseret, blev negativt påvirket af den nye korrektionsfaktor. Klager argumenterede for, at korrektionsfaktoren burde være fast for en fireårig periode, ligesom andre dele af beregningsmodellen.
Klagen omfattede også den metode, Energitilsynet anvendte til at benchmarke selskabernes leveringskvalitet. Dansk Energi mente, at metoden var uegnet, da den automatisk definerede de 20% dårligst præsterende selskaber som havende en utilfredsstillende kvalitet, uanset det generelt høje niveau i Danmark. Dette skabte ifølge klager et incitament til overinvestering for at undgå en "forbrugerkompensation" (en reduktion i indtægtsrammen). De påpegede desuden, at modellen ikke tog højde for objektive rammevilkår som geografi og kundetæthed, og at den var i strid med Indtægtsrammebekendtgørelsens § 19 og § 20.
Energiklagenævnet stadfæstede Energitilsynets afgørelse af 27. oktober 2008.
Nævnet fastslog, at Energitilsynet er tillagt et vidt skøn ved fastsættelsen af effektiviseringskrav. Nævnet fandt det sagligt, at korrektionen for fordyrende rammevilkår blev baseret på de senest indberettede data, da disse vilkår ikke nødvendigvis er konstante. Selvom metoden kunne påvirke enkelte selskaber negativt, vurderede nævnet ikke, at tendensen var stærk nok til at fjerne incitamentet til at effektivisere.
Energiklagenævnet anerkendte, at Energitilsynet har et vidt skøn ved valg af benchmarkingmetode. Nævnet fandt, at den valgte metode, der sammenligner selskaberne med hinanden og fastsætter tærskelværdier baseret herpå, var i overensstemmelse med formålet i Elforsyningsloven § 70, stk. 3 om at skabe incitamenter til at opretholde og forbedre leveringskvaliteten. Nævnet fandt ikke grundlag for at antage, at metoden ville føre til overinvesteringer eller var baseret på usaglige hensyn eller væsentlige fejl. Afgørelsen var i overensstemmelse med og .
Ankenævnet på EnergiområdetAnkenævnet på Energiområdet har behandlet sager om efterbetaling, hvor en særlig branchenorm sikrer forbrugere mod krav ældre end det foregående forbrugsår.
Dansk Energi, som mandatar for 52 elnetselskaber, påklagede Energitilsynets afgørelse af 27. oktober 2008 til Energiklagenævnet. Klagen omhandlede Energitilsynets reduktion af elnetselskabernes indtægtsrammer for 2009. Energitilsynet fastsætter årligt individuelle krav til reduktion af indtægtsrammerne baseret på benchmarking af selskabernes økonomiske effektivitet og kvalitet i levering af elektricitet, jf. elforsyningslovens § 70, stk. 3 og Bekendtgørelse om indtægtsrammer for netvirksomheder og regionale transmissionsvirksomheder omfattet af elforsyningsloven §§ 19 og 20.
Energitilsynet anvender netvolumenmodellen til at benchmarke selskabernes økonomiske effektivitet ved at sammenligne enhedsomkostninger for netkomponenter. Modellen korrigerer for fordyrende rammevilkår, som påvirker anlægs- og vedligeholdelsesomkostninger, og tager højde for kundetæthed (antal målere pr. km 0,4 kV net). For 2009 baserede Energitilsynet korrektionsfaktoren på data fra 2007, hvilket var en ændring fra 2008, hvor 2006-data blev anvendt.
Energiklagenævnet har fastslået, at der er hjemmel til at opkræve omkostninger for fjernvarmeunitordninger, og har derfor ophævet Forsyningstilsynets tidligere afgørelse i en sag om Halsnæs Varme A/S.
Forsyningstilsynet har midlertidigt godkendt en ny branchevejledning for tarifering af kunder med både elforbrug og -produktion, som erstatter den hidtidige rådighedstarif med en model baseret på effekt og forbrug.
Kvaliteten måles ud fra elnettets leveringssikkerhed, opgjort ved antal og varighed af afbrud på både samlet niveau og enkeltkundeniveau. Energitilsynet fastsætter tærskelværdier for tilfredsstillende kvalitet, og selskaber med utilfredsstillende kvalitet pålægges en 1-årig reduktion af indtægtsrammen (forbrugerkompensation) på op til 1,0 pct. af påvirkelige omkostninger for samlet niveau og op til 0,5 procentpoint for enkeltkundeniveau. Benchmarking af afbrudsvarighed på enkeltkundeniveau er udeladt grundet tvivlsom datakvalitet.
Dansk Energi anførte, at Energitilsynets afgørelse burde ophæves og hjemvises på to hovedpunkter:
Energitilsynet fastholdt, at afgørelsen skulle stadfæstes. De anførte, at korrektionsfaktoren for fordyrende rammevilkår, selvom den tager afsæt i kundetæthed, korrigerer for faktiske omkostninger, der kan variere årligt. De afviste, at tendensen til at modvirke effektivisering var stærk nok til at påvirke selskabernes adfærd. Vedrørende benchmarking af leveringskvalitet fastholdt Energitilsynet, at metoden falder inden for rammerne af Bekendtgørelse om indtægtsrammer for netvirksomheder og regionale transmissionsvirksomheder omfattet af elforsyningsloven § 20, stk. 2 og elforsyningslovens § 70, stk. 3 og giver incitamenter til at opretholde høj kvalitet. De afviste international sammenligning grundet forskellige datagrundlag og fastholdt, at datakvaliteten for afbrudshyppighed var tilstrækkelig.
Fem elnetselskaber, herunder NOE Net A/S, påklagede Energitilsynets afgørelse af 27. oktober 2008 om reduktion af selska...
Læs mereEnergitilsynet traf den 28. september 2009 afgørelse om reduktion af elnetselskabernes indtægtsrammer for 2010. Denne af...
Læs mere