Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler en virksomhed, der markedsførte færdigpakket, rørt fiskefars under varianterne Laksefars og Fiskefars. Under et kontrolbesøg den 20. februar 2020 konstaterede Fødevarestyrelsen, at produkterne var mærket med udsagnet ”Frisk Fisk”, selvom den anvendte fisk var frosset og efterfølgende optøet før produktion. Virksomheden forklarede, at indfrysningen skete af hensyn til stabilisering.
Fødevarestyrelsen meddelte en mundtlig indskærpelse, da de vurderede, at mærkningen var vildledende for forbrugerne. Styrelsen mente, at en gennemsnitsforbruger ville forvente, at et produkt mærket ”Frisk Fisk” ikke indeholdt fisk, der havde været frosset.
Virksomheden klagede over afgørelsen og anførte flere punkter:
Fødevarestyrelsen fastholdt sin afgørelse med henvisning til, at reglerne om vildledning gælder for den samlede markedsføring, herunder brandnavne. Styrelsen understregede, at manglende kontrol af andre virksomheders produkter ikke legitimerer en overtrædelse, da kontroller udføres stikprøvevist. Forbrugerens forventning til ”Frisk Fisk” er, at fisken ikke har været frosset, hvilket er afgørende for vurderingen.
Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Fødevarestyrelsens indskærpelse, men præciserede ordlyden. Nævnet fandt, at brugen af betegnelsen ”Frisk Fisk” på et produkt fremstillet af optøet fisk var vildledende.
Nævnet baserede sin afgørelse på, at fødevareinformation ikke må vildlede med hensyn til fødevarens art og sammensætning, jf. Mærkningsforordningens artikel 7, stk. 1, litra a. Nævnet lagde vægt på følgende punkter:
Nævnet konkluderede, at vildledningen specifikt vedrørte produktets art og sammensætning. Derfor blev indskærpelsens ordlyd ændret til: ”Fødevareinformation ikke må være af en sådan art, at den vildleder med hensyn til fødevarens beskaffenhed og især dens art og sammensætning.”

Forbrugerombudsmanden indskærper overfor virksomhederne Eva Solo og Fiskars, at det er vildledende at skrive på et klistermærke på emballagen til stegepander, at de ikke indeholder stofferne PFOA og PFOS.



Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Fødevarestyrelsens afgørelser af 25. april 2017 om forbud mod markedsføring af fødevarer og påbud om orientering af aftagere af produkter fra virksomheden V 1. Afgørelsen blev truffet i henhold til Fødevareloven § 52, stk. 1 og Fødevareloven § 58 a, stk. 1, samt flere artikler i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1169/2011 om fødevareinformation til forbrugerne.
Fødevarestyrelsen havde ved et kontrolbesøg den 2. februar 2017 konstateret, at en række produkter ikke overholdt mærkningsreglerne. Dette førte til et forbud mod markedsføring af otte specifikke produkter, herunder forskellige supper og dressinger, indtil de var korrekt mærket.
Forbrugerombudsmanden har politianmeldt Salling Group for vildledende markedsføring af Nettos "ØGO"-mærke som landets fjerde mest bæredygtige brand. Påstanden var baseret på en forbrugerundersøgelse og ikke faktiske miljøforhold.
Brændstofproducenten Neste har i september 2023 i en annonce markedsført et dieselprodukt med udsagn om ”90 % mere bæredygtig på 5 minutter” og ”bæredygtigt brændstof”. Forbrugerombudsmanden vurderer, at annoncen var vildledende i strid med markedsføringsloven.
Fødevarestyrelsen fandt en række uregelmæssigheder ved produkterne:
V 1 Nordisk suppe Jomfruhummer og V 1 Nordisk suppe Fisk: Ingredienser i sammensatte ingredienser (f.eks. vand i bouillon) var ikke deklareret. Allergene ingredienser var angivet som ”spor af”. Ingredienser var ikke konsekvent nævnt i faldende orden efter mængde. Nettomængden var uklar (550 ml angivet, men flasken identisk med en 500 ml flaske). Anprisningen ”uden konservering og tilsætningsstoffer” var vildledende, da produkterne indeholdt tilsætningsstoffer som johannesbrødkernemel, guargummi, citronsyre, mælkesyre og calciumlactat.
Læsø Hummersuppe og Læsø Fiskesuppe: Lignende problemer med udeklarerede ingredienser i sammensatte ingredienser og ”spor af” for allergener. Uoverensstemmelse mellem ingredienser på forside- og bagsideetiket. Varebetegnelsen ”Jomfru Hummer Suppe” stemte ikke overens med produktnavnet ”Hummersuppe”. Inkonsekvent rækkefølge af ingredienser. Uklar nettomængde (500 ml angivet, men flasken identisk med en 550 ml flaske). Anprisninger som ”Nordjysk Madkunst” og ”efter original Læsø opskrift” blev anset for vildledende, da produkterne ikke stammede fra Læsø.
Lammefjorden Jordskokkesuppe: Udeklarerede ingredienser i sammensatte ingredienser. Inkonsekvent rækkefølge af ingredienser. Varebetegnelsen ”Lammefjorden Jordskokkesuppe” blev anset for vildledende, da kun en lille del af jordskokkerne (ca. 5 %) stammede fra Lammefjorden, mens produktet samlet indeholdt 44 % jordskokker.
Vildmose Kartoffelsuppe og Gudruns Urtedressing: Uoverensstemmelse mellem ingredienser angivet på forsideetiketten og den faktiske ingrediensliste på bagsiden.
Fødevarestyrelsen påbød desuden virksomheden at orientere aftagere om den ukorrekte mærkning, da forbrugerne ikke kunne træffe et oplyst valg.
Virksomheden påklagede afgørelsen den 28. april 2017 og anførte, at ingen af produkterne var sundhedsskadelige, men kun forkert mærket. Klageren fremsendte udkast til ny produktmærkning og argumenterede for, at:
Fødevarestyrelsen fastholdt sin vurdering og bemærkede, at de nye etiketter ville indgå i en senere vurdering af ophævelse af forbuddet. Styrelsen understregede, at tilsætningsstofferne skulle deklareres, medmindre det kunne dokumenteres, at de ikke havde en teknologisk funktion i færdigvaren. Desuden fastholdt styrelsen, at herkomstangivelserne var vildledende, da hovedparten af ingredienserne ikke stammede fra de angivne steder.

Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Fødevarestyrelsens indskærpelse vedrørende vildledende fødevarein...
Læs mere
Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage fra en virksomhed over Fødevarestyrelsens indskærpelse vedrørende vild...
Læs mereVildledende mærkning af frugtte: Betydningen af ingredienslisten