Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
En landbruger ansøgte den 13. marts 2019 om grundbetaling og grøn støtte for 94,94 hektar, herunder mark nr. 4-0 på 1,44 hektar, som blev anmeldt som MFO-brak med sommerslåning. Landbrugsstyrelsen traf den 12. december 2019 afgørelse om nedsættelse af støtten til 93,50 hektar, da mark nr. 4-0 ikke var plejet i slåningsperioden for sommerslåning, som krævet i Bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v. § 39, stk. 1, jf. Bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v. § 17, stk. 1. Landbrugeren påklagede afgørelsen den 9. januar 2020 til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klageren anførte, at mark 4-0 var blevet slået inden den 1. maj 2019 og derfor burde have været anmeldt som MFO-brak med forårsslåning. Som dokumentation fremsendte klageren et foto taget den 3. maj 2019. Landbrugsstyrelsen fastholdt sin afgørelse og henviste til, at det ikke er muligt at ændre en anmeldelse fra sommerslåning til forårsslåning efter ændringsfristen den 21. maj 2019, jf. Bekendtgørelse om ansøgninger m.v. om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v. for ansøgningsåret 2019 § 7, stk. 2. Styrelsen påpegede, at kontrol i oktober måned ikke kan verificere en forårsslåning, hvilket er i overensstemmelse med kravene i forordning (EU) nr. 809/2014 artikel 14, stk. 1, og artikel 24, stk. 1.
Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Landbrugsstyrelsens afgørelse om nedsættelse af grundbetaling og grøn støtte for 2019. Nævnet begrænsede sin prøvelse til overholdelse af kravene til grundbetaling for mark nr. 4-0 og konsekvensen af manglende overholdelse, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 1.
Nævnet fandt, at mark 4-0 på 1,44 hektar ikke var støtteberettiget under grundbetalingsordningen for 2019. Dette skyldtes, at klageren havde anmeldt marken som MFO-brak med sommerslåning, men Landbrugsstyrelsen konstaterede, at marken ikke var plejet i den foreskrevne slåningsperiode fra 1. august til 25. september, som krævet i Bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v. § 17, stk. 1. Selvom klageren oplyste, at marken var slået inden 1. maj, kunne dette ikke ændre resultatet, da anmeldelsen ikke var ændret inden fristen den 21. maj 2019, jf. Bekendtgørelse om ansøgninger m.v. om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v. for ansøgningsåret 2019 § 7, stk. 2. Nævnet henviste desuden til artikel 14, stk. 1, litra d, og artikel 24, stk. 1, vedrørende krav til anmeldelse og kontrol.
Nævnet fastslog, at beregningsgrundlaget for klagerens grundbetaling for 2019 udgjorde 93,50 hektar. Dette skyldtes, at klagerens anmeldte areal på 94,94 hektar oversteg de anmeldte betalingsrettigheder på 94,62 hektar, hvorfor det anmeldte areal blev nedsat til den mindste af disse størrelser, jf. forordning (EU) nr. 640/2014 artikel 18, stk. 1, litra b. Da 1,44 hektar af det anmeldte areal ikke var støtteberettiget, udgjorde det fastslåede areal 93,50 hektar, jf. forordning (EU) nr. 640/2014 artikel 2, stk. 1, nr. 23, litra a. Da det anmeldte areal med betalingsrettigheder (94,62 ha) var større end det fastslåede areal (93,50 ha), blev beregningsgrundlaget for grundbetalingen det fastslåede areal, jf. forordning (EU) nr. 640/2014 artikel 18, stk. 6.
Nævnet fandt, at klageren ikke skulle pålægges en administrativ sanktion, jf. forordning (EU) nr. 640/2014 artikel 19 a, stk. 1. Forskellen mellem det anmeldte areal med betalingsrettigheder (94,62 ha) og det fastslåede areal (93,50 ha) var 1,12 hektar, hvilket udgjorde 1,20 % af det fastslåede areal. Da denne forskel var mindre end 3 % af det fastslåede areal og mindre end 2 hektar, blev der ikke pålagt en sanktion.
Grundlaget for udbetalingen af grøn støtte til klageren for 2019 blev ligeledes fastsat til 93,50 hektar. Nævnet konstaterede, at klagerens anmeldte areal til grundbetaling med betalingsrettigheder (94,62 ha) oversteg det fastslåede areal (93,50 ha), hvorfor sidstnævnte skulle anvendes til beregningen af grøn støtte, jf. forordning (EU) nr. 640/2014 artikel 23, stk. 2, 1. afsnit. Klageren opfyldte de øvrige grønne krav, og derfor udgjorde det fastslåede areal på 93,50 hektar grundlaget for den grønne støtte.
Landmænd kan få støtte til arealer, hvor træer og buske kombineres med traditionelle landbrugsafgrøder for at fremme biodiversitet.
En landbruger ansøgte i 2019 om grundbetaling og grøn støtte. Landbrugsstyrelsen foretog en fysisk kontrol den 4. juli 2019 og konstaterede, at kravene til miljøfokusområder (MFO) ikke var opfyldt, og at afgrødekoder for flere marker var anmeldt forkert. Specifikt blev markerne 15-0 og 15-1, anmeldt som MFO-brak med forårsslåning, underkendt, da de var slået i forbudsperioden (1. maj til 31. juli), og plantemateriale var fjernet. Mark 8-0, anmeldt som vårhavre, blev konstateret som vårbyg, hvilket medførte, at kravet om flere afgrødekategorier ikke var overholdt.
Landbrugsstyrelsen traf den 2. marts 2020 afgørelse om nedsættelse af grundbetaling og grøn støtte. Nedsættelsen skyldtes arealafvigelser, manglende overholdelse af aktivitetskrav for permanent græs (mark 16-0) og manglende opfyldelse af de grønne krav, herunder MFO-kravet og kravet om afgrødediversificering. Styrelsen henviste til og vedrørende arealafvigelser og til og for MFO-kravene.
Landbrugsstyrelsen minder om fristen for indberetning af gødningsregnskab for planperioden 2024/2025 for at undgå bøder og nedsat landbrugsstøtte.
Landbrugsstyrelsen har rettet en omfattende datafejl i Internet Markkort og genåbner nu for ansøgninger til bio-ordningen for miljø- og klimavenligt græs.
Klager påklagede afgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet den 4. marts 2020. Klager anførte, at afslåningen af MFO-brakmarkerne 15-0 og 15-1 var sket selektivt for at bekæmpe uønskede plantearter som pastinak, tidsler og brændenælder, hvilket er tilladt efter Bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v. § 18, stk. 1, nr. 2. Klager bestred Landbrugsstyrelsens begrundelse for underkendelsen og mente, at afgørelsen ikke levede op til forvaltningslovens krav om begrundelse. Desuden anførte klager, at påstanden om produktionsmæssig anvendelse af arealet ikke havde været omfattet af partshøringen, hvilket var en alvorlig mangel i forhold til Forvaltningsloven § 19.
Landbrugsstyrelsen fastholdt, at brakmarkerne 15-0 og 15-1 blev omdøbt, dels på grund af afslåning i forbudsperioden, dels fordi plantematerialet var fjernet og mistænkt for at være anvendt produktionsmæssigt. Styrelsen understregede, at selektiv slåning kun tillader fjernelse af de dele af marken, der faktisk fremstår med uønskede plantearter, og at bevisbyrden for forekomst af uønskede planter påhviler klager. Styrelsen erkendte, at begrundelsen om 'produktionsmæssig anvendelse' først fremkom sent i forløbet, men mente, at afslåning i forbudsperioden i sig selv var tilstrækkelig grund til at underkende brakmarken. Styrelsen afviste, at der var introduceret nye informationer i klagesagen.
En landbruger ansøgte i 2015 om grundbetaling og grøn støtte for 98,73 ha. For at opfylde kravene til grøn støtte skulle...
Læs mereSagen omhandler en klage over Landbrugsstyrelsens afgørelse om nedsættelse af direkte arealstøtte for 2019. Klager indse...
Læs mereForslag til Lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v.
