Ophævelse af landzonetilladelse til udvidelse af friskole i Skovby pga. lokalplanpligt

Guldborgsund Kommune meddelte den 13. januar 2020 landzonetilladelse til opførelse af to bygninger på ejendommen A1, matr.nr. F1, samt til flere forhold på matr.nr. F2. Afgørelsen blev truffet i medfør af Planloven § 35, stk. 1. En beboer i området klagede den 12. februar 2020 til Planklagenævnet over denne afgørelse. Klagen omhandlede navnlig skolens størrelse, øget trafik, utilstrækkelige parkeringsforhold samt gener fra parkeringsarealet, indkørslen og et krea-område. Kommunen havde vurderet, at det ansøgte ikke var lokalplanpligtigt og ikke ville påvirke det omkringliggende landskab væsentligt.

Området og ejendommen

Sagen vedrører en ejendom på A1, matr.nr. F1, der ligger i landzone og inden for kystnærhedszonen. Ejendommen, der er ca. 0,7 ha, huser en friskole med 117 elever og 12 ansatte. På ejendommen findes flere skolebygninger, en idrætshal og udhuse. En pavillon (bygning 7) på 51 m2, der tidligere havde en midlertidig landzonetilladelse fra 2016, indgår også i skolens faciliteter. Ejendommen ligger i landsbyen Skovby, omgivet af beboelsesejendomme mod syd og åbent marklandskab mod nord. Et areal på 6.255 m2 på matr.nr. F2, umiddelbart nordvest for ejendommen, ønskes arealoverført til matr.nr. F1.

Udpegninger i kommuneplanen

De to matrikler ligger uden for kommuneplanens rammer og er udpeget som værdifuldt landbrugsområde og værdifuldt kulturmiljø (område 375-37 Skovby) i Guldborgsund Kommunes kommuneplan 2019. Kommuneplanen fastsætter, at jordbrugsområder primært er forbeholdt jordbrugserhverv, og at arealforbruget til andre formål skal begrænses. For kulturmiljøer gælder, at kulturhistoriske elementer skal bevares, og at indgreb, der kan påvirke disse værdier, skal vurderes konkret. Skovby landsby er ifølge kulturmiljøregistreringen sårbar over for væsentlige ændringer i byens struktur og bebyggelse.

Ansøgningens indhold

Ansøgningen fra skolen omfattede flere forhold:

• Bygning 7 og 8: Permanent landzonetilladelse til den eksisterende pavillon (bygning 7) og opførelse af en ny bygning (bygning 8) på ca. 118 m2 med to undervisningslokaler. Bygning 8 skulle placeres på den eksisterende boldbane for at holde bebyggelsen samlet. Behovet for bygning 8 skyldtes nye krav fra Undervisningsministeriet og nye elever.
• Boldbane, parkeringsareal og krea-område: Etablering af en ny boldbane, et parkeringsareal med 59 pladser og et krea-område på den del af matr.nr. F2, der ønskes arealoverført. Parkeringsarealet skulle afhjælpe parkeringsproblemer ved arrangementer, og krea-området skulle fungere som en stillezone/sansehave for eleverne.

Klagepunkter og bemærkninger

Klageren anførte, at skolens vækst var løbet fra infrastrukturen, og at udvidelsen ville medføre øget trafik (ca. 100 biler i spidsbelastningsperioder) og utilstrækkelige parkeringsforhold, selv med de ansøgte 59 pladser. Klageren mente, at parkeringsarealet og indkørslen ville medføre indbliks-, støj- og lysgener for naboer, og at krea-området ville give støjgener. Klageren gjorde desuden gældende, at udvidelsen ville forringe ejendomsværdien af klagerens ejendom. Skolen afviste, at udvidelsen ville øge elevtallet eller den daglige trafik, og henviste til en etableret busrute, der reducerede bilkørsel. Skolen anerkendte dog parkeringsudfordringer ved arrangementer, som det nye areal skulle afhjælpe. Skolen bemærkede, at beplantning ville afskærme mod klagerens erhvervsdel, men ikke private udsyn.

Planklagenævnet har kompetence til at behandle klager over kommunale afgørelser efter Planloven § 35, stk. 1 og retlige spørgsmål vedrørende lokalplanpligt, jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 1 og Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Spørgsmål om forringelse af ejendomsværdi er ikke et hensyn, der varetages direkte efter landzonereglerne, men kan indgå i vurderingen af urimelige nabogener.

Vurdering af lokalplanpligt

Planklagenævnet vurderede, at det ansøgte projekt medfører en væsentlig ændring i det bestående miljø, som udløser lokalplanpligt i henhold til Planloven § 13, stk. 2. Nævnet lagde vægt på følgende:

• Sårbar beliggenhed: Projektet er placeret i en mindre landsby i landzone, inden for kystnærhedszonen, og i et område udpeget som værdifuldt kulturmiljø. Kulturmiljøregistreringen fremhæver Skovby landsbys sårbarhed over for væsentlige ændringer i byens struktur og terræn.
• Arealudvidelse: Skolens område udvides med 6.255 m2, hvilket næsten fordobler skolens eksisterende areal på 0,7 ha. Denne udvidelse omfatter en ny boldbane, et parkeringsareal, indkørselsveje og et krea-område. Selvom der også opføres en ny bygning (bygning 8) og en eksisterende pavillon (bygning 7) gøres permanent, er det primært den betydelige arealudvidelse, der udløser lokalplanpligt.
• Planlægningsmæssig sammenhæng: En udvidelse af denne karakter bør ske på baggrund af en samlet planlægning, der tager hensyn til kulturmiljøet og landsbyen, og som sikrer offentlighedens medindflydelse.

Afgørelse

Da det ansøgte projekt kræver en lokalplan, kan der ikke gives landzonetilladelse, jf. Planloven § 35, stk. 2. Kommunens landzonetilladelse af 13. januar 2020 lider derfor af en væsentlig retlig mangel og er ugyldig. Planklagenævnet ophæver Guldborgsund Kommunes afgørelse af 13. januar 2020. Nævnet har ikke fundet anledning til at tage stilling til de øvrige klagepunkter om øget trafik, manglende parkering og nabogener, da tilladelsen underkendes på grund af lokalplanpligt.

Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1.

Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales.