Dispensation til sommerhus i beskyttet hede ophævet og hjemvist grundet manglende vurdering af bilag IV-arter

Sagen omhandler Ringkøbing-Skjern Kommunes afgørelse af 14. januar 2020 om dispensation til opførelse af et sommerhus på en ubebygget matrikel i et sommerhusområde ved Skodbjerge på Holmsland Klit. Matriklen er registreret som beskyttet hede og indgår i et større sammenhængende hedeareal. Kommunen meddelte dispensationen i medfør af Naturbeskyttelseslovens § 3, stk. 2, nr. 1 og Naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 2.

Klagen fra Danmarks Naturfredningsforening

Afgørelsen blev påklaget af Danmarks Naturfredningsforening den 17. februar 2020. Klageren anførte primært, at ejendommen ikke er undtaget fra forbuddet mod tilstandsændringer i Naturbeskyttelseslovens § 3, da området først blev lokalplanlagt i 1995, og dermed efter den 1. juli 1992. Desuden blev det anført, at sagen ikke var tilstrækkeligt oplyst vedrørende påvirkning af bilag IV-arter og botaniske forhold, at afgørelsen var i strid med naturbeskyttelseslovens formål og administrationspraksis, og at det ansøgte alene tjente privatøkonomiske hensyn.

Kommunens begrundelse for dispensation

Ringkøbing-Skjern Kommune vurderede, at arealet opfyldte kriterierne for beskyttet klithede. Kommunen mente, at der forelå et "særligt tilfælde", der kunne begrunde dispensationen. Dette blev begrundet med, at sommerhusområdet næsten var fuldt udbygget den 1. juli 1992, at lokalplanlægningen blev igangsat umiddelbart efter 1992, og at ansøgeren havde en berettiget forventning om dispensation.

Kommunen argumenterede principielt for, at området juridisk set skulle sidestilles med et sommerhusområde lokalplanlagt før den 1. juli 1992, og dermed kun delvist beskyttet mod tilstandsændringer, jf. Bekendtgørelse om beskyttede naturtyper § 1. Dette blev understøttet af en historisk gennemgang af dialogen med Miljøministeriet og en afgørelse fra Naturklagenævnet fra 1995 vedrørende en nærliggende lokalplan.

Vurdering af bilag IV-arter

Kommunen vurderede, at der kunne være forekomst af bilag IV-arter som markfirben, flagermus, spidssnudet frø og strandtudse i området. Dog fandt kommunen, at den konkrete matrikel ikke var et egnet areal for markfirben på grund af manglende naturkvaliteter i nærområdet. Kommunen konkluderede, at projektet ikke ville være i konflikt med beskyttelsen af bilag IV-arter.

Klagerens yderligere bemærkninger

Danmarks Naturfredningsforening fastholdt, at der ikke var særlige omstændigheder til at dispensere, og at arealet ikke var omfattet af undtagelsen i Bekendtgørelse om beskyttede naturtyper § 1, da det først blev sommerhusområde i 1995. Klageren henviste til en tidligere afgørelse fra Natur- og Miljøklagenævnet, der fastslog, at midlertidige rammer efter den tidligere kommuneplanlovs § 15 ikke var tilstrækkelige til at ændre et områdes status til sommerhusområde i relation til naturbeskyttelsesloven. Klageren kritiserede også kommunens vurdering af bilag IV-arter som mangelfuld og ikke baseret på tilstrækkelig faglig viden.

Miljø- og Fødevareklagenævnet ophæver og hjemviser Ringkøbing-Skjern Kommunes afgørelse om dispensation til opførelse af et sommerhus.

Områdets beskyttelsesstatus

Nævnet konstaterede, at matriklen opfylder kriterierne for at være beskyttet hede i henhold til Naturbeskyttelseslovens § 3, stk. 2, nr. 1, og at arealet har været beskyttet siden 1. januar 1984.

Anvendelse af naturtypebekendtgørelsen

Nævnet fandt, at Bekendtgørelse om beskyttede naturtyper § 1 ikke finder anvendelse i sagen. Dette skyldes, at arealet først blev udlagt til sommerhusområde ved lokalplan nr. 55, som blev vedtaget efter den 1. juli 1992. Nævnet lagde til grund, at arealet forud for lokalplanens vedtagelse i 1995 var beliggende i landzone. Nævnet understregede, at undtagelsen i bekendtgørelsen ikke skal fortolkes udvidende, og at tidligere afgørelser eller ministerielle udmeldinger vedrørende planlovgivning ikke ændrer områdets status i forhold til naturbeskyttelsesloven. Midlertidige rammer efter den tidligere kommuneplanlovs § 15 er ikke tilstrækkelige til at ændre et områdes status til sommerhusområde i relation til naturbeskyttelsesloven.

Dispensation fra naturbeskyttelsesloven

Nævnet vurderede, at der i særlige tilfælde kan meddeles dispensation fra forbuddet i Naturbeskyttelseslovens § 3, jf. Naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 2. Nævnet anerkendte, at der i denne sag kunne være tale om særlige omstændigheder, der potentielt kunne begrunde en dispensation. Dette blev begrundet med områdets lange planlægningsmæssige forhistorie som sommerhusområde, dets placering op til bebyggede arealer og den begrænsede naturmæssige værdi i et næsten fuldt udbygget sommerhusområde. Nævnet bemærkede også, at afgørelsen ville have en begrænset præcedensvirkning. Dispensationsmuligheden skal administreres under hensyntagen til internationale forpligtelser, herunder Rådets direktiv 92/43/EØF.

Vurdering af bilag IV-arter

Nævnet fandt, at det ikke kunne udelukkes, at matriklen og det omkringliggende område er yngle- og rasteområde for markfirben, baseret på beskrivelser af artens levevis, luftfotos og højdeprofiler. Derimod vurderede nævnet, at matriklen ikke er egnet for strandtudse, spidssnudet frø eller flagermus. Det følger af Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 10, stk. 1, nr. 1, jf. Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 7, stk. 2, nr. 1, at der ikke kan gives dispensation, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for bilag IV-arter. Vurderingen i forhold til bilag IV-arter skal fremgå af afgørelser, jf. Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 10, stk. 2.

Nævnet understregede, at en endelig stillingtagen til dispensation forudsætter en fornyet og grundigere undersøgelse fra Ringkøbing-Skjern Kommunes side af projektets indvirkning på bilag IV-arter. Afgørelsen er således ikke en endelig godkendelse af dispensationen.