Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Tilknyttede dokumenter
En landbruger, der repræsenterede interessentskabet F 1, ansøgte i 2019 om støtte til unge nyetablerede landbrugere. Landbrugsstyrelsen afslog ansøgningen med den begrundelse, at landbrugeren allerede var etableret i et anpartsselskab (F 4) den 19. december 2014, hvor vedkommende besad en ejerandel på 49 % af anparterne. Styrelsen henviste til, at støtte kun kan gives til den første landbrugsvirksomhed, man er etableret i, jf. Bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v. § 53, pkt. 3 og Forordning (EU) nr. 1307/2013 artikel 50, stk. 2, litra a).
Klageren påklagede afgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet og anførte, at en besiddelse af 49 % af kapitalandelene i anpartsselskabet ikke udgjorde en etablering som driftsleder. Klageren fremhævede, at den anden ejer (Ejer 1) stiftede og drev anpartsselskabet, og at Ejer 1 fortsat varetog den daglige ledelse og var direktør indtil oktober 2019. Klageren havde hverken formelt eller de facto tegningsret og kunne ikke træffe beslutninger for selskabet alene.
Klageren argumenterede for, at den 49 % anpartspost var en passiv investering, da der ikke skete ændringer i driften ved overtagelsen. Klageren anså sig derimod for førstegangsetableret i interessentskabet F 1 den 1. januar 2015, hvor klageren havde en ejerandel på 51 % og var daglig driftsleder med bestemmende indflydelse på markdriften. Interessentskabet havde desuden modtaget støtte til unge nyetablerede landbrugere i årene 2015-2018.
Landbrugsstyrelsen fastholdt, at det for støtteordningen er tilstrækkeligt at eje en del af en landbrugsbedrift for at blive anset for etableret. Styrelsen understregede, at støtteberettigelse kræver førstegangsetablering og driftsledelse. Styrelsen bemærkede, at de er bemyndiget til at fastsætte regler for at anvende EU-forordningerne i Danmark og sikre, at der ikke skabes kunstige omstændigheder for at opnå uberettiget støtte. Styrelsen henviste til, at klageren ifølge CVR-registret var etableret i anpartsselskabet den 19. december 2014 med en ejerandel på 49 %.
Miljø- og Fødevareklagenævnet ophævede Landbrugsstyrelsens afgørelse af 19. december 2019 og hjemviste sagen til fornyet behandling i styrelsen. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17. Nævnet traf afgørelse på formandens vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.
Nævnet vurderede, at klageren ikke kunne anses for etableret den 19. december 2014 i anpartsselskabet i henhold til Forordning (EU) nr. 1307/2013 artikel 50, stk. 2, litra a). Nævnet fastslog, at etablering som driftsleder ved deltagelse i en juridisk person kræver, at vedkommende kan udøve faktisk og langsigtet kontrol over beslutninger vedrørende drift, fortjeneste og finansiel risiko, jf. Forordning (EU) nr. 639/2014 artikel 49, stk. 1, litra b). Denne fortolkning er i overensstemmelse med nævnets tidligere praksis.
Nævnet fandt, at klageren ikke var i stand til at udøve den påkrævede faktiske og langsigtede kontrol over anpartsselskabet den 19. december 2014. Dette skyldtes, at selskabsstrukturen ikke sikrede en ligelig fordeling af kontrol og ejerskab mellem klageren og Ejer 1. Nævnet lagde vægt på følgende:
Nævnet henviste desuden til sin afgørelse af 10. juli 2020, der fastslår, at en "silent partner" – defineret som en person med alene økonomisk involvering uden deltagelse i ledelsen – ikke skal betragtes som en ung landbruger.
Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt, at Landbrugsstyrelsens omgåelseshensyn ikke kunne føre til et andet resultat. Nævnet vurderede, at den konkrete sag ikke gav anledning til at fastslå omgåelse i forhold til reglerne om støtte til unge landbrugere. Nævnet bemærkede endvidere, at omgåelseshensynet er varetaget ved Forordning (EU) nr. 1306/2013 artikel 60.
På baggrund af ovenstående vurderede nævnet, at klageren ikke opfyldte betingelserne i Forordning (EU) nr. 639/2014 artikel 49, stk. 1, litra b), og dermed ikke kunne anses for etableret efter Forordning (EU) nr. 1307/2013 artikel 50, stk. 2, litra a), som følge af engagementet i anpartsselskabet.
Ekspertgruppen om unge landbrugere har netop udgivet deres rapport. Her vurderer de konkrete forslag til, hvordan unge kan få bedre økonomiske vilkår for at komme i gang som landbrugere.
Digitaliseringsministeriet
Sagen omhandler en landbrugers ansøgning om støtte til unge nyetablerede landbrugere for 2019, som Landbrugsstyrelsen afslog. Afslaget blev begrundet med, at landbrugeren allerede var etableret som medejer af et anpartsselskab siden 2016, og at støtte kun kan gives til den første landbrugsvirksomhed, man etablerer sig i. Landbrugsstyrelsen henviste til Bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v. § 53, pkt. 3 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 artikel 50, stk. 2, litra a).
Klageren påklagede afgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet og anførte, at ejerskabet i anpartsselskabet ikke kunne sidestilles med at være nyetableret, da klageren hverken havde været driftsleder, tegningsberettiget eller haft bestemmende indflydelse i selskabet. Klageren henviste til og , samt virksomhedsoplysninger fra CVR, der viste en ejerandel på 40 % og stemmerettigheder på 13,79 % i kapitalklasse B. Klageren fremhævede, at anpartsselskabet aldrig havde ansøgt om grundbetaling, og at klageren opfyldte alle betingelser i .
Der er markant flere unge landmænd, der har søgt om økonomisk støtte til at etablere sig i landbrugserhvervet, end hvad der var afsat midler til. Den store interesse glæder fødevareminister Jacob Jensen (V), der har som mærkesag at få flere unge til at vælge landbruget som levevej. Ministeren har besluttet at finde midler til at imødekomme de ekstra ansøgere.
Digitaliseringsminister Marie Bjerre nedsætter nyt Råd for SMV:Digital, der skal hjælpe små og mellemstore virksomheder i deres digitale omstilling.
Klageren påpegede desuden, at Landbrugsstyrelsen ikke havde foretaget en individuel vurdering af sagen, men i stedet henviste til generel praksis og udtryk som "typisk".
Landbrugsstyrelsen fastholdt sin afgørelse og henviste til Landbrugsstøtteloven § 1, som bemyndiger styrelsen til at fastsætte regler for anvendelse af EU-forordninger i Danmark. Styrelsen bemærkede, at begrebet "etableret" var centralt, især i lyset af nye selskabskonstruktioner, og at det var vigtigt at forhindre kunstige omstændigheder, der kunne føre til uberettiget støtte. Styrelsen anførte, at betingelserne i Bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v. § 53 er kumulative og skal bedømmes individuelt. Styrelsen mente, at en landbruger, der ejer en del af et selskab, typisk har faktisk og varig kontrol, hvilket giver ret til at trække penge ud og påvirke driften.
Under sagens behandling fremsendte klageren en ejeraftale af 3. marts 2017 og vedtægter for anpartsselskabet. Det fremgik af ejeraftalen, at en anden ejer (ejer 3) havde den ultimative bestemmelsesret og en eksklusiv vetoret, mens klageren alene var indehaver af 40 % B-anparter, svarende til 13,79 % af stemmerettighederne. Det blev også oplyst, at ingen af kapitalejerne havde hovedbeskæftigelse i selskabet, og at parterne ikke var forpligtet til yderligere kapitalindskud. Klageren havde aldrig været ansat eller udøvet driftsledelse i anpartsselskabet. Vedtægterne af 28. oktober 2016 viste, at ingen anparter havde særlige rettigheder, men en ekstraordinær generalforsamling den 3. marts 2017 vedtog en opdeling i A- og B-anparter, hvor A-anparter havde 20 stemmer og B-anparter 1 stemme. Selskabet tegnedes af direktøren.
En landbruger ansøgte i 2019 om støtte til unge nyetablerede landbrugere for sin enkeltmandsvirksomhed, som var etablere...
Læs mereSagen omhandler en landbrugers ansøgning om støtte til unge nyetablerede landbrugere for 2019, som Landbrugsstyrelsen af...
Læs mereForslag til Lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v.
Etableringsstøtte til unge landbrugere: Definition af 'driftsleder' ved etablering via selskab
