Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler en indonesisk statsborger, der var ansat som pipeline operator hos en britisk virksomhed. I maj 2021 indgav den pågældende en ansøgning om arbejds- og opholdstilladelse i Danmark under ordningen for flytbare arbejdspladser. Formålet var at udføre arbejde på et boreskib, der kortvarigt skulle befinde sig på dansk territorium i perioden fra slutningen af juni 2021 til midten af august 2021.
Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) færdigbehandlede ikke ansøgningen inden for den ansøgte periode. Først i slutningen af september 2021 — efter at arbejdsopholdet skulle have været afsluttet — meddelte styrelsen ansøgeren, at man ikke ville foretage sig yderligere, da opholdet var tidsmæssigt overskredet.
I november 2021 anmodede ansøgerens repræsentant om at få gebyret på 4.295 kr. tilbagebetalt. SIRI afviste anmodningen i februar 2022 med henvisning til Udlændingeloven § 9 h, stk. 1 og de tilhørende administrative bestemmelser.
| Begivenhed | Tidspunkt |
|---|---|
| Ansøgning om arbejds- og opholdstilladelse indgives | Ultimo maj 2021 |
| Planlagt ansættelsesperiode i Danmark | Juni 2021 - august 2021 |
| SIRI meddeler stop for sagsbehandling pga. tidsudløb | Ultimo september 2021 |
| Anmodning om tilbagebetaling af gebyr |
| November 2021 |
| SIRI's afslag på tilbagebetaling | Februar 2022 |
SIRI begrundede afslaget med, at gebyret ifølge lovens forarbejder skal dække myndighedernes omkostninger ved sagsekspedition. Styrelsen argumenterede for, at der som udgangspunkt ikke sker tilbagebetaling, hvis en ansøgning frafaldes, eller hvis den af andre grunde ikke længere er relevant for ansøgeren. Styrelsen vurderede ikke, at der forelå ekstraordinære omstændigheder, der kunne retfærdiggøre en fravigelse af de udtømmende regler om tilbagebetaling i gebyrbekendtgørelsen.
Udlændingenævnet omgjorde SIRI's afgørelse og bestemte, at ansøgningsgebyret skal tilbagebetales til den indonesiske statsborger.
Udlændingenævnet lagde vægt på, at ansøgeren havde en berettiget forventning om at modtage en afgørelse inden for den planlagte arbejdsperiode. Nævnet påpegede følgende forhold:
Nævnet fandt, at når en sag afsluttes uden realitetsbehandling som følge af myndighedens egne interne forhold og lange sagsbehandlingstid, skal ansøgeren ikke belastes økonomisk. Da SIRI ikke har foretaget en realitetsbehandling af ansøgningen, og dette udelukkende skyldes myndighedens forsinkelse, fandt nævnet det rettest, at der ikke opkræves gebyr.
"Udlændingenævnet har lagt vægt på, at SIRI ikke har realitetsbehandlet ansøgningen af årsager, der skyldes myndighedens egne interne forhold."
Nævnet kritiserede desuden SIRI for at have givet urigtig klagevejledning. SIRI havde oplyst, at der skulle betales et gebyr for at klage over afgørelsen om tilbagebetaling, hvilket ikke er korrekt efter reglerne i Udlændingeloven § 9 h. Nævnet sørgede derfor for at tilbagebetale det fejlagtigt indbetalte klagegebyr til ansøgerens repræsentant.
Udlændingestyrelsen og Styrelsen for International Rekruttering og Integration kan træffe afgørelse om afvisning af en ansøgning om opholdstilladelse, hvis der ikke er indbetalt gebyr. Udlændingenævnet blev tillagt klageadgang for afgørelser vedrørende gebyr i 2017.
Dette lovforslag justerer Working Holiday-ordningen i Danmark. Baggrunden er en markant stigning i antallet af ansøgere, især fra Argentina og Chile, og en politisk aftale fra december 2019 mellem regeringen, SF, Enhedslisten og Dansk Folkeparti om at regulere ordningen.
Lovforslagets primære formål er at indføre et ansøgningsgebyr og at skabe hjemmel til at fastsætte kvoter for antallet af tilladelser, der kan udstedes til borgere fra specifikke lande.
Udlændingenævnet informerer om reglerne for gebyrbetaling ved klager, herunder hvilke sagstyper der er gebyrpålagte og hvilke der er fritaget.
SIRI har for lange sagsbehandlingstider på en række sagstyper, men arbejder målrettet på fremadrettet at nedbringe sagsbehandlingstiden.
Lovforslaget indfører et gebyr for at ansøge om opholdstilladelse under Working Holiday-ordningen. Hidtil har det været gratis at ansøge.
For at styre antallet af tilladelser indføres der mulighed for at fastsætte kvoter i de enkelte Working Holiday-aftaler.
For at sikre en smidig håndtering af kvoterne får ministeren udvidede beføjelser.
Nedenstående tabel opsummerer de centrale ændringer:
| Aspekt | Før lovændringen | Efter lovændringen |
|---|---|---|
| Ansøgningsgebyr | Intet gebyr | Gebyr på 1.900 kr. (2020-niveau), med undtagelser (f.eks. Japan) |
| Kvoter | Ingen lovhjemmel til kvoter | Hjemmel til at fastsætte kvoter. Specifikt 150/år for Argentina og Chile |
| Håndtering ved mange ansøgninger | Behandling i den rækkefølge, de modtages | Afvisning af ansøgninger, når en fastsat kvote er opbrugt |
| Administration | Generelle regler for sagsbehandling | Ministeren kan fastsætte detaljerede regler for kvoteadministration |
Loven træder i kraft den 1. januar 2021. Lovændringerne, herunder gebyrpligten, finder ikke anvendelse på ansøgninger, der er indgivet før denne dato. For disse sager gælder de hidtil gældende regler.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med nødvendige tilpasninger.
Dette lovforslag har til formål at styrke international rekruttering for at imødekomme manglen på arbejdskraft i Danmark...
Læs mereDette lovforslag fra Udlændinge- og Integrationsministeriet introducerer en række væsentlige ændringer i udlændingeloven...
Læs mereLovforslag om beskyttelse af børn mod vold og negativ social kontrol samt fleksibel udbetaling af repatrieringsstøtte