Selvejende institutions passive investering i fonde er ikke næring

I begge K/S’er er der restriktioner, der forhindrer, at de opnår bestemmende indflydelse over et underliggende selskab (typisk maksimalt 20% af aktiekapitalen).

Spørger ønskede bindende svar på, om Selskabet ikke vil være skattepligtig af det afkast (gevinster, udbytter og udlodninger), som K/S’erne modtager fra deres underliggende investeringer. De fire spørgsmål dækker forskellige kombinationer af fondstyper, investeringsprincipper og aktivklasser:

1. Afkast fra K/S A Invest I's investeringer i kollektive investeringsfonde, der investerer i værdipapirer på regulerede markeder (risikospredning).
2. Afkast fra K/S A Invest II's investeringer i alternative investeringsfonde (værdipapirer).
3. Afkast fra K/S A Invest II's investeringer i kollektive investeringsfonde (værdipapirer) efter et princip om absolut afkast.
4. Afkast fra K/S A Invest II's investeringer i kollektive investeringsfonde (materielle aktiver) efter et princip om absolut afkast.

Skatterådet bekræftede alle fire spørgsmål med et 'Ja', hvilket betyder, at A S/I ikke er skattepligtig af det afkast, som de skattemæssigt transparente kommanditselskaber (K/S A Invest I og K/S A Invest II) modtager fra de forskellige investeringsfonde.

Hovedbegrundelse:

Selskabet (A S/I), som er omfattet af Selskabsskatteloven § 1, stk. 1, nr. 6, er kun skattepligtig af indtægter fra erhvervsmæssig virksomhed, herunder næringsvirksomhed, jf. Selskabsskatteloven § 1, stk. 4. Skattefriheden for gevinster og udbytter gælder, medmindre der statueres næringsvirksomhed hos Selskabet.

Skatterådet lagde vægt på, at investeringsstrategien i K/S’erne indebærer, at midlerne placeres i kollektive investeringsfonde eller alternative investeringsfonde (puljer), hvor der er andre investorer. Derudover har hverken A S/I eller K/S’erne indflydelse på de konkrete investeringsbeslutninger, da porteføljeforvaltningen er uddelegeret til eksterne kapitalforvaltere.

SKAT, hvis indstilling Skatterådet tiltrådte, fandt, at denne situation i princippet svarer til tidligere praksis (SKM2016.415.SR), hvor en forening, der investerede via formueforvaltere, som lod midlerne indgå i puljer med andre investorer, ikke blev anset for næringsdrivende.

Konklusionen er ens for alle fire spørgsmål, uanset om investeringerne sker efter principper om risikospredning eller absolut afkast, og uanset om de underliggende fonde investerer i værdipapirer eller materielle aktiver, da den afgørende faktor er Selskabets passive rolle som investor i kollektive investeringsordninger, og den manglende indflydelse på de enkelte handler.

LD Fonde er kåret som “Engagement & Stewardship Champion” for vores arbejde med at skabe forandring gennem aktivt ejerskab.

Baggrund og ændret strategi

Selskabet havde tidligere fået et bindende svar, der blev stadfæstet af Landsskatteretten, hvorefter en porteføljemanagementaftale med en ekstern finansiel institution ikke ville medføre næringsstatus. Som følge heraf ansatte Selskabet pr. 1. april 2010 [person4] som porteføljemanager. [person4] var ansat 20 timer pr. måned med en løn på 10.000 kr. og skulle varetage handlen med aktier i Selskabets handelsbeholdning. Han havde en baggrund som bankdirektør med erfaring inden for værdipapirhandel og investeringsstrategi.

Investeringsstrategien for handelsbeholdningen indebar en pulje på ca. 15 mio. kr. placeret i 15-30 børsnoterede selskaber. Målet var en gennemsnitlig omsætningshastighed på 2-4 gange årligt, og positioner i enkeltaktier forventedes ikke at overstige 6 måneder. Porteføljemanageren var bemyndiget til at foretage enkelthandler op til 10 % af porteføljen uden forudgående godkendelse fra ledelsen.

SKATs begrundelse

SKAT afviste næringsstatus for handelsbeholdningen og begrundede dette med, at:

• En karriere som bankdirektør primært indebærer ledelsesmæssige kompetencer, ikke nødvendigvis en speciel tilknytning til aktiemarkedet som næringsdrivende.
• [person4]s tilknytning til Selskabet var begrænset (20 timer pr. måned), og hans professionelle tilknytning til det finansielle aktiemarked som handler blev ikke anset for tilstrækkeligt dokumenteret.
• Selskabets investeringer blev betragtet som omplacering af formue efter ophør af driftsvirksomhed.
• Den endelige beslutningskompetence vedrørende investeringerne syntes at ligge hos Selskabets ledelse.

SKAT henviste til retspraksis, herunder TfS 2001.234H, SKM2006.746.VLR, SKM2008.780.HR og SKM2008.922.SR, der understøtter, at manglende professionel tilknytning er et tungtvejende moment for at nægte næringsstatus.

Klagerens argumenter

Selskabet fastholdt, at det var næringsdrivende efter ansættelsen af [person4] og fremhævede:

• Den store porteføljebeholdning (ca. 15 mio. kr.) og den høje omsætningshastighed (2-4 gange årligt) med henblik på fortjeneste ved videresalg.
• [person4]s omfattende professionelle baggrund og erfaring inden for investering og aktiehandel, opnået gennem hans karriere i banksektoren og som bestyrelsesformand for en pensionskasse.
• At [person4]s deltidansættelse var tilstrækkelig for porteføljens størrelse, og at krav til antal arbejdstimer ikke havde støtte i lov eller praksis.
• At [person4] alene traf beslutninger om køb og salg af værdipapirer inden for sin bemyndigelse, og at ledelsens rolle var begrænset til overordnet strategi.

Selskabet afviste SKATs argument om formueomplacering som irrelevant for næringsbedømmelsen og henviste til SKM2008.766.LSR, SKM2006.554.SR og SKM2007.742.SR til støtte for sin påstand. For anlægsbeholdningen var der enighed om, at den ikke var omfattet af næringsskattepligt, men at anparter i [virksomhed4] ApS kunne være skattepligtige porteføljeaktier i henhold til Aktieavancebeskatningsloven § 9.