Klage over Varde Kommunes afgørelse om ændring af biogasanlæg ikke omfattet af krav om miljøvurdering - ikke medhold

Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Varde Kommunes afgørelse af 19. december 2019. Kommunen havde afgjort, at en ændring af udformningen af et biogasanlæg i Ølgod ikke var omfattet af krav om miljøvurdering og § 25-tilladelse efter miljøvurderingsloven § 21. Projektet indebar en ændring fra tre reaktortanke til to større reaktortanke, en efterlagringstank og en lagertank, hvilket øgede det bebyggede areal, men reducerede den maksimale byggehøjde. Biomassen skulle opbevares længere, og fortrængningsluft renses i kulfilter. Den tilladte årlige mængde biomasse på 80.000 ton forblev uændret.

Klagepunkter fra omboende

En gruppe omboende påklagede afgørelsen den 14. januar 2020 med supplerende bemærkninger den 8. marts 2020. Deres hovedpunkter var:

• Anlæggets kapacitet var forøget, hvilket ville medføre øgede lugtgener og trafikal påvirkning, som den oprindelige VVM-redegørelse ikke tog højde for.
• Anlæggets placering var ændret og lå for tæt på naboer og et beskyttet vandløb (ca. 42 m, hvor husdyrbekendtgørelsen angiveligt krævede mindst 100 m). Et dige blev anset for utilstrækkeligt.
• Der var ikke foretaget en forudgående screening, inden byggetilladelsen blev meddelt.
• Kommunen havde tilsidesat retssikkerheden og undladt at iagttage borgernes lighed for loven, da andre ikke måtte plante træer i samme afstand fra bækken, som tanken blev placeret. Diget om biogasanlægget var placeret for tæt på skel.
• Kommunen førte ikke tilstrækkeligt tilsyn med anlægget, og der var ikke foretaget høring i forbindelse med byggetilladelsen.

Varde Kommunes bemærkninger

Varde Kommune bemærkede den 27. februar 2020, at anlæggets placering i den oprindelige VVM-redegørelse var vejledende, og at ændringen var screenet. Kommunen fandt placeringen nær vandløbet fagligt forsvarlig på grund af en jordvold, der skulle forhindre forurening. Vedrørende lugtgener henviste kommunen til etablering af en indtagtank med oplukkeligt betonlåg og lugtfilter, samt at den øvrige biomasse ikke ville medføre betydelige lugtgener på grund af afstanden til naboer. Afstandskrav til naboer i Skov- og Naturstyrelsens Håndbog om Miljø og Planlægning blev anset for vejledende og kunne fraviges, hvis krav til lugt, luft, støj og støv blev overholdt. Kommunen fastholdt, at den tilladte biomassemængde på 80.000 ton ikke var ændret, og at den øgede lagerkapacitet ikke påvirkede trafikken væsentligt. Kommunen medgav dog, at screeningsafgørelsen burde have været meddelt og offentliggjort, inden byggetilladelsen blev givet. Kommunen ville føre skærpet tilsyn med virksomheden.

Miljø- og Fødevareklagenævnet begrænsede sin prøvelse til retlige spørgsmål, jf. lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 1. Nævnet behandlede vurderingen af den miljømæssige påvirkning fra lugt, trafik, risiko for spild og anlæggets placering samt den efterfølgende retlige lovliggørelse af manglende screening forud for byggetilladelsen. Klagepunkter vedrørende den oprindelige VVM-redegørelse, manglende høring over byggetilladelsen (videresendt til Byggeklageenheden), og kommunens tilsyn (henvist til Ankestyrelsen) faldt uden for nævnets kompetence.

Vurdering af miljømæssig påvirkning

Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Varde Kommunes vurdering af, at projektet ikke ville medføre væsentlige indvirkninger på miljøet og dermed ikke udløste krav om en miljøkonsekvensrapport. Dette var i overensstemmelse med miljøvurderingsloven § 15, stk. 1 og miljøvurderingsloven § 21, som kræver en vurdering af, om et projekt omfattet af bilag 2 kan få væsentlig indvirkning på miljøet under hensyntagen til kriterierne i miljøvurderingsloven bilag 6. Nævnet lagde vægt på, at screeningen er en foreløbig vurdering af, hvorvidt en væsentlig påvirkning er påregnelig, og at kommunen havde forholdt sig til ændringerne, herunder lagerkapacitet, bygningernes udformning og størrelse. Det screenede projekt indebar ingen ændringer i den tilladte tilførselsmængde af biomasse, hvilket kommunen havde brugt som grundlag for at vurdere, at der ikke ville være øget udslip af luft eller lugt, eller øget trafik. Placeringen nær vandløbet blev også fundet forsvarlig, da en jordvold skulle etableres for at tilbageholde eventuelt spild.

Efterfølgende retlig lovliggørelse

Miljø- og Fødevareklagenævnet konstaterede, at byggetilladelsen var meddelt ca. 11 måneder før screeningsafgørelsen, hvilket var i strid med miljøvurderingsloven § 16, der kræver screeningsafgørelsen truffet, inden projektet påbegyndes. Nævnet fandt dog, at betingelserne for retlig lovliggørelse var opfyldt i denne sag. Dette var baseret på EU-Domstolens praksis vedrørende Rådets direktiv 2011/92/EU, som under visse betingelser tillader efterfølgende lovliggørelse, hvis de ulovlige følgevirkninger bringes til ophør, og der ikke er tale om omgåelse af EU-reglerne. Nævnet lagde vægt på, at Varde Kommune i screeningsafgørelsen havde behandlet ændringerne i anlæggets placering, antallet af tanke, tankenes størrelse og udseende, og at der ikke var oplysninger om andre faktiske miljømæssige påvirkninger, som kommunen ikke havde taget højde for. Der var heller ingen oplysninger, der tilsagde, at den manglende forudgående screening skulle have givet anledning til omgåelse eller ikke havde undtagelsens karakter.

Afgørelse

Miljø- og Fødevareklagenævnet gav ikke medhold i klagen over Varde Kommunes afgørelse af 19. december 2019 om, at ændring af udformningen af biogasanlægget ikke var omfattet af krav om miljøvurdering og § 25-tilladelse. Det indbetalte klagegebyr blev ikke tilbagebetalt. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17 og Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2.