Afgørelse om dispensation til opførelse af sommerhus inden for fortidsmindebeskyttelseslinjen

Sagen omhandler en klage over Halsnæs Kommunes afgørelse af 17. december 2019, der meddelte dispensation til opførelse af et sommerhus på 86 m² på en ejendom beliggende inden for fortidsmindebeskyttelseslinjen. Ejendommen er delvist omfattet af fortidsmindebeskyttelseslinjen omkring en oldtidsrundhøj, ”Spånhøj”, der ligger ca. 72 meter mod nordøst. Fortidsmindet er en fredet gravhøj, der fremstår som en næsten konisk høj, bevokset med træer, og indgår i en større gruppe af gravhøje i området.

Kommunens og klagers argumenter

Halsnæs Kommune begrundede sin dispensation med, at området i forvejen er tæt bebygget, og at det ansøgte byggeri ikke ville påvirke indsynet til og udsynet fra fortidsmindet yderligere. Kommunen fremhævede, at 21 ud af 26 grunde i området er bebygget, og at flere sommerhuse ligger tættere på fortidsmindet end det ansøgte.

Slots- og Kulturstyrelsen påklagede afgørelsen og anførte, at det ansøgte byggeri ville medføre en væsentlig påvirkning af indsynet til og udsynet fra fortidsmindet, ændre landskabets karakter og forringe den landskabelige oplevelse. Styrelsen argumenterede for, at området syd og sydvest for fortidsmindet fremstår åbent med spredt bebyggelse, og at en dispensation ville skabe en uønsket præcedensvirkning. De påpegede desuden, at der var mulighed for at placere sommerhuset på en del af grunden, der ikke var omfattet af beskyttelseslinjen.

Ansøgers bemærkninger

Ansøger fastholdt, at der ikke var sagligt grundlag for at tilsidesætte kommunens dispensation, og at der forelå et retskrav på at bebygge grunden. Dette retskrav blev baseret på en kendelse fra Fredningsnævnet fra 1967, der angiveligt gav en principtilladelse til sommerhusbebyggelse på de udstykkede grunde, herunder den omhandlede ejendom. Ansøger henviste til responsa fra professor Peter Pagh, der støttede denne fortolkning. Ansøger fremhævede, at ejendommen er en af få ubebyggede grunde i området, ligger på den anden side af vejen i forhold til gravhøjen, og at et afslag ville være usaglig forskelsbehandling og medføre et betydeligt økonomisk tab.

Miljø- og Fødevareklagenævnet ændrede Halsnæs Kommunes afgørelse af 17. december 2019 til et afslag på dispensation til opførelse af sommerhus inden for fortidsmindebeskyttelseslinjen. Det indbetalte klagegebyr blev tilbagebetalt i henhold til Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 2, nr. 1.

Vurdering af retskrav og forventninger

Nævnet vurderede indledningsvist, at ansøger ikke havde et retskrav på at opføre sommerhuset i medfør af Fredningsnævnets kendelse af 18. marts 1967. Tilladelsen efter den dagældende Naturfredningsloven § 2 og Naturfredningsloven § 22 til udstykningsplanen og fremtidig bebyggelse blev anset for bortfaldet i medfør af den dagældende Naturfredningsloven § 64a, da tilladelsen ikke var udnyttet inden 1. juli 1980, jf. den dagældende Naturfredningsloven § 2, stk. 6. Nævnet lagde vægt på, at ansøger først i 2019 søgte om tilladelse, og at den oprindelige kendelse vedrørte et andet fortidsminde. Derfor krævedes en dispensation fra fortidsmindebeskyttelseslinjen.

Formål med fortidsmindebeskyttelseslinjen og dispensationspraksis

Formålet med fortidsmindebeskyttelseslinjen, jf. Naturbeskyttelsesloven § 18, stk. 1, er at sikre fortidsmindernes værdi som landskabselementer, herunder indsyn til og udsyn fra fortidsminderne samt at beskytte de arkæologiske lag i området. Kommunen kan i særlige tilfælde meddele dispensation fra forbuddet mod tilstandsændringer, jf. Naturbeskyttelsesloven § 65, stk. 2, men praksis er meget restriktiv. En konkret vurdering skal afgøre, om formålet med det ansøgte byggeri er så væsentligt, at den generelle beskyttelsesinteresse og hensynet til de arkæologiske lag bør vige.

Nævnets konkrete vurdering

Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt, at der ikke var påvist forhold, der kunne begrunde en dispensation. Nævnet vurderede, at det ansøgte sommerhus ville forstyrre og forringe værdien og oplevelsen af fortidsmindet som landskabselement. Området sydvest for fortidsmindet fremstår åbent og præget af grønne naturarealer med spredt sommerhusbebyggelse. Opførelse af et sommerhus på den ansøgte placering ville medføre en større bygningsmasse og en fortætning af byggeriet, hvilket ville påvirke indsynet til og udsynet fra fortidsmindet i strid med formålet med beskyttelseslinjen. Desuden ville opførelsen af sommerhuset og et nedsivningsanlæg forudsætte væsentlige terrænændringer, der risikerer at beskadige arkæologiske lag. Nævnet bemærkede også, at der fandtes en egnet alternativ placering på ejendommen, som ikke var omfattet af beskyttelseslinjen.

Nævnet vurderede endvidere, at en dispensation ville kunne skabe en uønsket præcedensvirkning for tilsvarende byggeri inden for den konkrete fortidsmindebeskyttelseslinje samt for andre beskyttede fortidsminder i sommerhusområder med spredt bebyggelse. Den generelle beskyttelsesinteresse vejer tungt, selvom den enkelte sag kan have begrænset betydning. Der var ikke fremlagt yderligere oplysninger, der kunne begrunde en dispensation i dette særlige tilfælde.