Afvisning af klage over lokalplan på grund af manglende klageberettigelse

Aarhus Kommune vedtog den 18. december 2019 lokalplan nr. 1107 for Godsbanearealerne i Aarhus C, ledsaget af en miljørapport.

Lokalplanens formål

Planen giver mulighed for at opføre kontor- og butiksbyggeri samt et parkeringshus i op til otte etagers højde inden for det udlagte område til cityformål.

Klagen

En beboer, bosat uden for planområdet, indgav en klage til Planklagenævnet. Klagen var primært rettet mod miljøvurderingens tilstrækkelighed, idet klageren mente, at den ikke i tilstrækkelig grad behandlede vind- og skyggepåvirkninger af omgivelserne.

Afstand til planområdet

Klagerens bopæl ligger cirka 600 meter i fugleflugtslinje fra den nærmeste del af lokalplanområdet. Området mellem klagerens bolig og planområdet er karakteriseret ved tæt bymæssig bebyggelse, herunder etageejendomme og en større vej.

Planklagenævnet afviste at realitetsbehandle klagen med den begrundelse, at klageren ikke var klageberettiget.

Vurdering af klageberettigelse

En persons ret til at klage over en kommunes afgørelse forudsætter, at vedkommende har en retlig interesse i sagens udfald, jf. Planlovens § 59. Klageretten i sager om miljøvurdering af planer følger reglerne i planlovgivningen, jf. Miljøvurderingslovens § 48, stk. 1. For personer uden for et lokalplanområde afhænger klageretten af, om de gener, planen medfører, er aktuelle og væsentlige for den pågældende.

Nævnets konkrete afgørelse

Planklagenævnet fandt, at klageren ikke havde en tilstrækkelig og væsentlig interesse i sagen til at være klageberettiget. Nævnet lagde i sin afgørelse vægt på følgende forhold:

• Den betydelige afstand på ca. 600 meter mellem klagerens bolig og planområdet.
• Karakteren af det mellemliggende område, som er tæt bebygget.
• En vurdering af, at planen ikke ville medføre trafikale, visuelle eller støjmæssige gener af betydning for klageren.

På denne baggrund blev klagen afvist. Afgørelsen blev truffet af formanden på nævnets vegne i henhold til Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1.