Stadfæstelse af afslag på landzonetilladelse til terrænregulering

Holbæk Kommune afslog den 23. december 2020 en ansøgning om landzonetilladelse til terrænregulering af landbrugsjord på ejendommen A1, 4390 Vipperød. Ansøgningen omhandlede jordpåfyldning på et delområde på ca. 10.000 m² med en ønsket regulering fra kote 20,5 til kote 22,5. Formålet var at forbedre jordens dyrkningsmæssige værdi og landbrugsdriften, da arealet i en årrække havde været vandlidende og forsøgt drænet uden held.

Ejendommens og områdets karakteristika

Ejendommen ligger i landzone og omfatter ca. 274 ha. Det ansøgte område er en del af mark nr. 7, som er ca. 32,4 ha og har et bølget terræn. Ejendommen er udpeget som værdifuldt landbrugsområde og værdifulde kulturmiljøer i kommuneplan 2017 for Holbæk Kommune og ligger inden for kystnærhedszonen, ca. 700 m fra kysten. Kommuneplanens generelle retningslinjer, 4.1.2, angiver, at ændringer skal tilpasses landskabet og ikke forringe landskabsoplevelsen.

Tidligere sagsforløb

Sagen har en forhistorie med flere kommunale afgørelser og en hjemvisning fra Planklagenævnet:

• 2014: Kommunen gav landzonetilladelse til terrænregulering på 12 forskellige delområder på ejendommen med op til 3 m.
• 13. juni 2016: Kommunen afslog landzonetilladelse til terrænregulering af det nu ansøgte delareal (10.000 m²), med den begrundelse at omfanget oversteg, hvad der var nødvendigt for jordbrugsmæssig forbedring.
• 25. april 2018: Planklagenævnet hjemviste sagen til fornyet behandling, da nævnet fandt, at kommunens begrundelse led af en retlig mangel. Nævnet påpegede, at det ikke i sig selv var afgørende, om arealet, mængden, reguleringshøjden eller tidshorisonten kunne betegnes som mindre.
• 30. maj 2018: Kommunen anmodede ansøger om supplerende oplysninger, herunder en landbrugsfaglig redegørelse for nødvendigheden af den ansøgte terrænregulering, mængden af jord og den forventede varighed af arbejdet.

Ansøgningens indhold og klagerens argumenter

Klageren fremsendte en uddybende udtalelse fra en planteavlskonsulent, der argumenterede for, at terrænreguleringen var landbrugsmæssigt nødvendig. Konsulenten fremhævede, at delområdet jævnligt stod under vand, og at dræning ikke var mulig i optimal dybde. Dette medførte spild af driftsmidler, ukrudtsproblemer og reduceret udbytte på et større område end det direkte vandlidende. Det blev anført, at jordpåfyldning med efterfølgende nydræning ville forbedre landbrugsdriften og mindske forbruget af diesel, såsæd og gødning. Klageren mente, at terrænreguleringen ikke krævede landzonetilladelse, da den var en landbrugsmæssig nødvendighed, og at kommunens afgørelse ikke var tilstrækkeligt konkret eller landbrugsfagligt begrundet. Klageren henviste også til tidligere tilladelser og mente, at der skete forskelsbehandling i forhold til andre deponeringssager.

Kommunens afgørelse og bemærkninger

Kommunen traf afgørelse den 23. december 2019 om, at jordpåfyldning og terrænregulering krævede landzonetilladelse efter Planloven § 35, stk. 1, og at en sådan tilladelse ikke kunne gives. Kommunen fandt, at selvom dele af arealet havde været vanskelige at dyrke, var det ikke dokumenteret, at den ansøgte mængde jord var nødvendig for at opnå god landbrugsmæssig dyrkningsjord. Kommunen vurderede, at der var tale om deponering af jord, som ville have en væsentlig negativ indvirkning på landskabet ved at udviske naturlige former. Desuden ville yderligere jordkørsel udgøre en væsentlig gene for beboere og trafik. Kommunen afviste klagerens sammenligninger med andre sager, da de enten var baseret på ældre praksis eller vedrørte etablering af støjvold under lokalplan.

Planklagenævnet stadfæstede Holbæk Kommunes afgørelse af 23. december 2019 om afslag på landzonetilladelse til jordpåfyldning og terrænregulering på ejendommen A1, 4390 Vipperød. Nævnet fandt, at den ansøgte terrænregulering krævede landzonetilladelse efter Planloven § 35, stk. 1, og at der var grundlag for at give afslag.

Planklagenævnets vurdering af officialprincippet og lighedsgrundsætningen

Planklagenævnet fandt ikke, at kommunen havde handlet i strid med officialprincippet, selvom der ikke blev foretaget en ny besigtigelse. Nævnet lagde vægt på, at kommunen havde anmodet om og inddraget ansøgerens supplerende oplysninger, herunder den landbrugsfaglige udtalelse, og anvendt luftfotos fra 2000 til 2019. Nævnet afviste klagerens argument om usaglig forskelsbehandling. Sammenligningen med en lokalplanlagt støjvold blev ikke fundet relevant, da det var en anden type sag. Henvisningen til fire tidligere afgørelser fra Natur- og Miljøklagenævnet blev også afvist, da Planklagenævnet efterfølgende har ændret praksis for terrænregulering af landbrugsarealer, som beskrevet i PKNO nr. 4/2018.

Vurdering af terrænreguleringens nødvendighed

Nævnet præciserede, at ansøger alene skal sandsynliggøre, at terrænreguleringen er nødvendig for forbedring af den landbrugsmæssige drift, ikke dokumentere det. Selvom nævnet ikke betvivlede, at arealet ville blive anvendt jordbrugsmæssigt efter reguleringen, fandt nævnet, at den ansøgte terrænregulering oversteg, hvad der var nødvendigt for forbedring af den landbrugsmæssige drift, og derfor krævede landzonetilladelse i henhold til Planloven § 35, stk. 1. Nævnet bemærkede, at luftfotos alene ikke kan stå alene ved vurdering af dyrkningsmæssige forhold, men at kommunen havde foretaget en samlet vurdering. Nævnet fandt ved egen gennemgang af luftfotos, at der ikke var konkrete beviser for, at hele arealet ikke kunne dyrkes, og at der manglede konkret materiale, der understøttede behovet for at hæve hele arealet til højeste kote.

Vurdering af landzonetilladelse

Planklagenævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Holbæk Kommunes afslag. Nævnet lagde vægt på følgende:

• En terrænregulering med op til 2 m ville medføre en negativ påvirkning af det let bølgede landskab og udviske den naturlige, kystnære landskabsform.
• Kommuneplanens retningslinjer (4.1.2) kræver tilpasning til landskabet og at terrænændringer ikke forringer landskabsoplevelsen.
• Landzonebestemmelsernes landskabsbeskyttende formål.
• Terrænreguleringen var ikke begrundet i driften af det primære erhverv i et omfang, der berettigede den ansøgte ændring.
• Hensynet til præcedensvirkning, idet problemer med opbevaring af overskudsjord bør løses gennem planlægning eller lovgivning, ikke et stort antal landzonetilladelser.
• De oplyste gener med det vandlidende område kunne ikke tillægges større vægt end de landskabelige værdier i området.

Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3.