Afslag på familiesammenføring grundet manglende dokumentation for barnets identitet og biologiske ophav

Juridiske problemstillinger

Det centrale juridiske spørgsmål i sagen var, om ansøgeren havde opfyldt sin oplysningspligt efter Udlændingeloven § 40, stk. 1. Der skulle herunder tages stilling til, om der var etableret et beskyttelsesværdigt familieliv under EMRK artikel 8, og om hensynet til barnets tarv i FN’s Børnekonvention kunne føre til en tilladelse, selvom identiteten var uafklaret.

Udlændingenævnet stadfæstede Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på opholdstilladelse til barnet. Afgørelsen blev truffet med hjemmel i Udlændingeloven § 40, stk. 1, idet ansøgeren ikke havde meddelt de nødvendige oplysninger til at fastslå sin identitet og sit slægtskab med faren.

Nævnets begrundelse

Nævnet lagde vægt på, at der ikke var fremlagt officielle dokumenter til dokumentation for barnets identitet. Nævnet vurderede, at det ikke var godtgjort, at det var umuligt at fremskaffe en ny fødselsattest fra de sudanesiske myndigheder, navnlig henset til oplysningerne om farens tidligere flygtningestatus i landet.

Manglende grundlag for ophold og DNA-undersøgelse

Nævnet fremhævede følgende afgørende punkter:

• Identitetskrav: Opholdstilladelse er en personlig rettighed, som forudsætter, at udlændingens identitet er fastlagt.
• Troværdighed: De modstridende oplysninger om forholdet til moderen svækkede farens troværdighed betydeligt.
• Internationale konventioner: Hverken EMRK artikel 8 eller FN’s Børnekonvention kunne føre til et andet resultat, da identitet og slægtskab ikke var godtgjort.
• DNA-test: Nævnet fandt ikke grundlag for at iværksætte en DNA-undersøgelse, da identiteten først skal være sandsynliggjort via dokumentation eller troværdige forklaringer, før en biologisk test er relevant.

Som følge heraf kunne ansøgeren ikke meddeles opholdstilladelse, da de grundlæggende betingelser for at vurdere sagen ikke var opfyldt.

For familiemedlemmer er det en betingelse, at familieforholdet bestod den 24. februar 2022.

Opholdstilladelsens varighed og rettigheder (Kapitel 1)

Opholdstilladelsen gives med henblik på et midlertidigt ophold og er tidsbegrænset.

• Varighed: Tilladelsen er gyldig indtil 17. marts 2024 (§ 3).
• Forlængelse: Udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte regler om forlængelse af tilladelserne indtil 17. marts 2025.
• Arbejdstilladelse: Personer med opholdstilladelse efter denne lov er fritaget for krav om arbejdstilladelse (§ 9), hvilket giver dem direkte adgang til det danske arbejdsmarked.

Ansøgningsprocedure og betingelser (Kapitel 1 & 5)

• Ansøgning fra hovedpersoner skal indgives i Danmark (§ 4). Familiemedlemmer kan ansøge fra både Danmark og udlandet.
• Ansøgere har ret til at opholde sig i Danmark, mens deres sag behandles (processuelt ophold).
• Der skal optages fingeraftryk og personfotografi (§ 23). Nægter en ansøger dette, afvises ansøgningen (§ 24).
• En ansøgning kan afvises, hvis personen allerede har statsborgerskab eller opholdstilladelse i et andet land uden for Ukraine (§ 5).

Udelukkelse fra opholdstilladelse (Kapitel 1)

En person kan ikke få opholdstilladelse, hvis vedkommende (§ 6):

• Anses for en fare for statens sikkerhed.
• Anses for en alvorlig trussel mod den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed.
• Er omfattet af udelukkelsesgrundene i Flygtningekonventionens artikel 1 F (f.eks. krigsforbrydelser).
• Er dømt for alvorlig kriminalitet i udlandet, som ville medføre udvisning i Danmark.
• Er indberettet som uønsket i Schengen Informations System (SIS II).

Forsørgelse og indkvartering (Kapitel 4)

Loven etablerer en totrinsmodel for forsørgelse og indkvartering:

1. Udlændingestyrelsens ansvar: Fra ansøgningstidspunktet og indtil ansvaret overgår til en kommune, dækker Udlændingestyrelsen udgifter til underhold, indkvartering på asylcentre og nødvendige sundhedsydelser (§ 14).
2. Kommunernes ansvar: Efter meddelelse af opholdstilladelse og visitering til en kommune overgår ansvaret til kommunalbestyrelsen (§ 30).

Under Udlændingestyrelsens forsørgelse modtager voksne kontante ydelser. Efter 3 måneders ophold bliver udbetaling af en tillægsydelse betinget af, at personen overholder en kontrakt (§ 16). Kontrakten omfatter deltagelse i driften af indkvarteringsstedet, undervisning i dansk sprog og kultur samt aktivering.

Fordeling og integration i kommunerne (Kapitel 8 & 11)

• Fordeling: Udlændingestyrelsen fordeler personer med opholdstilladelse mellem landets kommuner baseret på en fordelingsnøgle (§ 30).
• Integration: Personerne bliver omfattet af integrationsloven, hvilket giver adgang til integrationsprogram, danskuddannelse og beskæftigelsesrettede tilbud.
• Fleksibilitet for kommuner: For at undgå overbelastning af kommunerne indføres en midlertidig suspensionsmulighed ('håndbremse') i integrationsloven (§ 35, ny § 4b i integrationsloven). Dette giver kommuner mulighed for i op til 3 måneder (med mulighed for forlængelse) at suspendere tidsfrister for at igangsætte integrationstilbud. Lignende fleksibilitet indføres i dagtilbudsloven (§ 40), så kommuner i særlige tilfælde kan få længere tid til at finde en dagtilbudsplads.

Bortfald og inddragelse af tilladelse (Kapitel 2)

En opholdstilladelse skal inddrages (§ 10), hvis:

• Grundlaget for tilladelsen var urigtigt eller er bortfaldet (f.eks. ved samlivsophør for familiesammenførte).
• Tilladelsen er opnået ved svig.
• Der opstår oplysninger, som ville have ført til udelukkelse (jf. § 6).

Der er dog særlige beskyttelsesregler. F.eks. kan en familiesammenførts tilladelse ikke inddrages pga. manglende samliv, hvis den herboende ukrainske statsborger er udrejst til Ukraine med et anerkendelsesværdigt formål (f.eks. militærtjeneste eller humanitært arbejde) (§ 11).

Ikrafttrædelse (Kapitel 10)

Loven træder i kraft straks efter bekendtgørelsen i Lovtidende, hvilket afspejler situationens hastende karakter (§ 32).

Andre høringer