Afslag på omgørelse af ejendomshandel - manglende skatteansættelse på afgørelsestidspunktet

Sagen omhandlede en anmodning om omgørelse af en ejendomshandel mellem et selskab og hovedanpartshaverens søn. Selskabet, stiftet af klagerens far, solgte en erhvervsejendom til klageren for 1.250.000 kr. Købesummen blev berigtiget ved udstedelse af et gældsbrev med en årlig forrentning på 2 % og uden sikkerhedsstillelse. Handelsværdien af ejendommen var forinden bekræftet af Skattestyrelsen ved et bindende svar.

Skattestyrelsen afslog en efterfølgende anmodning om omgørelse af handlen. Begrundelsen var, at finansieringen via gældsbrevet ikke var på markedsvilkår og derfor blev anset for et aktionærlån omfattet af Ligningsloven § 16 e. Dette ville medføre beskatning af hovedanpartshaveren (klagerens far) som udbytte eller løn, da lånet til den nærtstående (sønnen) blev anset for at have passeret hovedanpartshaveren med bestemmende indflydelse, jf. Ligningsloven § 2. Skattestyrelsen mente ikke, at betingelserne for omgørelse i Skatteforvaltningsloven § 29 var opfyldt, da ejendomshandlen i sig selv var til handelsværdi og dermed ikke havde utilsigtede skattemæssige virkninger. Desuden var der på tidspunktet for omgørelsesanmodningen ikke foretaget en skatteansættelse, der hvilede på den privatretlige disposition, selvom Skattestyrelsen senere foreslog at beskatte hovedanpartshaveren af beløbet.

Klageren fastholdt, at omgørelse skulle tillades, da den valgte finansieringsform havde utilsigtede skattemæssige konsekvenser, og at Skattestyrelsens afslag var i modstrid med deres tidligere bindende svar om ejendommens værdi. Klageren argumenterede for, at ejendomsoverdragelsen og gældsbrevet skulle ses som én samlet disposition, og at den senere beskatning af hovedanpartshaveren beviste, at der var en skattemæssig virkning, der berettigede omgørelse. Klageren påpegede, at Skattestyrelsen burde have vejledt korrekt og genoptaget sagen, da den faktiske beskatning af hovedanpartshaveren senere blev gennemført.

Landsskatterettens afgørelse

Sagen omhandlede, hvorvidt der kunne gives tilladelse til omgørelse efter Skatteforvaltningsloven § 29 af en ejendomshandel fra et selskab til hovedanpartshaverens søn, herunder om der kunne tillades omgørelse i form af vilkårskorrektion af finansieringen.

Landsskatteretten fandt, at det efter ordlyden af Skatteforvaltningsloven § 29, stk. 1 er en forudsætning for omgørelse, at Skattestyrelsen har foretaget en ansættelse af indkomstskat, der hviler på den privatretlige disposition. På tidspunktet for Skattestyrelsens afgørelse om afslag på omgørelse den 25. august 2020, var der ikke foretaget en ansættelse af indkomstskat over for klageren eller selskabet på baggrund af ejendomshandlen.

Landsskatteretten henviste i den forbindelse til Højesterets dom af 6. november 2018, offentliggjort som SKM2018.624.HR, som fastslår denne forudsætning.

Landsskatteretten stadfæstede derfor Skattestyrelsens afslag på omgørelse.