Manglende selvangivelse af aktieløn: Reaktionsfrist overskredet

Sagen omhandlede en klager, der var begrænset skattepligtig til Danmark og bosat i Sverige, og som i indkomståret 2016 modtog aktieløn fra sin danske arbejdsgiver. Arbejdsgiveren indberettede aktielønnen på 624.312 kr. til Skattestyrelsen, men beløbet blev ikke automatisk medtaget på klagerens årsopgørelse, da klageren var begrænset skattepligtig. Klageren selvangav i stedet et beløb på 498.908 kr. til de svenske skattemyndigheder efter schablonmetoden.

Skattestyrelsen forhøjede klagerens skattepligtige indkomst for 2016 med 624.312 kr. med henvisning til, at aktielønnen var skattepligtig i Danmark i henhold til Ligningsloven § 16 og Statsskatteloven § 4. Skattestyrelsen mente, at klageren havde handlet groft uagtsomt ved ikke at selvangive beløbet i Danmark, hvilket berettigede en ekstraordinær genoptagelse efter Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5. Skattestyrelsen anførte, at 6-månedersfristen i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2 var overholdt, da de først den 2. juni 2020 fik tilstrækkelig viden til at foretage en korrekt ansættelse.

Klagerens argumenter

Klagerens repræsentant påstod, at skatteansættelsen for 2016 skulle nedsættes til det selvangivne. Repræsentanten argumenterede for, at den objektive betingelse for grov uagtsomhed ikke var opfyldt, da oplysningerne om indkomsten allerede var indberettet til Skattestyrelsen af arbejdsgiveren. Fejlen skyldtes Skattestyrelsens system, som fjernede aktielønnen fra årsopgørelsen for begrænset skattepligtige. Det blev fremhævet, at servicebrevet var vanskeligt tilgængeligt og indeholdt misvisende rubrikhenvisninger. Desuden havde klageren tidligere været omfattet af den nu ophævede Ligningsloven § 7H, hvor beskatningstidspunktet var ved salg og kun i Sverige, hvilket skabte en berettiget forvirring om beskatningsreglerne. Klageren havde selvangivet indkomsten i Sverige.

Det centrale argument fra klagerens side var dog, at Skattestyrelsens 6-måneders reaktionsfrist i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2 var overskredet. Repræsentanten anførte, at Skattestyrelsen havde haft tilstrækkelige oplysninger til at foretage en korrekt ansættelse allerede den 12. januar 2017, da arbejdsgiveren indberettede beløbet, eller senest den 1. juli 2017 ved selvangivelsesfristen. Det blev påpeget, at Skattestyrelsens materialeindkaldelse i juni 2020 ikke frembragte nye oplysninger, men snarere var et forsøg på at omgå fristen.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede, at aktielønnen var skattepligtig i Danmark. Dette skyldtes, at klageren var begrænset skattepligtig til Danmark af vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold udført her i landet, jf. Kildeskatteloven § 2, stk. 1, nr. 1. Det blev lagt til grund, at klageren udførte mindst halvdelen af sit arbejde i Danmark i enhver løbende 3-måneders periode, hvorfor hele lønnen var skattepligtig i Danmark i henhold til artikel 1 i bekendtgørelse nr. 36 af 28. oktober 2004 af Aftale mellem Kongeriget Danmark og Kongeriget Sverige om visse skattespørgsmål. Beskatningen skulle ske i Danmark som kildeland, jf. artikel 15 i Den Nordiske Dobbeltbeskatningsoverenskomst. Aktielønnen var skattepligtig efter Statsskatteloven § 4 og Ligningsloven § 16, stk. 1, og skulle beskattes som personlig indkomst, jf. Personskatteloven § 3, stk. 1, med tillæg af arbejdsmarkedsbidrag, jf. Arbejdsmarkedsbidragsloven § 2, stk. 1, nr. 1, jf. Arbejdsmarkedsbidragsloven § 2, stk. 2, nr. 7.

Landsskatteretten fandt ud fra en konkret vurdering, at klageren havde handlet groft uagtsomt ved at undlade at selvangive aktielønnen for indkomståret 2016 til Danmark. Retten lagde særligt vægt på klagerens ansvar for korrekt selvangivelse, informationen i servicebrevet vedrørende rubrik 12, og beløbets størrelse. Betingelserne for fristgennembrud efter Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5 var derfor opfyldt.

Reaktionsfristen

Landsskatteretten fastslog dog, at kundskabstidspunktet efter Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2 var den 12. januar 2017, da Skattestyrelsen modtog oplysningerne om aktielønnen på 624.312 kr. fra klagerens arbejdsgiver. Retten fandt, at Skattestyrelsens materialeindkaldelse af 2. juni 2020 ikke frembragte nye nødvendige oplysninger, der kunne ændre kundskabstidspunktet. Det forhold, at Skattestyrelsen først blev opmærksom på den manglende selvangivelse den 2. juni 2020, udskød ikke fristen. Landsskatteretten konkluderede derfor, at 6-månedersfristen i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2 var overskredet.

Som følge af den overskredne reaktionsfrist nedsatte Landsskatteretten klagerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2016 med 624.312 kr.