Momspligt på vandreturspakker med overnatning, forplejning og guideydelser

Sagen omhandler en anmodning om bindende svar fra Landsskatteretten vedrørende momsfritagelse af vandreturspakker udbudt af virksomheden [virksomhed1]. Pakkerne inkluderer overnatning i sommerhus, forplejning samt kultur- og naturformidling i form af rutekort og adgang til en app med information om seværdigheder. Virksomheden mente, at den samlede leverance skulle anses for momsfritaget i henhold til Momsloven § 13, stk. 1, da de momsfritagne elementer (turistguiding, kulturformidling og overnatning) udgjorde hovedydelsen, og forplejning var en nødvendig biydelse. Alternativt argumenterede virksomheden for, at pakkerne var omfattet af de særlige momsregler for rejsebureauvirksomheder, jf. Momsloven §§ 67-68a.

Skattestyrelsen havde i sit bindende svar afvist momsfritagelsen. Styrelsen vurderede, at der var tale om salg af én samlet ydelse, som det ville være kunstigt at opdele. Da pakken indeholdt både momspligtige (f.eks. måltidskasser) og momsfritagne (f.eks. udlejning af sommerhus) elementer, og da momsfritagelser skal fortolkes strengt, konkluderede Skattestyrelsen, at den samlede ydelse var momspligtig i henhold til Momsloven § 4, stk. 1.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten tog alene stilling til spørgsmålet om momsfritagelse i henhold til Momsloven § 13, stk. 1, og ikke den nedlagte påstand om anvendelse af særordningen for rejsebureauer.

Vurdering af ydelsen som en samlet leverance

Landsskatteretten fandt, at virksomhedens levering af vandreturspakker skulle betragtes som én samlet ydelse. Dette blev begrundet med, at:

• Kunderne ikke kan vælge ydelser til eller fra.
• Der faktureres en samlet pris uden specifikation af de enkelte elementer.
• Gennemsnitsforbrugeren ville anse de enkelte ydelser for så nært forbundne, at der er tale om en samlet transaktion.

Retten henviste til principperne i EU-Domstolens dom i sag C-44/11 (Deutsche Bank), hvor det blev fastslået, at elementerne i en samlet ydelse kan sidestilles, hvis de alle er nødvendige for leveringen af den samlede ydelse, og det ikke er muligt at anse det ene for hovedydelsen og det andet for en sekundær ydelse.

Momsfritagelse af delydelser

Landsskatteretten var enig med parterne i, at udlejning af sommerhus er momsfritaget i henhold til Momsloven § 13, stk. 1, nr. 8, og at forplejning er momspligtig i henhold til Momsloven § 4, stk. 1.

Vedrørende delydelsen kultur- og naturformidling (rutekort, beskrivelse af seværdigheder, app-adgang) fandt Landsskatteretten, at denne ikke var omfattet af momsfritagelserne i Momsloven § 13, stk. 1, nr. 6 (kulturelle aktiviteter) eller Momsloven § 13, stk. 1, nr. 7 (kunstnerisk virksomhed). Begrundelsen herfor var, at:

• Vederlaget ikke gav adgang til kulturelle aktiviteter, da naturområderne er frit tilgængelige.
• Virksomheden leverede en standardiseret beskrivelse af seværdigheder, hvilket adskilte sig fra personlige fortolkninger i tidligere sager (SKM2009.233.SR og SKM2010.838.SR).

Landsskatteretten konkluderede derfor, at kultur- og naturformidlingen var momspligtig i henhold til Momsloven § 4, stk. 1.

Samlet konklusion

Da vandreturspakkerne bestod af både momspligtige og momsfritagne delydelser, og idet fritagelsesbestemmelserne i Momsloven § 13, stk. 1 skal fortolkes strengt, fandt Landsskatteretten, at den samlede levering af vandreturspakker var momspligtig i henhold til Momsloven § 4, stk. 1.

Landsskatteretten stadfæstede dermed Skattestyrelsens bindende svar, hvorefter spørgsmålet blev besvaret med et ”Nej”.