Terrænregulering af landbrugsareal kræver ikke landzonetilladelse

Hillerød Kommune traf den 21. februar 2019 afgørelse om, at terrænregulering af et landbrugsareal på matr.nr. F1, A1, 3400 Hillerød, ikke krævede landzonetilladelse. Afgørelsen blev påklaget af Danmarks Naturfredningsforening, afdelingen i Hillerød, den 16. april 2019 til Planklagenævnet. Klagen omhandlede primært kommunens manglende begrundelse for, hvorfor terrænreguleringen var landbrugsmæssigt begrundet, samt manglende inddragelse af luftfotos og oplysninger om dræningsforhold.

Ejendommen og ansøgningen

Sagen vedrører et 4,04 ha stort landbrugsareal, der er en del af en landbrugsejendom på ca. 25,8 ha. Arealet, der ønskes reguleret, ligger i kote 19,0 til 23,0, og terrænet stiger mod vest og nordøst. Ca. 75 meter vest for det ansøgte areal ligger et beskyttet moseområde, jf. Naturbeskyttelseslovens § 3.

Ansøgningen, indsendt den 13. oktober 2015, omhandlede terrænregulering af 40.472 m² ved at hæve det med 0,5 meter. Ansøger oplyste, at arealet anvendes til landbrug og fortsat ville blive det efter reguleringen, som forventedes at vare maks. 9 måneder. Ansøger begrundede projektet med, at arealet var vandlidende, bestod overvejende af moræneler, og havde et vandspejl tæt på terrænoverfladen, hvilket resulterede i en iltfattig rodzone og dårlige vækstbetingelser. Formålet var at skabe en dybere rodzone ved at tilføre sandet ler/leret sand, forbedre nedsivning/afstrømning og lette færdsel med landbrugsmaskiner. Eksisterende dræn blev vurderet tilstrækkelige, og nye dræn ville ikke blive etableret.

Klagerens indvendinger

Danmarks Naturfredningsforening udtrykte bekymring over flere punkter:

• Landbrugsmæssig begrundelse: Klageren mente, at kommunen ikke havde begrundet terrænreguleringens landbrugsmæssige nødvendighed tilstrækkeligt og henviste til Planklagenævnet Orienterer (PKNO) nr. 4 om terrænregulering af landbrugsarealer. Klageren anførte, at ansøger ikke havde sandsynliggjort nødvendigheden af hensyn til de vandlidende arealer.
• Luftfotos: Klageren mente, at kommunen burde have inddraget luftfotos over en årrække for at vurdere, om hele arealet var vandlidende, eller om jordtilførsel kun var nødvendig i særligt fugtige lavninger.
• Drænforhold: Klageren var undrende over, at eksisterende dræn blev vurderet tilstrækkelige, og anførte, at dræning er den gængse og mere effektive metode til at holde en mark tør. Klageren påpegede, at retablering af dræn burde ske før jordpåfyldning, ikke efter.

Kommunens bemærkninger

Kommunen fastholdt, at den havde lagt afgørende vægt på, hvad der var nødvendigt for forbedring af den landbrugsmæssige drift, i overensstemmelse med Planklagenævnets praksis. Kommunen fandt ikke anledning til at betvivle ansøgerens bevæggrunde og bekræftede, at arealet ville blive dyrket igen efter reguleringen. Kommunen havde desuden bekræftet vandlidende forhold ved at se på luftfotos af arealet.

Planklagenævnet behandlede klagen over Hillerød Kommunes afgørelse om, at terrænregulering af et landbrugsareal ikke krævede landzonetilladelse. Nævnet har kompetence til at prøve kommunens afgørelser efter Planlovens § 35, stk. 1 og Planlovens § 58, stk. 1, nr. 1 og Planlovens § 58, stk. 1, nr. 3.

Generelt om terrænregulering i landzone

Planklagenævnet fastslog, at terrænregulering af et jordareal til forbedring og fortsat landbrugsdrift ikke i sig selv er en "ændring af anvendelsen" i henhold til Planlovens § 35, stk. 1, hvis det er nødvendigt for den landbrugsmæssige drift. Hvis terrænreguleringen overstiger det nødvendige, anses det derimod for en ændret anvendelse, der kræver landzonetilladelse. I tvivlstilfælde skal ejeren sandsynliggøre nødvendigheden. Kommunen skal foretage en konkret vurdering baseret på ejendommens aktuelle beskaffenhed, mængden af jord, ændringer i terrænhøjder og varigheden af arbejdet. Landskabelige, naturmæssige, trafikale eller nabohensyn kan ikke inddrages i vurderingen af, om en terrænregulering udgør ændret anvendelse under planloven. Der er heller ikke hjemmel i planloven til at kræve etablering, renovering eller oprensning af dræn, før en terrænregulering kan anses for nødvendig.

Planklagenævnets vurdering

Planklagenævnet fandt ikke grund til at betvivle ansøgerens hensigt om fortsat jordbrugsmæssig anvendelse af arealet. Vedrørende klagerens indvending om luftfotos, bemærkede nævnet, at luftfotos kan give et indtryk af ejendommens beskaffenhed, men ikke kan stå alene, da de er øjebliksbilleder. Nævnet fandt dog, at de gennemgåede luftfotos for årene 2014-2020 understøttede ansøgerens oplysninger om vandlidende forhold.

Nævnet afviste klagerens argument om drænforhold, idet der ikke er krav i planloven om etablering, renovering eller oprensning af dræn, før en terrænregulering kan anses for nødvendig for landbrugsdriften.

Planklagenævnet vurderede, på baggrund af ansøgerens oplysninger om vand- og jordbundsforholdene samt omfanget af terrænreguleringen, at ansøgeren i tilstrækkelig grad havde sandsynliggjort, at projektet var nødvendigt for forbedring af landbrugsdriften. Nævnet lagde vægt på oplysningerne om det vandlidende areal, dårlige vækstbetingelser, boreprøveresultater og formålet med at øge nedsivning/afstrømning og skabe en dybere rodzone. Der var derfor ikke tale om en ændret anvendelse af arealet, der krævede landzonetilladelse efter Planlovens § 35, stk. 1.

Nævnet bemærkede, at afgørelsen udelukkende vedrørte landzonereglerne og ikke tog stilling til eventuel deponering efter anden lovgivning, f.eks. miljølovgivningen, eller krav om dispensation fra Naturbeskyttelseslovens § 3.

Afgørelse

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Hillerød Kommunes afgørelse af 21. februar 2019. Kommunens afgørelse om, at terrænregulering af landbrugsarealet ikke kræver landzonetilladelse, blev dermed stadfæstet. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales ikke, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3.