Planklagenævnets afgørelse om dispensation fra lokalplan nr. 504, Roskildevej Vest, til opførelse af en bygning på A1, 2500 Valby

Københavns Kommune meddelte den 6. september 2019 dispensation fra lokalplan nr. 504, Roskildevej Vest, til opførelse af en bygning på ejendommen A1, 2500 Valby. Byggeriet omfattede 3 etager med kælder og tagterrasse. Kommunen traf samtidig en indirekte afgørelse om, at det ansøgte i øvrigt var i overensstemmelse med lokalplanen.

To naboer klagede over afgørelsen, hvilket førte til Planklagenævnets behandling af sagen. Nævnet skulle vurdere, om byggeriet var umiddelbart tilladt efter Planlovens § 18 eller krævede dispensation fra lokalplanens bestemmelser om bebyggelsesprocent, byggefelt og bygningshøjde (§ 5, stk. 1, 2 og 3) samt bebyggelsens ydre fremtræden (§ 6, stk. 1, 2 og 3). Desuden skulle nævnet tage stilling til, om kommunen havde hjemmel til at give dispensation i henhold til Planlovens § 19.

Lokalplanens bestemmelser

Lokalplan nr. 504, vedtaget i 2014, indeholder specifikke krav til bebyggelse:

• Bebyggelsesprocent: Må ikke overstige 110 %, men kan overskrides for visse arealer som åbne fælles tagterrasser, hvis begrundet i særlige hensyn, jf. lokalplanens § 5, stk. 1.
• Byggefelt: Ny bebyggelse skal opføres i overensstemmelse med bebyggelsesplanen på tegning nr. 2, jf. lokalplanens § 5, stk. 2.
• Bygningshøjde: Maksimalt 12 meter for bebyggelse i 3 etager, dog må mindre bygningsdele som værn opføres højere, jf. lokalplanens § 5, stk. 3.
• Ydre fremtræden: Bygningernes udformning, materialer og farver skal skabe en god helhedsvirkning og relatere sig til områdets karakter. Facader skal være i tegl som blank mur, og stueetager med butikker skal have minimum 60 % transparent facade, jf. lokalplanens § 6, stk. 1, 2 og 3.

Klagepunkter

Klagerne anførte, at:

• Bebyggelsesprocenten overskred de tilladte 110 % på grund af kælder og tagterrasse.
• Byggefeltet afveg fra lokalplanen.
• Hegnet til tagterrassen gjorde bebyggelsen højere end de tilladte 12 meter.
• Byggeriets ydre fremtræden, herunder farver og materialer, afveg væsentligt fra den første etape af byggeriet i lokalplanområdet, hvilket stred mod lokalplanens intentioner om visuel sammenhæng.
• Kommunen manglede retligt eller politisk grundlag for at tillade byggeriet.

Planklagenævnet traf følgende afgørelse i sagen:

Bebyggelsesprocent (Lokalplanens § 5, stk. 1)

Nævnet vurderede bebyggelsesprocenten ud fra Bygningsreglement 2010 (BR10), da lokalplanen blev vedtaget i 2014. Kælderen blev ikke medregnet i etagearealet, da den delvist fritlagte facade ikke opfyldte kriterierne for indregning. Den fælles tagterrasse blev anset for en åben, fælles tagterrasse begrundet i rekreative hensyn, og en overskridelse af bebyggelsesprocenten som følge heraf var ikke i strid med lokalplanens § 5, stk. 1, litra a, og krævede derfor ikke dispensation. Imidlertid fandt nævnet, at det samlede etageareal for stueetagen, 1. og 2. sal (504 m²) overskred den tilladte bebyggelsesprocent på 110 % af grundarealet (502,7 m²). Dette forhold krævede dispensation i henhold til Planlovens § 19, hvilket kommunen ikke havde givet. Derfor ophævede Planklagenævnet den indirekte afgørelse om, at bebyggelsesprocenten var i overensstemmelse med lokalplanens § 5, stk. 1.

Byggefelt (Lokalplanens § 5, stk. 2)

Planklagenævnet fandt, at det ansøgte byggeri var placeret inden for det fastlagte byggefelt i lokalplanens tegning nr. 2. Forholdet var således i overensstemmelse med lokalplanen og krævede ikke dispensation. Nævnet kunne derfor ikke give medhold i dette klagepunkt.

Bygningshøjde (Lokalplanens § 5, stk. 3)

Nævnet vurderede, at bygningens generelle højde på 12 meter var i overensstemmelse med lokalplanen. Værnet på tagterrassen, som var 1,2 meter højere, var tilladt, da lokalplanen tillader mindre bygningsdele som værn at overstige den maksimale bygningshøjde. Forholdet var i overensstemmelse med lokalplanens § 5, stk. 3, og krævede ikke dispensation. Nævnet kunne derfor ikke give medhold i dette klagepunkt.

Bebyggelsens ydre fremtræden (Lokalplanens § 6, stk. 1 og 2)

Planklagenævnet bemærkede, at kommentarer til lokalplanbestemmelser ikke er bindende. Nævnet fandt, at dele af lokalplanens § 6, stk. 1, samt dele af § 6, stk. 2, og § 6, stk. 3, litra c, var for uklart formulerede til at kunne håndhæves (f.eks.