Landsskatteretten stadfæster nægtelse af momsfradrag grundet manglende dokumentation og kædesvig

Sagen omhandler Skattestyrelsens nægtelse af selskabets fradrag for købsmoms på i alt 876.091 kr. for udgifter til fem underleverandører i perioden 1. januar 2016 – 31. december 2017. Skattestyrelsen begrundede nægtelsen med, at underleverandørerne var en del af et kædesvigskompleks kaldet ”Operation Greed”, og at de udstedte fakturaer var fiktive og uden realitet.

Faktiske oplysninger

Selskabet, der er stiftet i 2014 og registreret for moms og selskabsskat, arbejder med energioptimering, bygningsrenovering og opførelse af bygninger. Skattestyrelsen indledte en kontrol af selskabets brug af underleverandører efter at have modtaget materiale fra politiet, der indikerede, at de pågældende underleverandører var involveret i kædesvig. De fem underleverandører var [virksomhed1] ApS, [virksomhed2] IVS, [virksomhed3] IVS, [virksomhed5] og [virksomhed6] ApS. Skattestyrelsen nægtede fradrag for 26 specifikke fakturaer, der samlet udgjorde 876.091 kr. i moms.

Skattestyrelsen fremhævede, at underleverandørerne enten var opløst, ikke havde ansatte, ikke angav moms retvisende, eller var registreret for aktiviteter, der ikke stemte overens med de fakturerede ydelser. Politimateriale, herunder keylogger-udskrifter, indikerede, at fakturaerne var udstedt fra computere anvendt i et kædesvigsarrangement.

Selskabets opfattelse

Selskabet bestred at have deltaget i kædesvig og hævdede, at de havde bestilt og modtaget reelle momspligtige ydelser fra underleverandørerne, som var betalt via bankoverførsler. Selskabet anførte, at de hverken vidste eller burde have vidst, at underleverandørerne ikke angav og afregnede moms, AM-bidrag og A-skat. De mente, at politirapporterne kun indikerede svig fra underleverandørernes side, ikke fra selskabets. Selskabet fastholdt, at fakturaerne opfyldte kravene i Momsbekendtgørelsen § 58 og at der ikke var lovkrav om underbilag eller skriftlige aftaler. Endvidere bestred selskabet Skattestyrelsens grundlag for ekstraordinær genoptagelse for 2016, da de mente, at de ikke havde handlet forsætligt eller groft uagtsomt, og at Skattestyrelsen allerede i 2017 havde kendskab til de faktiske forhold.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse om at nægte selskabet fradrag for købsmoms på i alt 876.091 kr. for perioden 1. januar 2016 – 31. december 2017. Retten fandt, at selskabet ikke havde godtgjort, at betingelserne for momsfradrag var opfyldt.

Begrundelse for nægtelse af momsfradrag

Landsskatteretten lagde vægt på følgende forhold:

• Fakturaerne opfyldte ikke de indholdsmæssige krav i Momsbekendtgørelsen § 58, stk. 1, da de manglede tilstrækkelige oplysninger om arten og omfanget af de leverede ydelser, samt hvornår og af hvem arbejdet var udført.
• Fakturabeløbene var ikke specificeret på antal timer, personer eller lignende.
• Der var ikke fremlagt underbilag eller samarbejdsaftaler, som kunne dokumentere de udførte ydelser.
• Der var væsentlige uregelmæssigheder i betalingerne, herunder betaling på udstedelsesdatoen eller dagen efter for [virksomhed6] ApS, og brug af forskellige bankkonti for [virksomhed5].
• Fakturaerne fra [virksomhed5] var ikke fortløbende nummererede.
• Samtlige underleverandører var ophørt og havde ikke været registreret med ansatte, hvilket yderligere understøttede, at der ikke var sket reel levering af ydelser.

Selskabet kunne heller ikke indrømmes fradrag for købsmoms for faktura 1816 fra [virksomhed1] ApS, da denne faktura ikke var fremlagt, jf. Momsbekendtgørelsen § 82. Retten bemærkede, at elektroniske pengeoverførsler alene ikke udgør tilstrækkelig dokumentation for levering.

Begrundelse for ekstraordinær genoptagelse

Landsskatteretten fandt, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i Skatteforvaltningsloven § 32, stk. 1, nr. 3 var opfyldt for momsperioderne i 2016. Retten lagde vægt på, at selskabets indberetning af uberettigede fradrag for købsmoms måtte anses for mindst groft uagtsomt, givet karakteren af den manglende dokumentation, fradragenes væsentlige størrelse, og at ingen af underleverandørerne havde ansatte.

• Kundskabstidspunkt: Skattestyrelsen modtog relevant materiale fra politiet (Særlig Efterforskning Øst) den 4. december 2019, hvilket var tilstrækkeligt til at udarbejde et forslag til afgørelse. Forslag til afgørelse blev udsendt den 26. maj 2020, hvilket var inden for 6-månedersfristen i Skatteforvaltningsloven § 32, stk. 2.
• Kendelsesfrist: Selvom den oprindelige 3-månedersfrist for afgørelse ikke umiddelbart var overholdt, blev fristen forlænget efter selskabets anmodning den 13. august 2020, jf. Skatteforvaltningsloven § 32, stk. 2. Afgørelsen blev udsendt den 10. september 2020, inden for den forlængede frist.

Begrundelse for afgørelsens gyldighed

Retten fandt, at Skattestyrelsens afgørelse ikke led af en begrundelsesmangel. Afgørelsen indeholdt en fyldestgørende henvisning til de relevante retsregler, herunder Momsloven § 37, stk. 1 og Momsloven § 37, stk. 2, samt en redegørelse for de faktiske omstændigheder, der var tillagt væsentlig betydning for afgørelsen, jf. Forvaltningsloven § 22 og Forvaltningsloven § 24, stk. 1 og Forvaltningsloven § 24, stk. 2.