Nægtelse af momsfradrag grundet manglende dokumentation for leverede ydelser og fiktive fakturaer

Sagen omhandler en enkeltmandsvirksomhed, "[virksomhed1] v/[person1]", der drev rengøringsvirksomhed og i perioden 1. juli 2015 til 31. december 2017 havde selvangivet momstilsvar med halvårlig afregningsperiode. Skattestyrelsen forhøjede virksomhedens momstilsvar med i alt 242.689 kr. for de omhandlede perioder, da de nægtede fradrag for købsmoms vedrørende fakturaer fra en række underleverandører. Skattestyrelsen anså fakturaerne for at være helt eller delvist fiktive og uden reelt indhold, idet de mistænkte, at der var tale om et større hvidvask- og svigssetup.

Skattestyrelsen begrundede sin afgørelse med, at politiet havde undersøgt flere af underleverandørselskaberne ([virksomhed2] ApS, [virksomhed3] ApS, [virksomhed4], [virksomhed5] ApS og [virksomhed6] ApS) og anset dem for at være stråmandsselskaber. Det fremgik desuden, at flere af underleverandørerne ikke var registreret med ansatte i de relevante perioder, og at én ([virksomhed7] IVS) ikke var momsregistreret. Virksomheden havde ikke fremlagt tilstrækkelig dokumentation i form af saldobalancer, kontospecifikationer, arbejdssedler, timeopgørelser eller kontrakter, der kunne dokumentere de fakturerede ydelsers realitet. Skattestyrelsen henviste til, at fakturaerne ikke opfyldte kravene i Momsbekendtgørelsen § 58, stk. 1, nr. 5 og 6 vedrørende mængde og art af ydelser samt leveringsdato. Manglende momsangivelse, pligtregistreringer og lønangivelser hos underleverandørerne skabte en formodning om, at der ikke var udført reelt arbejde, hvilket skærpede virksomhedens bevisbyrde.

Virksomhedens repræsentant nedlagde påstand om nedsættelse af momstilsvaret til 0 kr. og subsidiært hjemvisning af sagen. Repræsentanten anførte, at ydelserne var leveret, at der var realitet bag fakturaerne, og at fakturaerne opfyldte kravene i momsbekendtgørelsen. Det blev desuden anført, at Skattestyrelsen ikke havde undersøgt sagen fuldt ud og dermed ikke havde overholdt officialprincippet, da afgørelsen alene var baseret på politiets materiale, som ikke specifikt omhandlede klagers virksomhed.

De nægtede momsfradrag fordelte sig således:

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse om at nægte virksomheden fradrag for købsmoms af udgifter til fremmed arbejde for afgiftsperioderne 2. halvår 2015 til 2. halvår 2017.

Retten fandt, at de fremlagte fakturaer ikke opfyldte de indholdsmæssige krav i Momsbekendtgørelsen § 58, stk. 1, særligt vedrørende mængden og arten af de leverede ydelser, herunder timeregistreringer eller arbejdssedler. Der var heller ikke fremlagt samarbejdskontrakter mellem virksomheden og underleverandørerne.

Landsskatteretten lagde vægt på følgende særegne omstændigheder ved faktureringen fra underleverandørerne:

• De havde udstedt fakturaer for udført arbejde på tidspunkter, hvor de ifølge CVR havde 0 ansatte.
• To fakturaer fra [virksomhed6] ApS var dateret før endt arbejdsperiode.
• [virksomhed7] IVS var ikke momsregistreret i perioden, men havde udstedt fakturaer med inkonsistente fakturanumre.
• [virksomhed2] ApS havde udstedt to fakturaer med ens arbejdsperiode, arbejdssted og timer.

Retten konkluderede, at virksomheden ikke havde dokumenteret, at der var sket levering af tjenesteydelser mod vederlag fra en afgiftspligtig person i henhold til de fremlagte fakturaer, hvorfor betingelserne for fradrag i henhold til Momsloven § 37 ikke var opfyldt. Det forhold, at fakturaerne var betalt ved elektroniske pengeoverførsler, kunne ikke i sig selv udgøre tilstrækkelig dokumentation for levering. Der blev henvist til retspraksis, herunder SKM2021.395.BR, SKM2017.210.BR, SKM2018.539.LSR og SKM2018.613.LSR.

Landsskatteretten afviste virksomhedens påstand om, at EU-Domstolens udtalelser i sagerne C-712/17 og C-152/02 ikke fandt anvendelse. Retten bemærkede, at EU-Domstolen i C-712/17 præmis 24-25 udtalte, at der ikke kan opnås fradragsret, når levering af ydelsen ikke har fundet sted, og at en fiktiv transaktion ikke kan give ret til fradrag. Ligeledes udtalte EU-Domstolen i C-152/02 præmis 34, at betingelserne for fradragsretten er, at der skal være foretaget levering af goder og tjenesteydelser, og den afgiftspligtige skal være i besiddelse af en faktura eller et tilsvarende dokument.

Ekstraordinær genoptagelse

Landsskatteretten fandt, at Skattestyrelsen med rette havde genoptaget afgiftsperioderne 2. halvår 2015 samt 1. og 2. halvår 2016 ekstraordinært i medfør af Skatteforvaltningsloven § 32, stk. 1, nr. 3. Retten lagde vægt på, at virksomhedsindehaveren som minimum havde handlet groft uagtsomt ved at opgøre fradrag for købsmoms på baggrund af fiktive fakturaer.

Retten fastslog, at varslingsfristen i Skatteforvaltningsloven § 32, stk. 2 var overholdt, da Skattestyrelsen modtog oplysninger fra politiet den 4. december 2019 og sendte forslag til afgørelse den 28. april 2020. Fristen for at træffe afgørelse var ligeledes overholdt, da afgørelsen blev sendt den 26. juni 2020.

Endvidere fandt retten, at Skattestyrelsen havde overholdt officialprincippet, idet afgørelsen var truffet på baggrund af virksomhedens regnskabsmateriale og oplysninger fra politiet om, at flere af underleverandørerne var stråmandsselskaber. Skattestyrelsen havde desuden gentagne gange anmodet om yderligere dokumentation, som virksomheden ikke havde fremlagt.