Nægtet momsfradrag for udgifter til underleverandør - manglende dokumentation for levering

Sagen omhandlede en tømrer- og snedkervirksomheds momstilsvar for perioden 1. januar 2016 til 31. december 2016. Skattestyrelsen havde forhøjet virksomhedens momstilsvar med 67.250 kr. Forhøjelsen bestod af yderligere ansat udgående afgift (salgsmoms) på 15.000 kr. som følge af en bankindsætning på 75.000 kr., samt nægtelse af fradrag for indgående afgift (købsmoms) på 52.250 kr. vedrørende udgifter til underleverandøren [virksomhed1] ApS.

Virksomheden, der var ejet af [person1], havde en omsætning på 3.759.105 kr. i 2016. Udgifterne til fremmed arbejde udgjorde 1.041.177 kr. ekskl. moms. Den omstridte bankindsætning på 75.000 kr. var bogført som ”Privat Indskud”, og virksomheden hævdede, at det var et privat lån fra en ven, [person2]. Som dokumentation blev fremlagt e-mails fra [person2] og kontoudtog, der viste hævninger, som angiveligt udgjorde tilbagebetaling af lånet.

Vedrørende fradrag for fremmed arbejde var der tale om tre fakturaer fra [virksomhed1] ApS på i alt 261.250 kr. inkl. moms (52.250 kr. moms). [virksomhed1] var et vikarbureau, der blev stiftet i december 2015 og opløst efter konkurs i december 2017. Selskabet havde kun angivet løn til direktøren i en kort periode, og politiets efterforskning havde klarlagt, at [virksomhed1] ikke havde leveret arbejdskraft, men var anvendt til at udstede fiktive fakturaer og føre penge retur. Virksomhedens indehaver havde oplyst, at han var klar over, at ikke alle benyttede underentreprenører var ”helt fine i kanten”.

Virksomheden fremlagde udtalelser fra en projektleder og en tidligere lærling, der bekræftede brug af udenlandske underentreprenører til gipsarbejde og nedrivning. Byggemødereferater viste, at der var flere tømrere på pladsen, end virksomheden selv havde ansat. Virksomheden argumenterede for, at den ikke havde kendskab til [virksomhed1]’s interne forhold, og at fakturaerne var betalt kort efter modtagelse, hvilket var normal praksis. Desuden var det ifølge virksomheden normalt, at underentreprenører ikke deltog i byggemøder.

Skattestyrelsen fastholdt, at der ikke var dokumentation for, at [virksomhed1] havde leveret ydelser, idet selskabet ikke havde ansatte, var gået konkurs, og pengene var hurtigt sendt videre til et vekselbureau. Fakturaerne opfyldte ikke fakturakravene, da de manglede specifikation af art og omfang af ydelserne. Skattestyrelsen henviste til, at bevisbyrden for fradragsret påhvilede virksomheden, og at der skulle foreligge både en lovlig faktura og reel levering af ydelser. Skattestyrelsen frafaldt dog forhøjelsen vedrørende det private lån efter yderligere dokumentation.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skulle tage stilling til, hvorvidt Skattestyrelsen med rette havde forhøjet virksomhedens momstilsvar som følge af yderligere omsætning og nægtet fradrag for udgifter vedrørende fremmed arbejde.

Forhøjelse af salgsmoms vedrørende yderligere omsætning

Landsskatteretten fandt, at Skattestyrelsen ikke var berettiget til at forhøje klagerens skattepligtige indkomst med overskud af virksomhed på baggrund af en konkret indsætning på 75.000 kr. på klagerens bankkonto. Retten var uenig med Skattestyrelsen i, at den yderligere ansatte indkomst stammede fra erhvervsmæssig virksomhed. Beløbet på 75.000 kr. blev anset for at være et privat lån, som ikke var momspligtig omsætning i henhold til Momsloven § 4, stk. 1. Som følge heraf ændrede retten momstilsvaret med 15.000 kr. for yderligere omsætning.

Fradrag for udgifter til fremmed arbejde (købsmoms)

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse om at nægte virksomheden fradrag for købsmoms vedrørende ydelser fra underleverandøren [virksomhed1] på 52.250 kr. Retten lagde vægt på følgende:

• De fremlagte fakturaer angav ikke tilstrækkeligt omfang og art af de leverede ydelser. Der manglede oplysninger om beskrivelse af arbejdsopgaver, hvor og hvornår arbejdet var udført, og hvem der havde udført arbejdet. Fakturaerne opfyldte ikke de indholdsmæssige krav i Momsbekendtgørelsen § 58, stk. 1.
• Politiets efterforskning af underleverandøren [virksomhed1] havde klarlagt, at der ikke var leveret arbejdskraft, men at selskabet alene var anvendt til at udstede fiktive fakturaer og føre penge retur.
• Virksomheden havde ikke fremlagt arbejdssedler, time- eller arbejdssedler eller øvrigt bilag, der kunne skabe identifikation mellem den enkelte medarbejder og underleverandøren.
• [virksomhed1] eller medarbejdere derfra var ikke konkret nævnt i fremlagte udtalelser, byggemødereferater, entreprisekontrakter eller tømrerentreprisen.
• [virksomhed1] havde alene angivet løn til direktøren [person3] for en kort periode i 2016.

Under disse omstændigheder fandt retten, at virksomheden ikke havde dokumenteret, at betingelserne for fradrag i henhold til Momsloven § 37 var opfyldt. Det forhold, at fakturaerne var betalt ved elektroniske pengeoverførsler, kunne ikke i sig selv udgøre dokumentation for, at levering havde fundet sted. Retten henviste til tidligere praksis, herunder SKM2017.210.BR, SKM2018.540.LSR og SKM2018.611.LSR.

Forældelse

Skattestyrelsens vurdering vedrørende forældelse, hvorefter Skatteforvaltningsloven § 31 og Skatteforvaltningsloven § 32 fandt anvendelse på de foretagne ændringer for 2. kvartal 2016, blev tiltrådt af retten.