Afslag på omgørelse af udlån – Skattebesparelseshensyn og tilbagebetalt lån

Sagen omhandler en anmodning om omgørelse efter Skatteforvaltningsloven § 29 af et udlån på 3.500.000 kr. fra [virksomhed1] ApS til [virksomhed2] ApS. Klageren, der er ejer og direktør i [virksomhed1] ApS, anmodede om, at dispositionen skulle omgøres, så den aldrig havde fundet sted. Baggrunden for anmodningen var, at udlånet var blevet beskattet som udbytte hos klageren efter Ligningsloven § 16 E, da det blev anset for et indirekte lån til klagerens ægtefælles virksomhed.

Baggrund for dispositionen

Klagerens ægtefælle drev gartnerivirksomheden [virksomhed4], som i mange år havde underskud og behov for finansiering. Tidligere udlån fra [virksomhed1] ApS til [virksomhed4] blev i 2011 anerkendt som ulovlige aktionærlån i henhold til selskabslovgivningen. Erhvervsstyrelsen krævede i 2012, at udlånet blev indfriet. For at løse dette problem og undgå en dyr bankfinansiering, blev der etableret et lånearrangement, hvor [virksomhed1] ApS udlånte 3,5 mio. kr. til [virksomhed2] ApS, som derefter udlånte et tilsvarende beløb til [virksomhed4]. Dette arrangement blev af skattemyndighederne og domstolene (Landsskatteretten, Byretten og Østre Landsret) anset for ét samlet lånearrangement, hvor midlerne reelt kom fra [virksomhed1] ApS til klagerens ægtefælles virksomhed, hvilket udløste beskatning hos klageren som udbytte.

Anmodning om omgørelse

Klageren anmodede om omgørelse med henvisning til de fem betingelser i Skatteforvaltningsloven § 29. Klageren argumenterede for, at dispositionen ikke var skattemotiveret, men selskabsretligt begrundet, og at den havde haft utilsigtede og væsentlige skattemæssige virkninger, da reglerne i Ligningsloven § 16 E var nye og ikke kendte på tidspunktet for dispositionen. Desuden fremgik dispositionen klart af regnskaberne, de privatretlige virkninger af en omgørelse var enkle, og alle berørte parter tiltrådte anmodningen.

Skattestyrelsen afviste anmodningen med den begrundelse, at lånearrangementet var tilvejebragt for at undgå beskatning af hævningen som udbytte eller løn hos klageren. Skattestyrelsen mente, at klageren burde have forudset skattemyndighedernes stillingtagen, især da selskabets revisor og Erhvervsstyrelsen tidligere havde påpeget ulovlige aktionærlån. Endvidere anførte Skattestyrelsen, at omgørelse ikke var mulig, da lånet allerede var indfriet i 2013, og den oprindelige tilstand derfor ikke kunne genetableres.

Betingelser for omgørelse og parternes argumenter

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse, primært med henvisning til, at dispositionen var skattemotiveret, og at omgørelse ikke var mulig, da lånet allerede var indfriet.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse om afslag på omgørelse af et udlån på 3.500.000 kr. fra [virksomhed1] ApS til [virksomhed2] ApS. Dette udlån var tidligere blevet anset som et indirekte lån til klageren og beskattet efter Ligningsloven § 16 E.

Landsskatteretten fandt, at betingelsen i Skatteforvaltningsloven § 29, stk. 1, nr. 1 ikke var opfyldt. Denne betingelse kræver, at dispositionen ikke i overvejende grad må have været båret af hensyn til at spare eller udskyde skatter. Retten lagde vægt på, at udlånet fra [virksomhed1] ApS til [virksomhed2] ApS blev foretaget for at muliggøre et tilsvarende udlån fra [virksomhed2] ApS til klagerens ægtefælles virksomhed. Dispositionen blev således anset for at være foretaget for at undgå, at udlånet skete direkte mellem [virksomhed1] ApS og ægtefællens virksomhed, hvilket ville have udløst beskatning hos klageren. Det forhold, at klageren eventuelt kunne have lånt beløbet i banken, kunne ikke ændre denne vurdering.

Derudover fandt Landsskatteretten, at den ønskede omgørelse ikke var mulig, da lånet ifølge oplysningerne var tilbagebetalt i 2013, og fordringen dermed var ophørt. Med henvisning til Højesterets dom af 6. november 2018 (SKM2018.624.HR) kan der ikke gives tilladelse til omgørelse, når den oprindelige tilstand ikke kan genetableres.

Landsskatteretten tog ikke stilling til, hvorvidt de øvrige betingelser i Skatteforvaltningsloven § 29, stk. 1 var opfyldt, da de to nævnte forhold var tilstrækkelige til at afvise anmodningen.