Landsskatteretten: Skattepligt af udbytte – Dobbeltdomicil – Litauen

Sagen omhandlede en litauisk statsborgers skattepligt til Danmark og beskatningen af et udbytte på 1.225.506 kr. (164.497,47 euro), som han modtog i 2018 fra sit litauiske holdingselskab, UAB [virksomhed1]. Holdingselskabet havde modtaget udbyttet fra klagerens danske datterselskab, [virksomhed2] ApS. Klageren havde ikke selvangivet udbyttet i Danmark.

Skattestyrelsen anså klageren for fuldt skattepligtig til Danmark og forhøjede hans aktieindkomst med det modtagne udbytte. Skattestyrelsen henviste til Kildeskatteloven § 1, stk. 1, nr. 1 og Kildeskatteloven § 7, stk. 1 for den fulde skattepligt, og Ligningsloven § 16a samt Personskatteloven § 4a og Personskatteloven § 8a for beskatningen af udbyttet. Skattestyrelsen anerkendte muligheden for lempelse for dobbeltbeskatning i henhold til Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Litauen, artikel 10 og 24.

Klageren nedlagde påstand om, at han ikke var skattepligtig til Danmark af udbyttet. Han argumenterede principalt, at han ikke var fuldt skattepligtig til Danmark, da hans ejendom i Danmark primært fungerede som arbejdssted og pensionat for håndværkere, og han bevarede sin faste bopæl i Litauen med sin familie. Han påpegede, at han i 2018 opholdt sig mindre end 65 dage i Danmark, mens han tilbragte over 300 dage i Litauen. Subsidiært gjorde han gældende, at han i en dobbeltdomicilsituation skulle anses for skattemæssigt hjemmehørende i Litauen i henhold til Dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 4, stk. 2, da hans "midtpunkt for livsinteresser" var i Litauen, hvor hans familie boede, og hvor han havde væsentlige personlige og økonomiske forbindelser. Han fremhævede sin familie, venner, fritidsinteresser (ridning), ejendomme, biler og yderligere selskabsaktiviteter i Litauen.

Skattestyrelsen tiltrådte senere Skatteankestyrelsens indstilling om at nedsætte det skattepligtige udbytte til 0 kr., idet de var enige i, at klageren ud fra en samlet vurdering havde midtpunkt for sine livsinteresser i Litauen i henhold til Dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 4, stk. 2, litra a.

Klagerens opholdsdage i Danmark i 2018 (ifølge flybilletter):

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skulle tage stilling til, om klageren var skattepligtig til Danmark af et udbytte på 1.225.506 kr. fra hans litauiske selskab, UAB [virksomhed1], i indkomståret 2018.

Landsskatteretten fandt, at klageren var fuldt skattepligtig til Danmark i indkomståret 2018 i henhold til Kildeskatteloven § 1, stk. 1, nr. 1 og Kildeskatteloven § 7, stk. 1. Dette skyldtes, at klageren erhvervede en helårsbolig i Danmark i juni 2017, hvor han registrerede adresse i CPR-registeret, og anvendte boligen løbende og regelmæssigt i 2018 i forbindelse med sit arbejde som administrerende direktør i sit danske selskab, [virksomhed2] ApS. Klagerens ophold i Danmark havde således ikke karakter af ferie eller lignende.

Da klageren også havde en fast bolig til rådighed i Litauen, hvor han var registreret og skattepligtig i 2018, forelå der en dobbeltdomicilsituation omfattet af Dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 21. februar 1994 mellem Danmark og Litauen, artikel 4, stk. 2.

Landsskatteretten anvendte herefter tie-breaker reglen om "midtpunkt for sine livsinteresser" i henhold til artikel 4, stk. 2, litra a.

Vurdering af livsinteresser

• Økonomiske interesser: Klageren havde væsentlige økonomiske interesser i Danmark, idet han siden 2011 havde ejet flere selskaber, haft en betydelig lønindkomst (401.024 kr. for 1.924 timer i 2018) og en privat bankkonto siden 2001. Hans litauiske holdingselskab havde primært indkomst fra det danske selskab, og hans andet litauiske selskab havde ikke genereret overskud i 2017 og 2018. Klagerens lønindkomst i Litauen var desuden markant lavere (2.020 euro i 2018).
• Personlige interesser: Klageren havde stærke personlige interesser i Litauen, hvor han var opvokset, delte adresse med sin ægtefælle og tre mindre børn, og hvor ægteparret i fællesskab havde købt familiens bopæl i 2016. Retten lagde til grund, at klageren ikke havde væsentlige personlige interesser i Danmark, og at hans ophold her var erhvervsmæssigt begrundet.

Ud fra en samlet vurdering fandt Landsskatteretten, at klageren havde midtpunkt for sine livsinteresser i Litauen i henhold til artikel 4, stk. 2, litra a.

Konklusion

Da klageren var skattemæssigt hjemmehørende i Litauen, havde Danmark ikke beskatningsret til den udbytteindkomst på 164.497,47 euro, som det i Litauen hjemmehørende selskab, UAB [virksomhed1], udbetalte til klageren i indkomståret 2018 i henhold til artikel 10 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Litauen.

Landsskatteretten ændrede Skattestyrelsens afgørelse som følger: