Genoptagelse af skattesag: Fuld skattepligt og hjemsted efter flytning til Spanien

Sagen omhandlede genoptagelse af en tidligere kendelse fra Landsskatteretten vedrørende klagerens fulde skattepligt og skattemæssige hjemsted i indkomstårene 2004 og 2005. Klageren var flyttet til Spanien den 1. januar 2004, men havde fortsat familie og visse tilknytninger til Danmark.

Klageren havde tidligere ejet udlejningsejendomme i Danmark, som pr. 1. august 2003 var solgt til selskabet G1 ApS, hvor klageren var hovedanpartshaver. Disse ejendomme omfattede seks lejligheder, hvoraf nogle var udlejet til klagerens sønner. En kælderlejlighed på Y2-vej fremstod beboet og med navneskilt, selvom den ifølge klagerens repræsentant var stillet vederlagsfrit til rådighed mod vedligeholdelse. Klageren ejede desuden et sommerhus i Danmark. I Spanien havde klageren opstartet en udlejningsvirksomhed i 2004, som ultimo 2005 omfattede syv udlejningsejendomme. Klageren havde betalt skat i Spanien for overskud fra denne virksomhed.

Klageren fremlagde en oversigt over opholdsdage, der viste, at han i 2004 havde opholdt sig 207 dage i Spanien og i 2005 197 dage i Spanien. Der var også fremlagt dokumentation for fuld skattepligt til Spanien i perioden 2004-2008.

Skattecentrets og klagerens argumenter

Skattecentret fastholdt, at klageren var fuld skattepligtig og skattemæssigt hjemmehørende i Danmark. Dette blev begrundet med klagerens fulde bestemmelsesret over G1 ApS og dennes udlejede boliger, samt en antaget bomulighed i de udlejede boliger til sønnerne og ejendommen på Y2-vej. Skattecentret mente ikke, der forelå dobbeltdomicil for 2004, da klageren kun var begrænset skattepligtig til Spanien fra 1. januar 2004.

Klagerens repræsentant påstod principalt, at klagerens fulde skattepligt til Danmark ophørte ved fraflytningen i januar 2004, da han ikke længere havde bopælsmulighed i Danmark og overnattede hos venner og bekendte ved besøg. Subsidiært påstod repræsentanten, at klageren skulle anses for hjemmehørende i Spanien i henhold til artikel 4 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Spanien, da midtpunktet for hans livsinteresser var i Spanien, eller alternativt på grund af hans sædvanlige ophold i Spanien.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fandt, at der var grundlag for at genoptage sagen i henhold til Skatteforvaltningsloven § 46, stk. 1, da der var fremlagt nye oplysninger om klagerens skattepligt i Spanien for perioden 2004-2008.

Fuld skattepligt til Danmark

Retten fandt ikke, at de nye oplysninger kunne ændre vurderingen af klagerens fulde skattepligt til Danmark for indkomstårene 2004 og 2005. Dette skyldtes, at folkeregisterregistreringerne ikke stemte overens med de fremlagte lejekontrakter, og at kælderlejligheden på Y2-vej blev anset for egnet til bebølse, og det ikke var godtgjort, at klageren ikke kunne anvende denne under sine ophold i Danmark. Klageren blev derfor fortsat anset for fuld skattepligtig til Danmark.

Skattemæssigt hjemsted i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomsten

Da klageren blev anset for fuld skattepligtig til både Danmark og Spanien, opstod der dobbeltdomicil, hvilket nødvendiggjorde anvendelse af tie-breaker reglerne i artikel 4 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Spanien af 3. juli 1972.

• Artikel 4, litra a (midtpunkt for livsinteresser): Retten fandt, at klageren ikke kunne anses for at have midtpunktet for sine livsinteresser i hverken Danmark eller Spanien. Klagerens økonomiske aktivitet (udlejning af lejligheder) var passiv og sammenlignelig i begge lande. Selvom klagerens voksne børn befandt sig i Danmark, var dette ikke i sig selv tilstrækkeligt til at placere midtpunktet for livsinteresser her.

• Artikel 4, litra c (sædvanligt ophold): På baggrund af den fremlagte dokumentation for opholdsdage, hvor klageren havde opholdt sig i Spanien i 207 dage i 2004 og 197 dage i 2005, fandt Landsskatteretten, at klageren sædvanligvis opholdt sig i Spanien. Derfor skulle klageren anses for skattemæssigt hjemmehørende i Spanien i indkomstårene 2004 og 2005 i henhold til denne bestemmelse.

Landsskatteretten fastslog herefter, at klageren i indkomstårene 2004 og 2005 skulle anses for skattemæssigt hjemmehørende i Spanien. Den ændrede skatteberegning ville blive foretaget af skattemyndighederne.