Restaurant fik stadfæstet skøn over salgsmoms, men sag om købsmoms blev hjemvist på grund af manglende gennemgang af bilag

Sagen omhandlede en restaurationsvirksomhed, hvor Skattestyrelsen havde foretaget en skønsmæssig forhøjelse af virksomhedens momstilsvar for 2018 på grund af mangelfuldt regnskab. Skattestyrelsen havde forhøjet salgsmomsen baseret på bankindsætninger og et skønnet kontantsalg, og nedsat købsmomsen baseret på en gennemsnitlig bruttoavance for branchen.

Virksomheden bestred grundlaget for den skønsmæssige ansættelse og argumenterede for, at visse bankindsætninger ikke var omsætning, samt at deres omkostninger var højere end det af Skattestyrelsen anvendte gennemsnit.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten delte sagen i to:

Salgsmoms: Retten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse. På grund af væsentlige mangler i virksomhedens bogføring, herunder manglende afstemt kasseregnskab, var Skattestyrelsen berettiget til at foretage et skøn over salgsmomsen i henhold til Opkrævningsloven § 5, stk. 2. Virksomheden havde ikke fremlagt dokumentation, der kunne afkræfte, at bankindsætningerne var omsætning, eller at skønnet var åbenbart urimeligt. Salgsmomsen blev derfor fastholdt på 1.936.587 kr.

Købsmoms: Retten hjemviste sagen om købsmoms til fornyet behandling hos Skattestyrelsen. Landsskatteretten fandt, at Skattestyrelsens metode til at skønne købsmomsen – baseret på en gennemsnitlig bruttoavance for restaurationsbranchen – var i strid med EU-retten og praksis, jf. SKM2021.456.LSR. Fradragsret for købsmoms kræver objektiv dokumentation. Da virksomheden havde fremlagt fakturaer, som Skattestyrelsen ikke havde gennemgået, blev sagen sendt tilbage, så Skattestyrelsen kunne vurdere det fremlagte bilagsmateriale og fastsætte det korrekte fradrag for købsmoms.

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse vedrørende forhøjelsen af virksomhedens salgsmoms. Retten fandt, at virksomhedens regnskabsmateriale var mangelfuldt, hvilket berettigede Skattestyrelsen til at foretage en skønsmæssig ansættelse af omsætningen og den deraf følgende salgsmoms, jf. Opkrævningsloven § 5, stk. 2. Virksomheden havde ikke løftet bevisbyrden for, at skønnet var åbenbart urimeligt eller baseret på et forkert grundlag.

Derimod blev Skattestyrelsens afgørelse om købsmoms hjemvist til fornyet behandling. Landsskatteretten fastslog, at Skattestyrelsens skønsmæssige fastsættelse af købsmomsen, baseret på en gennemsnitlig bruttoavance for branchen, ikke var i overensstemmelse med EU-retten og praksis, herunder SKM2021.456.LSR. Retten til fradrag for købsmoms er betinget af objektiv dokumentation. Da virksomheden havde fremlagt fakturaer, som Skattestyrelsen ikke havde gennemgået, skulle Skattestyrelsen nu vurdere dette materiale for at fastslå det korrekte fradragsberettigede beløb.