Landsskatteretten: Stadfæstelse af salgsmoms, hjemvisning af købsmoms – manglende dokumentation og dobbeltbogføring

Sagen omhandler en virksomheds momsregnskab for 1. og 2. halvår 2015, hvor Skattestyrelsen havde korrigeret virksomhedens salgsmoms og godkendt købsmomsen. Virksomheden, der drev webshop med salg af byggemarkedsvarer, havde selvangivet et overskud på 9.299 kr. og et samlet momstilsvar på -23.183 kr. for perioden. Efter anmodning fra Skattestyrelsen fik virksomheden udarbejdet et regnskab, der viste en avanceprocent på 1,45 % og et underskud på -151.585 kr.

Skattestyrelsen fandt avanceprocenten på 1,45 % meget lav, konstaterede manglende løbende bogføring og eksempler på varekøb uden tilhørende salg. Baseret på 13 fakturaer beregnede Skattestyrelsen en gennemsnitlig avanceprocent på 6,61 %, hvilket førte til en forhøjelse af virksomhedens omsætning og dermed salgsmoms til 849.694 kr. for perioden. Købsmomsen på 836.983 kr. blev godkendt af Skattestyrelsen.

Virksomheden fastholdt, at det indsendte regnskab var korrekt og udarbejdet af en professionel, og at Skattestyrelsen havde tilsidesat dette uden begrundelse. Virksomheden anførte, at Skattestyrelsen havde medtaget alle indtægter, men kun udgifter fra grossister, og ikke lovlige udgifter til markedsføring, server, domæne mv. Desuden bestred virksomheden Skattestyrelsens avanceberegning som værende "rent gætværk" og påpegede, at der var fremlagt dokumentation for de påståede manglende salgsfakturaer.

Under sagsbehandlingen ved Skatteankestyrelsen blev det konstateret, at virksomhedens regnskab indeholdt dobbeltbogførte udgifter for i alt 108.475 kr. Desuden manglede flere fakturaer oplysninger om momssats eller afgiftspligtigt beløb, hvilket er et krav ifølge Momsbekendtgørelsen § 57, stk. 1.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skulle tage stilling til, om Skattestyrelsen var berettiget til at korrigere virksomhedens momsregnskab for 1. og 2. halvår 2015, herunder godkende købsmoms på 836.983 kr. og forhøje salgsmomsen til 849.694 kr.

Landsskatteretten henviste til, at juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed, er afgiftspligtige jf. Momsloven § 3, stk. 1. Afgift skal betales af varer og ydelser leveret mod vederlag her i landet jf. Momsloven § 4, stk. 1, og betalingen påhviler den afgiftspligtige person jf. Momsloven § 46, stk. 1.

Virksomheder skal føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelse og kontrol af afgiften jf. [Momsloven § 55]. Regnskabet skal være baseret på løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab. Efter hver afgiftsperiode skal momsregistrerede virksomheder angive størrelsen af indgående og udgående moms jf. [Momsloven § 56, stk. 1] og [Momsloven § 57, stk. 1]. Krav til fakturaer, herunder angivelse af momssats og afgiftsbeløb, fremgår af Momsbekendtgørelsen § 57, stk. 1. Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan afgiften fastsættes skønsmæssigt jf. [Opkrævningsloven § 5, stk. 2]. Den, der anmoder om momsfradrag jf. [Momsloven § 37], har bevisbyrden for, at betingelserne er opfyldt, jf. EU-Domstolens sag C-268/83 (Rompelman).

Landsskatteretten henviste til sin afgørelse SKM2021.456.LSR, der på baggrund af EU-Domstolens praksis i C-516/14 (Barlis) og C-664/16 (Vadan) fandt, at Skattestyrelsen uretmæssigt havde fastsat et skønsmæssigt fradrag for købsmoms uden objektive beviser.

Salgsmoms

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse om forhøjelse af virksomhedens salgsmoms til 849.694 kr. for 1. og 2. halvår 2015. Dette skete med henvisning til en afgørelse af dags dato i en relateret sag (sag1), hvor virksomhedens regnskab ikke kunne godkendes, og Skattestyrelsen derfor var berettiget til at foretage en skønsmæssig skatteansættelse baseret på en korrigeret avanceprocent fra 1,45 % til 6,61 %.

Købsmoms

Vedrørende fradrag for købsmoms fandt Landsskatteretten, at:

• Virksomhedens regnskab ikke var fyldestgørende, da der var konstateret dobbeltbogførte udgifter på i alt 108.475 kr. under posten "direkte udgifter".
• Flere af de fremlagte fakturaer ikke opfyldte kravene i momsbekendtgørelsen, da de ikke angav momssats eller afgiftspligtigt beløb, hvorfor der ikke kunne tilkendes fradrag for købsmoms for disse indkøb.
• Skattestyrelsens skønsmæssige fradrag for købsmoms på 836.983 kr. var baseret på et forkert oplysningsgrundlag, da der ikke var fremlagt objektive beviser for, at udgifterne berettigede dette fradrag.

Landsskatteretten konstaterede, at der forefandtes fradragsberettigende fakturaer, men da samtlige fakturaer ikke var forelagt retten, og ikke alle fremlagte fakturaer levede op til kravene i momsbekendtgørelsen, kunne der ikke foretages en samlet vurdering af virksomhedens ret til fradrag for købsmoms.

I overensstemmelse med almindelige forvaltningsretlige principper om hjemvisning ved fejl i det retlige grundlag eller forkert oplysningsgrundlag, hjemviste Landsskatteretten opgørelsen af virksomhedens købsmoms for afgiftsperioderne 1. og 2. halvår 2015 til Skattestyrelsen til fornyet behandling.

Landsskatteretten stadfæstede dermed Skattestyrelsens afgørelse vedrørende virksomhedens salgsmoms og hjemviste opgørelsen af virksomhedens købsmoms for indkomstperioderne 1. og 2. halvår 2015.