Planklagenævnets afgørelse om aktindsigt i sag vedrørende lokalplan nr. 1031 og 1113

Aarhus Kommune afslog den 9. januar 2020 en anmodning om aktindsigt i et dokument vedrørende lokalplan nr. 1031 og nr. 1113. Afgørelsen blev påklaget til Planklagenævnet.

Klageren anførte, at kommunens beslutning om at udarbejde en særskilt lokalplan for delområde 10 af lokalplan nr. 1031 ikke var begrundet i en for offentligheden tilgængelig ændring af fysiske eller planmæssige fakta. Klageren ønskede aktindsigt i oplysninger om, hvilke henvendelser der havde foranlediget rådmandsbeslutningen den 24. april 2019 om at ændre planproceduren fra en aflysningsplan til en projektlokalplan for to grunde.

Kommunens afgørelse

Aarhus Kommune meddelte afslag på aktindsigt og oplyste, at der ikke forelå en ny ansøgning fra en bygherre. Beslutningen var truffet på et rådmandsmøde den 24. april 2019, og det efterspurgte dokument var et referat fra dette møde. Kommunen behandlede anmodningen efter Offentlighedsloven § 23, stk. 1 og undtog referatet fra aktindsigt.

Kommunen begrundede afslaget med, at møderne typisk vedrørte samarbejde, sagsgange, rent interne forhold eller sager i en afklarende og indledende fase. Referaterne blev anset for at fastholde aftaler om interne forhold eller foreløbige overvejelser og var derfor ikke omfattet af Offentlighedsloven § 26, stk. 1. De indeholdt heller ikke oplysninger om sagens faktiske grundlag eller faglige vurderinger, der skulle udleveres i medfør af Offentlighedsloven § 28 og Offentlighedsloven § 29.

Kommunen fandt ikke grundlag for at meddele meroffentlighed efter Offentlighedsloven § 14, da hensynet til den interne beslutningsproces og kommunens foreløbige overvejelser vejede tungere end klagerens interesse i aktindsigt.

Kommunens bemærkninger til klagen

Den 20. januar 2020 fastholdt Aarhus Kommune afgørelsen. Kommunen anførte, at referatet fra det interne rådmandsmøde af 24. april 2019, side 3, punkt 2.7, udgjorde et internt dokument, der ikke var afgivet til udenforstående. Referatet blev fortsat betragtet som et internt arbejdsdokument, der ikke indeholdt endelige beslutninger om en sags afgørelse.

Planklagenævnet ophævede Aarhus Kommunes afgørelse af 9. januar 2020 om aktindsigt og hjemviste sagen til fornyet behandling ved kommunen.

Planklagenævnets kompetence

Planklagenævnet fastslog sin kompetence til at behandle klagen. Afgørelser om aktindsigt for offentligheden kan påklages særskilt til den øverste klageinstans, jf. Offentlighedsloven § 37, stk. 1. Tilsvarende kan afgørelser om aktindsigt i miljøoplysninger påklages til den relevante klageinstans, jf. Miljøoplysningsloven § 4, stk. 6. Da sagen vedrørte en ændring af lokalplaner, og Planklagenævnet er klageinstans for afgørelser efter Planloven § 58, fandt nævnet sig kompetent, uanset om anmodningen skulle behandles efter offentlighedsloven eller miljøoplysningsloven.

Miljøoplysningslovens anvendelsesområde

Nævnet vurderede, at de efterspurgte oplysninger i dokumentets punkt 2.7 udgjorde miljøoplysninger. En lokalplan betragtes som en foranstaltning, der kan påvirke miljøelementer som landskaber, naturområder og emissioner, jf. Miljøoplysningsloven § 3, nr. 1, 2, jf. nr. 3. Oplysningerne i punkt 2.7 havde betydning for håndteringen af plansagen og indholdet af den kommende planlægning for området. Nævnet henviste til en bred fortolkning af begrebet miljøoplysninger, som også omfatter oplysninger, der mere indirekte drejer sig om miljøet, hvilket er i overensstemmelse med praksis fra Folketingets Ombudsmand og EU-Domstolen (bl.a. sag C-321/96, Mecklenburg). Anmodningen skulle derfor behandles efter miljøoplysningslovens regler.

Retten til aktindsigt

Efter Miljøoplysningsloven § 2, stk. 1 skal en anmodning om aktindsigt i miljøoplysninger som udgangspunkt behandles efter de almindelige regler i 1985-offentlighedsloven, dog med de undtagelser, der følger af miljøoplysningsloven. Aarhus Kommune havde behandlet anmodningen efter 2013-offentlighedsloven og havde ikke foretaget den konkrete afvejning af offentlighedens interesser over for interesserne ved at afslå udleveringen, som kræves i Miljøoplysningsloven § 2, stk. 3, 1. pkt.. Kommunen havde heller ikke anvendt undtagelsesbestemmelserne restriktivt under hensyntagen til samfundets interesse i offentliggørelse, jf. Miljøoplysningsloven § 2, stk. 3, 2. pkt.. Nævnet bemærkede, at reglerne i miljøoplysningsloven adskiller sig fra meroffentlighedsreglerne i Offentlighedsloven § 14, idet miljøoplysningsloven indebærer en egentlig pligt til at give indsigt, hvis afvejningen falder ud til fordel for udlevering. Denne manglende afvejning udgjorde en væsentlig retlig mangel, der gjorde afgørelsen ugyldig.

Bemærkninger til den nye behandling af sagen

Planklagenævnet pålagde Aarhus Kommune at foretage en fornyet behandling af aktindsigtsanmodningen i overensstemmelse med miljøoplysningsloven. Dette indebærer:

• Ekstraheringspligt: Kommunen skal vurdere, om der i dokumentets punkt 2.7 indgår oplysninger, som skal ekstraheres, jf. Offentlighedsloven § 28.
• Vurdering efter miljøoplysningsloven: Undtagelsesbestemmelserne i 1985-offentlighedsloven skal anvendes restriktivt, og der skal foretages en konkret afvejning af offentlighedens interesser over for interesserne ved at afslå udlevering, jf. Miljøoplysningsloven § 2, stk. 3, 1. pkt. og Miljøoplysningsloven § 2, stk. 3, 2. pkt..
• Konkret begrundelse og klagevejledning: Hvis kommunen fortsat finder, at der er passager i dokumentets punkt 2.7, der ikke kan meddeles aktindsigt i, skal afgørelsen ledsages af en konkret begrundelse, der beskriver overvejelserne ved anvendelsen af undtagelsesbestemmelserne og afvejningsreglerne.

Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3.