Landsskatteretten stadfæster forhøjelse af momstilsvar grundet manglende dokumentation og fiktive underleverandører

Sagen omhandler et selskabs klage over Skattestyrelsens forhøjelse af momstilsvar for perioderne 2015, 2016 og 2017. Skattestyrelsen havde forhøjet momstilsvaret med i alt 405.793 kr., idet de nægtede fradrag for købsmoms vedrørende ydelser fra en række underleverandører. Begrundelsen var, at underleverandørerne blev anset for fiktive virksomheder, der indgik i kædesvig, og at selskabet ikke havde tilstrækkelig dokumentation for de udførte ydelser.

Faktiske oplysninger og Skattestyrelsens begrundelse

Selskabet, der driver vejgodstransport, havde bogført betydelige udgifter til underleverandører. Skattestyrelsen godkendte ikke fradrag for udgifter til flere specifikke virksomheder ([virksomhed2] ApS, [virksomhed3] ApS, [virksomhed4] ApS, [virksomhed5], [virksomhed6] ApS, [virksomhed7] ApS og [virksomhed8] ApS). Forhøjelsen skyldtes dels manglende underbilag for visse poster, dels at de resterende fakturaer fra underleverandørerne blev anset for fiktive, og at selskabets egne ansatte formodedes at have udført arbejdet.

Skattestyrelsen påpegede, at flere af de nævnte underleverandører ikke var registreret med biler i de relevante perioder, ikke havde ansatte, ikke reagerede på henvendelser, og var kendt i kædesvig-sammenhæng. Politiet havde efterforsket flere af disse virksomheder som stråmandsvirksomheder, der udstedte fiktive fakturaer med henblik på uretmæssigt moms- og skattefradrag samt fremskaffelse af kontanter til sort aflønning. Skattestyrelsen henviste til Momsloven § 37, stk. 1 og EU-domme som C439/04 Axel - Kittel og C131/13 Schoenimport, idet selskabet ifølge styrelsen vidste eller burde have vidst, at det indgik i kædesvig.

For så vidt angår forældelse af momstilsvaret for 2015 og 2016, argumenterede Skattestyrelsen for, at der var handlet mindst groft uagtsomt, og at 6-måneders fristen i Skatteforvaltningsloven § 32, stk. 2 var overholdt, da oplysningerne fra Politiet blev modtaget den 4. december 2019, og forslag til afgørelse blev fremsendt den 26. marts 2020.

Selskabets opfattelse

Selskabet nedlagde påstand om, at forhøjelsen skulle bortfalde. Repræsentanten anførte, at selskabet ikke havde kendskab til underleverandørernes skatteunddragende aktiviteter og ikke havde medvirket til svindel. Selskabet havde anvendt de nævnte selskaber som reelle underleverandører, der de facto havde løftet opgaverne. Det blev fremhævet, at fakturaernes udformning var sædvanlig i branchen, og at der oprindeligt havde eksisteret køresedler som underliggende dokumentation. Disse køresedler var dog blevet destrueret efter to år som led i selskabets persondatapolitik, grundet GDPR-lovgivningen og det store omfang af personoplysninger, de indeholdt. Selskabet argumenterede, at den lange sagsbehandlingstid burde komme dem til gode, da dokumentationen ikke længere var i behold.

Selskabet bestred, at der gjaldt en skærpet bevisbyrde, da der ikke forelå mistænkelige forhold på tidspunktet for samhandlen. Det blev anført, at selskabet var en veletableret virksomhed, der fortsat var i drift, hvilket modsagde en bevidst deltagelse i svindel. Endvidere blev det fremhævet, at selskabets direktør ikke var afhørt af politiet i forbindelse med sagen, og at de mistænkelige forhold vedrørende underleverandørerne først var konstateret efterfølgende af Skattestyrelsen. Selskabet mente, at der ikke var udvist forsætlighed eller grov uagtsomhed, og at kravene derfor var forældede.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens forhøjelse af selskabets momstilsvar for afgiftsperioderne 2015, 2016 og 2017. Retten fandt, at der ikke kunne godkendes købsmomsfradrag for de omstridte driftsudgifter.

Retten lagde vægt på følgende:

• Der var ikke fremlagt tilstrækkelige underbilag for samtlige transaktioner.
• De fremlagte bilag levede ikke op til kravene i Momsloven § 37, stk. 1 om, at der skal være sket en reel levering.
• Selskabet havde ikke dokumenteret, at fakturaerne vedrørte reelt udført arbejde.
• Retten var af den opfattelse, at selskabet var vidende om, at det ikke var underleverandørerne, men i stedet selskabets egne ansatte, der foretog kørslerne.

Repræsentantens argumenter om, at en kreditnota bekræftede selskabets manglende hensigt til at snyde, og henvisningen til EU-dom C439/04 Axel - Kittel, kunne ikke føre til et andet resultat.

Formalitet – Ekstraordinær genoptagelse

For afgiftsperioderne i 2015 og 2016, hvor de ordinære ansættelsesfrister i Skatteforvaltningsloven § 31, stk. 1 var udløbet, fandt Landsskatteretten, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i Skatteforvaltningsloven § 32, stk. 1, nr. 3 var opfyldt. Dette skyldtes, at selskabet havde handlet mindst groft uagtsomt ved at indberette købsmomsfradrag for udgifter, hvor fakturaerne ikke levede op til momslovgivningens krav. Det var uden betydning, at selskabet var af den opfattelse, at fradrag kunne indberettes på baggrund af fakturaerne, jf. SKM2017.210.BR.

Endvidere fandt retten, at 6-måneders fristen i Skatteforvaltningsloven § 32, stk. 2 var overholdt, da Skattestyrelsen modtog oplysninger fra Politiet den 4. december 2019 og fremsendte forslag til afgørelse den 26. marts 2020. Den påklagede afgørelse blev fremsendt den 16. juni 2020, hvilket var inden for tre måneder efter forslaget. Landsskatteretten stadfæstede derfor Skattestyrelsens afgørelse i sin helhed.