Landsskatteretten: Maskeret udbytte – Lån fra datterselskab til anpartshaver

Sagen omhandlede beskatning af lån fra et datterselskab til dets indirekte eneanpartshaver som maskeret udbytte for indkomstårene 2016, 2017 og 2018. Klageren var eneanpartshaver i et holdingselskab, som ejede datterselskabet. På grund af holdingselskabets negative egenkapital fungerede klageren som en form for intern bank for koncernen, hvor midler blev udlånt til holdingselskabet og derefter fordelt til datterselskaberne efter behov. Transaktioner mellem klageren og datterselskabet blev bogført på en mellemregningskonto.

Skattestyrelsen forhøjede klagerens aktieindkomst med følgende beløb, idet lånene blev anset for maskeret udbytte i henhold til Ligningsloven § 16 e, stk. 1:

Skattestyrelsens argumentation

Skattestyrelsen argumenterede for, at hævningerne på mellemregningskontoen mellem klageren og datterselskabet udgjorde lån omfattet af Ligningsloven § 16 e, som skulle beskattes som aktieindkomst efter Personskatteloven § 4 a, stk. 1, nr. 1. Det blev fremhævet, at mellemregningskontoen konstant havde været i selskabets favør, og at der var tale om bruttohævninger, ikke nettohævninger. Skattestyrelsen henviste til styresignal SKM2014.825.SKAT, der fastslår, at lån fra et selskab, hvor hovedaktionæren ikke har et tilgodehavende, er omfattet af Ligningsloven § 16 e, uanset om hævningerne umiddelbart efter afregnes via et holdingselskab. Fejlposteringer fra bogholderens side kunne ikke repareres, og den faktiske bogføring skulle lægges til grund.

Klagerens argumentation

Klagerens repræsentant nedlagde påstand om nedsættelse af aktieindkomsten og anførte, at hævningerne ikke var omfattet af Ligningsloven § 16 e. Argumenterne var primært:

• Forkert bogføring: Der var ført posteringer i to forskellige bogføringssystemer, og den oprindelige bogføring var fejlagtig. Den korrekte bogføring, udført af revisor, viste, at klageren aldrig havde hævet mere end sit tilgodehavende i holdingselskabet, når koncernen blev set under ét.
• Samtidig bogføring: Hævningerne var bogført samtidigt fra datterselskabet til holdingselskabet og fra holdingselskabet til klageren, hvilket ifølge styresignal SKM2014.825.SKAT (situation 3) skulle forhindre beskatning efter Ligningsloven § 16 e.
• Nettotilgodehavende i koncernen: Klageren havde i hele perioden et nettotilgodehavende i koncernen, og formålet med Ligningsloven § 16 e var at undgå omgåelse af udbytte- og lønbeskatningsreglerne, ikke at beskatte, når der reelt var et tilgodehavende.
• Indirekte ejerskab og passeret økonomi: Klageren var ikke direkte ejer af datterselskabet, og en eventuel hævning fra datterselskabet skulle anses for at have passeret holdingselskabets økonomi, før den tilgik klageren. Da klageren havde et tilgodehavende i holdingselskabet, var der ikke grundlag for beskatning. Der blev henvist til juridisk teori og Højesterets dom U.1998, 386V om overførsler til ikke-aktionærer, der anses for at have passeret aktionærens økonomi.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fandt, at klageren og datterselskabet var omfattet af personkredsen i Ligningsloven § 16 e, stk. 1, uanset at klageren ejede datterselskabet indirekte gennem et holdingselskab. Dette betyder, at lån fra selskabet til klageren behandles efter skattelovgivningens almindelige regler om hævninger uden tilbagebetalingspligt.

Landsskatteretten henviste til praksis, herunder Højesterets domme SKM2023.124.HR og SKM2022.431.HR, samt Østre Landsrets dom SKM2021.357.ØLR, der fastslår, at enhver postering på en mellemregningskonto, der skaber eller forøger et lån til aktionæren, anses for et lån omfattet af Ligningsloven § 16 e. Krediteringer på kontoen, når selskabet har et tilgodehavende, anses for tilbagebetalinger, men har ikke betydning for opgørelsen af det oprindelige lån, da beskatningen sker transaktionsbaseret. Beskatningen medfører ikke, at lånet civilretligt anses for tilbagebetalt, jf. SKM2019.40.LSR.

Landsskatteretten fastslog, at lånet skulle opgøres på baggrund af den oprindelige bogføring på konto 6892 mellem datterselskabet og klageren. Det kunne ikke føre til en ændret vurdering, at selskabernes revisor efterfølgende havde udarbejdet en anden version af bogføringen, da der ikke var fremlagt andre faktiske oplysninger, der understøttede, at den reviderede bogføring var udtryk for de faktiske forhold.

Der var ikke grundlag for at modregne klagerens hævninger i datterselskabet med klagerens tilgodehavende i holdingselskabet. Dette skyldes, at klagerens mellemværender med datter- og holdingselskabet var ført på flere forskellige konti i selskabernes bogholderi og derfor ansås som selvstændige låneforhold, jf. SKM2019.40.LSR og SKM2018.49.LSR.

Klageren var således skattepligtig af aktionærlån efter Ligningsloven § 16 e, jf. Ligningsloven § 16 a.

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse for indkomstårene 2016 og 2017. For indkomståret 2018 ændrede Landsskatteretten afgørelsen, således at klagerens aktieindkomst nedsattes med 600 kr. til 4.046.150 kr., da en postering på 65 kr. fejlagtigt var opgjort til 665 kr. af Skattestyrelsen.