Beskatning af fri bil: Motorstyrelsens skønnede nyvognspris blev lagt til grund

Sagen omhandlede fastsættelsen af beskatningsgrundlaget for en fri bil, som et selskab havde stillet til rådighed for selskabets direktør og hovedanpartshaver. Bilen, en Mercedes, var leaset af selskabet, og i leasingaftalen var beskatningsgrundlaget angivet til 751.556 kr.

Skattestyrelsen fandt, baseret på en vurdering fra Motorstyrelsen, at bilens korrekte nyvognspris var væsentligt højere. Motorstyrelsen fastsatte først prisen til 1.064.704 kr., men korrigerede den senere til 1.028.904 kr. Dette medførte en forhøjelse af klagerens skattepligtige værdi af fri bil for indkomstårene 2017 og 2018.

Klageren argumenterede for, at det i leasingaftalen oplyste beskatningsgrundlag skulle anvendes, da han var i god tro. Han mente desuden, at Motorstyrelsens vurdering var forkert og anmodede om, at handelsbilaget mellem importør og leasinggiver blev indhentet for at fastslå bilens reelle anskaffelsessum.

Landsskatteretten fastslog, at beskatningsgrundlaget for en nyere bil, jf. Ligningsloven § 16, stk. 4, er bilens "nyvognspris", hvilket defineres som den pris, en slutbruger skulle betale hos en forhandler. Denne pris er ikke nødvendigvis den samme som leasinggivers anskaffelsessum eller det beløb, der er oplyst i en leasingkontrakt. Retten fandt, at Motorstyrelsens skønnede nyvognspris på 1.028.904 kr. skulle lægges til grund, og at klageren ikke havde en berettiget forventning om at kunne anvende det lavere beløb.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fastslog, at når et selskab stiller en bil til rådighed for privat brug for en hovedanpartshaver, skal denne beskattes af rådigheden, jf. Ligningsloven § 16, stk. 1 og § 16A, stk. 5. Sagen drejede sig om opgørelsen af bilens beskatningsgrundlag.

I henhold til Ligningsloven § 16, stk. 4, skal værdien for en bil, der er anskaffet højst tre år efter første indregistrering, opgøres til den oprindelige nyvognspris. Retten henviste til forarbejder og retspraksis (bl.a. SKM2019.338.ØLR), som definerer "nyvognspris" som den pris, en slutbruger skulle betale for bilen i almindelig fri handel. Dette princip gælder også for leasede biler.

Landsskatteretten lagde Motorstyrelsens korrigerede og skønnede nyvognspris på 1.028.904 kr. til grund for beregningen. Retten afviste klagerens argumenter:

• Den i en afregningsmeddelelse nævnte "anskaffelsessum" på 685.279 kr. blev ikke anset for at være udtryk for slutbrugerprisen.
• Det var ikke relevant at indhente handelsbilaget mellem importør og leasinggiver, da dette ikke afspejler salget til en slutbruger.
• Klageren havde ikke løftet bevisbyrden for, at Motorstyrelsens skøn var forkert. Retten bemærkede, at Motorstyrelsen havde redegjort for, at der ikke var sket dobbelt medregning af ekstraudstyr.
• Den værdi, som leasinggiveren (Mercedes) havde oplyst, skabte ikke en berettiget forventning for klageren, da oplysningen ikke kom fra Skattestyrelsen.
• Fremlagte annoncer for brugte biler kunne ikke anvendes til at fastsætte nyvognsprisen.

På baggrund af Motorstyrelsens korrigerede vurdering ændrede Landsskatteretten Skattestyrelsens afgørelse og nedsatte forhøjelsen af værdi af fri bil.

Beregning af værdi af fri bil (baseret på nyvognspris 1.028.904 kr.)

Landsskatteretten stadfæstede dermed princippet i Skattestyrelsens afgørelse, men med de korrigerede beløb.