Afslag på dispensation fra lokalplan til ændret status fra helårsbolig til sommerhus

Fanø Kommune afslog den 18. december 2019 en ansøgning om dispensation fra lokalplan nr. 78. Ansøgningen vedrørte en ændring af ejendommens status fra helårsbolig til sommerhus på adressen [adresse1], [matrikel1]. Ejeren klagede den 10. januar 2020 til Planklagenævnet over afgørelsen, idet klageren mente, at kommunen ikke havde hjemmel til at træffe afgørelsen, og at klageren havde ret til at anvende ejendommen som ønsket.

Ejendommen og lokalplanen

Ejendommen er omfattet af lokalplan nr. 78, vedtaget i juni 2005. Lokalplanens formål er at sikre, at området anvendes til boligformål – åben/lav bebyggelse, og at det overføres fra landzone til byzone. Ifølge lokalplanens Lokalplan nr. 78 § 3, stk. 1 må området kun anvendes til helårsbeboelse.

Sagens forløb

• 2003: Ejendommen havde sommerhusstatus i landzone. En anmodning om statusændring til helårsbolig blev afvist af Fanø Kommune.
• 2005: Lokalplan nr. 78 blev vedtaget, og ejendommen blev overført fra landzone til byzone.
• 2005-2009 og 2010-2017: Ejendommen blev anvendt til helårsbeboelse i disse perioder.
• Februar 2019: Kommunen konstaterede, at ejendommen ikke havde været beboet siden februar 2017, og sendte partshøring.
• Februar 2019: Kommunen meddelte, at ejendommen automatisk var overgået til helårsboligstatus på grund af mere end tre års uafbrudt helårsbenyttelse.
• April-Juni 2019: Kommunen varslede og udstedte påbud om at ophøre med ulovlig anvendelse som fritidsbolig.
• August 2019: Påbuddet blev trukket tilbage for at give mulighed for en politisk behandling af en personlig dispensation.
• Oktober 2019: Klageren ansøgte om personlig dispensation og anførte, at klageren ikke var blevet orienteret om statusændringen.
• December 2019: Økonomi- og Planudvalget i Fanø Kommune afslog ansøgningen om personlig dispensation.

Klagerens anbringender

Klageren fastholdt, at kommunen manglede hjemmel til afgørelsen og hævdede ret til at anvende ejendommen som ønsket. Klageren var i god tro om, at ejendommen ikke ændrede status ved lokalplanens ikrafttræden i 2005, og modtog ikke information om bopælspligt. Klageren henviste til Lokalplan nr. 78 § 13, som angiver, at eksisterende lovlig anvendelse kan fortsætte, og mente, at ejendommen lovligt var sommerhus indtil 2011.

Planklagenævnet behandlede klagen over Fanø Kommunes afslag på dispensation til ændret status fra helårsbolig til sommerhus. Nævnet kan prøve retlige spørgsmål i forbindelse med kommunens afgørelse efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 3.

Krav om dispensation

Lokalplan nr. 78 fastsætter i Lokalplan nr. 78 § 3, at området kun må anvendes til helårsbeboelse. Da ansøgningen vedrørte anvendelse som fritidsbolig, fandt Planklagenævnet, at dette ikke var i overensstemmelse med lokalplanen og derfor krævede dispensation i henhold til Planloven § 19.

Bortfald af hidtidig ret

Planklagenævnet bemærkede, at en hidtidig ret til at udnytte en ejendom i strid med en lokalplan bortfalder, hvis retten ikke har været udnyttet i tre på hinanden følgende år, jf. Planloven § 56, stk. 4. Da ejendommen ifølge sagens oplysninger har været anvendt til helårsbeboelse i perioder, der overstiger tre på hinanden følgende år (f.eks. 30. juni 2005 til 1. juli 2009), fandt nævnet, at klagerens hidtidige ret til at benytte ejendommen som fritidsbolig var bortfaldet. Det forhold, at klageren muligvis har benyttet huset som sommerhus i en mellemliggende periode, kunne ikke ændre resultatet, da der ikke var oplysninger om en dispensation herfor.

Mulighed for dispensation

En kommune kan dispensere fra en lokalplan, hvis dispensationen ikke er i strid med planens principper, jf. Planloven § 19, stk. 1. Videregående afvigelser kræver vedtagelse af en ny lokalplan, jf. Planloven § 19, stk. 2. Anvendelsen til helårsbeboelse er fastsat i lokalplanens Lokalplan nr. 78 § 3, stk. 1 og udgør en del af lokalplanens principper. En dispensation til fritidsbolig ville derfor være i strid med planens principper og dermed Planloven § 19.

Planklagenævnets afgørelse

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Fanø Kommunes afgørelse af 18. december 2019. Kommunens afslag på dispensation havde således hjemmel i lokalplanen og planloven. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.

Gebyr

Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales ikke, da nævnet ikke har afvist at behandle sagen, klagen ikke er tilbagekaldt, og nævnet ikke har givet klageren medhold eller ændret afgørelsen. Dette er i overensstemmelse med Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3.