Planklagenævnets afgørelse om lovliggørende dispensation til carport og udhus i sommerhusområde

Syddjurs Kommune meddelte den 10. oktober 2019 en lovliggørende dispensation fra lokalplan nr. 68, Nyt sommerhusområde ved [vejnavn1] ved Følle Strand, til opførelse af en carport og et udhus på [adresse1].

En nabo klagede den 11. november 2019 over afgørelsen til Planklagenævnet. Nævnet afviste oprindeligt klagen den 14. januar 2020 (sagsnr. 19/09161) med den begrundelse, at klagefristen var overskredet, baseret på kommunens oplysning om e-mail-afsendelse den 11. oktober 2019.

Klageren anmodede om genoptagelse af sagen, idet klageren fastholdt at have modtaget afgørelsen med post den 18. oktober 2019. Efter en høring af kommunen, der bekræftede afsendelse med almindelig post den 11. oktober 2019, besluttede Planklagenævnet at genoptage sagen. Klagen blev fundet rettidig, da den var indgivet den 11. november 2019, inden udløbet af den fire ugers klagefrist beregnet fra den 18. oktober 2019.

Ejendommen og lokalplanen

Ejendommen på [adresse1] er omfattet af lokalplan nr. 68, Nyt sommerhusområde ved [vejnavn1] ved Følle Strand, specifikt i delområde 3.

Lokalplanens formål er ifølge Lokalplan nr. 68 § 1, stk. 1 at muliggøre udstykning til sommerhusgrunde, sikre fritliggende bebyggelse, et nærrekreativt område, fastlægge vej- og stiforhold samt etablere en grundejerforening.

Lokalplanen fastsætter i Lokalplan nr. 68 § 7, stk. 2 at sommerhusbebyggelse ikke må opføres med mere end én etage og en højde på højst 3,0 meter til tagfladen, og bygningshøjden må ikke overstige 6,0 meter. For garager, carporte og udhuse fastsætter Lokalplan nr. 68 § 7, stk. 3 en maksimal højde på 2,5 meter.

Forløbet før kommunens afgørelse

Syddjurs Kommune gav den 5. april 2018 byggetilladelse til et sommerhus med integreret carport, udhus og overdækning. Kommunen vurderede dengang, at højden på 3,92 meter var umiddelbart tilladt. Klageren påklagede denne afgørelse, og Planklagenævnet ophævede og hjemviste sagen den 6. september 2019 (sagsnr. 19/01014). Nævnet fandt, at højden på udhuset og carporten var i strid med Lokalplan nr. 68 § 7, stk. 3 og krævede dispensation efter Planloven § 19.

Kommunens dispensation

Den 10. oktober 2019 meddelte Syddjurs Kommune en ny byggetilladelse og en lovliggørende dispensation fra Lokalplan nr. 68 § 7, stk. 3 til en højde på 3,92 meter for carporten, udhuset og overdækningerne, jf. Planloven § 19.

Kommunen begrundede dispensationen med, at praksis i delområde 3 tillader integrerede sekundære bygninger i samme højde som boligen. Desuden vurderede kommunen, at de sekundære bygninger ikke ville medføre uforholdsmæssige skygge- eller indbliksgener. Kommunen anførte også, at dispensationen ikke stred mod lokalplanens principper, da hverken redegørelsesdelen eller formålsbestemmelsen indikerede en intention om at begrænse udhusbygninger til 2,5 meter.

Klagerens anbringender

Klageren gjorde gældende, at en fravigelse på 1,42 meter fra højden på fritliggende garager og udhuse var i strid med lokalplanens intentioner, og at kommunen ikke havde hjemmel til at dispensere. Klageren mente, at kun fysisk lovliggørelse var en løsning. Klageren anførte, at kommunen forsøgte at lovliggøre sin egen fejl og dermed underminerede tilliden til lokalplanens administration.

Klageren bestred desuden, at carporten og udhuset var en integreret del af sommerhuset, da de ikke delte vægge eller tagkonstruktion med hovedbygningen. Endvidere bemærkede klageren, at Lokalplan nr. 68 § 7, stk. 2 fastsætter en maksimal facadehøjde på 3 meter, som udhuset og carporten overskred med 0,92 meter.

Kommunens bemærkninger

Kommunen fastholdt, at dispensationen ikke stred mod lokalplanens principper. Kommunen oplyste, at der var praksis for at tillade sekundær bebyggelse højere end 2,5 meter, hvis den var integreret med sommerhusbebyggelsen, selvom der tidligere var givet afslag på en fritliggende garage på [adresse2]. Kommunen mente, at det var uden betydning for dispensationsmuligheden, om bebyggelsen var integreret, men vurderede dog, at den visuelt udgjorde en integreret del. Kommunen afviste også, at Lokalplan nr. 68 § 7, stk. 2 var relevant for sekundær bebyggelse, da denne kun regulerede sommerhusbebyggelse, mens Lokalplan nr. 68 § 7, stk. 3 specifikt regulerede garager og udhuse.

Planklagenævnets kompetence

Planklagenævnet kan prøve retlige spørgsmål i kommunale afgørelser efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Dette omfatter spørgsmålet om, hvorvidt kommunen har haft hjemmel til at dispensere fra lokalplanen. Nævnet kan derimod ikke tage stilling til skønsmæssige afgørelser, herunder om en dispensation er hensigtsmæssig, eller om der burde være krævet fysisk lovliggørelse.

Umiddelbart tilladt eller krav om dispensation

Lokalplanbestemmelser er bindende, jf. Planloven § 18. Dispositioner, der ikke er i overensstemmelse med lokalplanen, kræver dispensation.

Planklagenævnet vurderede, at Lokalplan nr. 68 § 7, stk. 2, som regulerer højden på "sommerhusbebyggelse", ikke omfatter udhuse og carporte. Dette skyldes, at Lokalplan nr. 68 § 7, stk. 3 specifikt regulerer højden på garager, carporte og udhuse. Derfor krævede den opførte carport og udhus ikke dispensation fra Lokalplan nr. 68 § 7, stk. 2.

Derimod fandt nævnet, at carporten og udhuset med en højde på 3,92 meter var i strid med Lokalplan nr. 68 § 7, stk. 3, som fastsætter en maksimal højde på 2,5 meter for sådanne bygninger. Forholdet krævede derfor dispensation efter Planloven § 19.

Mulighed for dispensation

En kommune kan dispensere fra en lokalplan, hvis dispensationen ikke er i strid med planens principper, jf. Planloven § 19, stk. 1. Videregående afvigelser kræver en ny lokalplan, jf. Planloven § 19, stk. 2. Principperne i en lokalplan omfatter planens formålsbestemmelse og anvendelsesbestemmelser, men som hovedregel ikke detaljerede bestemmelser om bebyggelsens omfang, udformning og placering, medmindre disse er fastlagt for at fastholde en særlig udformning.

Planklagenævnet fandt ikke, at den bebyggelsesregulerende bestemmelse i Lokalplan nr. 68 § 7, stk. 3 var en del af lokalplanens principper. Nævnet lagde vægt på, at formålsbestemmelsen ikke specifikt henviste til denne bestemmelse, og at bestemmelsen om bebyggelseshøjde ikke var af en sådan karakter, at den kunne anses for at være en del af planens principper. Det var uden betydning for kommunens dispensationsmulighed, om carporten og udhuset udgjorde en integreret del af sommerhusbebyggelsen. På denne baggrund havde kommunen hjemmel til at dispensere fra bestemmelsen.

Usaglige hensyn

Klageren anførte, at byggeriet var opført i strid med lokalplanen på tidspunktet for dispensationen, og at kommunen forsøgte at lovliggøre sin egen fejl. Planklagenævnet bemærkede, at det forhold, at byggeriet er opført i strid med lokalplanen, ikke i sig selv afskærer kommunen fra at meddele en dispensation. Kommunen er tværtimod forpligtet til at vurdere retlig lovliggørelse ud fra proportionalitetshensyn, før et påbud om fysisk lovliggørelse.

Nævnet fandt ikke grundlag for at antage, at kommunen havde lagt usaglige hensyn til grund for sin afgørelse, især med henvisning til kommunens praksis i området for at give dispensation til sekundær bebyggelse over 2,5 meter. Det forhold, at der tidligere var givet afslag på tilsvarende projekter, afskar heller ikke kommunen fra at give dispensation, da kommunen har mulighed for at ændre praksis.

Planklagenævnets endelige afgørelse

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Syddjurs Kommunes afgørelse af 10. oktober 2019 om dispensation fra lokalplan nr. 68 til carport og udhus på [adresse1]. Kommunens afgørelse står dermed ved magt.

Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1.