Command Palette

Search for a command to run...

Ekstraordinær genoptagelse af momstilsvaret - Dobbelt momsbetaling i Danmark og Sverige - Ingen særlige omstændigheder

Dato

8. marts 2023

Hoved Emner

Moms

Eksterne links

Læs hele sagen

Under Emner

Ekstraordinær genoptagelse, Moms, Leveringssted, Dobbeltbeskatning, MOSS-ordningen, Skatteforvaltningsloven, Neutralitetsprincippet

Sagen omhandler et selskabs anmodning om ekstraordinær genoptagelse og nedsættelse af momstilsvaret for perioden 1. januar 2015 til 31. december 2015. Selskabet havde fejlagtigt opkrævet og angivet dansk salgsmoms af elektroniske ydelser leveret til svenske privatpersoner via sin svenske webportal. Efter at være blevet opmærksom på fejlen, foretog selskabet en angivelse til det svenske Skatteverket for manglende afregning af svensk salgsmoms, hvilket resulterede i dobbeltbetaling af moms for de samme ydelser.

Skattestyrelsen imødekom selskabets anmodning om genoptagelse for perioden 1. januar 2016 til 31. marts 2018, men afviste anmodningen for 2015. Afslaget for 2015 blev begrundet med, at den ordinære genoptagelsesfrist på tre år var udløbet, jf. Skatteforvaltningsloven § 31, og at der ikke forelå "særlige omstændigheder" i henhold til Skatteforvaltningsloven § 32, stk. 1, nr. 4. Skattestyrelsen fandt heller ikke, at selskabet havde ret til genoptagelse efter EU-retlige principper, idet de påberåbte EU-domme (C-533/16, Volkswagen, C-8/17, Biosafe) vedrørte købers fradragsret i topartsforhold, og ikke sælgers egen fejlagtige afregning.

Selskabets argumenter

Selskabet påstod, at sagen skulle hjemvises til Skattestyrelsen med instruktion om genoptagelse af momstilsvaret for 2015. Selskabet fremførte to hovedargumenter:

  • Særlige omstændigheder efter skatteforvaltningsloven: Selskabet gjorde gældende, at der forelå særlige omstændigheder, da den fejlagtige momsbetaling resulterede i dobbeltmoms og en ugrundet berigelse for den danske stat. Selskabet henviste til, at den urimelige situation opstod som følge af forskelle i nationale genoptagelsesfrister (Danmark 3 år, Sverige 5 år), hvilket selskabet ikke havde kunnet gardere sig imod. Det blev fremhævet, at selskabet proaktivt havde henvendt sig til de svenske skattemyndigheder for at sikre korrekt momsbehandling. Selskabet sammenlignede situationen med Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 4 på direkte skatteområdet, som tillader genoptagelse ved udenlandske afgørelser, der medfører dobbeltbeskatning.

  • EU-retligt grundlag: Selskabet argumenterede for, at manglende tilbagebetaling ville være i strid med EU-retten, herunder neutralitetsprincippet, som tilsiger, at der kun skal betales moms af den samme leverance én gang. Selskabet henviste til en række EU-domme (C-533/16, Volkswagen, C-8/17, Biosafe, C-691/17, PORR, C-133/18, Sea Chefs) og gjorde gældende, at skattemyndighederne ikke kan nægte at afhjælpe en asymmetrisk momsmæssig behandling af den samme leverance. Selskabet afviste Skattestyrelsens fortolkning af dommene som værende begrænset til topartsforhold eller fradragsret, og fastholdt, at den fejlagtige dobbeltbetaling ikke skyldtes selskabets egne forhold, men en uoverensstemmelse i regelgrundlaget.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skulle tage stilling til, om Skattestyrelsen med rette havde afvist selskabets anmodning om ekstraordinær genoptagelse og nedsættelse af momstilsvaret for perioden 1. januar 2015 til 31. december 2015.

Det blev konstateret, at den ordinære genoptagelsesfrist udløb den 1. marts 2019, jf. Skatteforvaltningsloven § 31, stk. 2. Da selskabets anmodning om genoptagelse først blev indsendt den 31. maj 2019, var betingelserne for ordinær genoptagelse ikke opfyldt.

Landsskatteretten fandt desuden, at selskabet ikke opfyldte betingelserne for ekstraordinær genoptagelse efter Skatteforvaltningsloven § 32, stk. 1, nr. 1-3.

Herefter blev det vurderet, om selskabet havde ret til ekstraordinær genoptagelse efter Skatteforvaltningsloven § 32, stk. 1, nr. 4, som omhandler "særlige omstændigheder". Retten bemærkede, at denne bestemmelse, ligesom den tilsvarende i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 8 for indkomstskat, har et snævert anvendelsesområde, jf. forarbejder og retspraksis (SKM2017.224.HR, SKM2019.192.HR, SKM2021.161.HR, SKM2021.576.HR).

Landsskatteretten fastslog, at den urigtige ansættelse af selskabets momstilsvar for den omhandlede periode skyldtes selskabets egen fejlagtige angivelse og afregning af moms i Danmark, som rettelig skulle have været angivet og afregnet i Sverige. Under disse omstændigheder, hvor fejlen beror på selskabets egne forhold, fandt Landsskatteretten, at der ikke forelå "særlige omstændigheder" i bestemmelsens forstand, jf. også SKM2008.990.ØLR.

De af selskabet påberåbte EU-domme (C-533/16, Volkswagen, C-8/17, Biosafe, C-691/17, PORR, C-133/18, Sea Chefs) kunne heller ikke føre til genoptagelse. Landsskatteretten fandt, at disse domme ikke angår situationer, der svarer til eller kan sidestilles med forholdene i den foreliggende sag, da de primært vedrører fradragsret eller topartsforhold, hvor den ene part har handlet uagtsomt, hvilket har umuliggjort den anden parts fradragsret.

Landsskatteretten stadfæstede derfor Skattestyrelsens afgørelse.

Lignende afgørelser